det 13. mord

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 sep. 2016
  • Opdateret: 24 sep. 2016
  • Status: Igang

1Likes
1Kommentarer
88Visninger

1. Det 13. mord

Det 13. mord af Freja Kær

Jeg har ventet lang tid på et svar. Jeg vil så gerne have opgaven, og har våget over min computer i flere timer. Endelig får jeg en besked på e-mail. Den er fra politistationen, der står :

 

Kære Lisa

Vi har besluttet, at du skal have opgaven om mordene sammen med Mark. Her er nogle spor, vi har fundet:

1. det er kvinder

2. de har lidt en voldelig død

3. de er hængt i gyderne

4. 10 er døde

5. ingen vidner

Du får mere information i morgen.

Hilsen Lene

 

YES! Jeg fik opgaven. Det er så fedt, jeg vil fortælle det til Alex (min kæreste), men jeg må vente, til han kommer hjem. Det føles som år før han kommer hjem, men endelig er han hjemme.Han arbejder som advokat, og har haft mange sager. Jeg er meget stolt af ham. Han kommer ind ad døren. Jeg løber hen til ham og siger: “jeg fik opgaven om mordene!”. Hans reaktion var helt anderledes, end jeg havde regnet med. Han bliver helt hvid i ansigtet og alle hans muskler er spændte. Jeg bliver helt forskrækket, da jeg ser hans øjne, der er blevet helt mørke. Men det er så hurtigt væk, at jeg er i tvivl om, om det overhovedet var der. Han siger så: “tillykke” med et stort smil. Jeg siger: “Er der noget galt, du ser meget anspændt ud?”, “Nej, jeg er bare bange  for at der sker dig noget”, svarer han.

Jeg bliver overrasket.  Alex plejer ikke at være den beskyttende type, men jeg bliver også på en måde glad for, at han bekymrer sig om mig. Da det bliver aften, har jeg svært ved at falde i søvn, fordi jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal  i gang med sagen, men til sidst omslutter søvnen mig. Jeg må have været træt. På et tidspunkt vågner jeg, og opdager at Alex ikke er der. Om morgen vågner jeg ved, at Alex kysser mig på kinden og siger “godmorgen smukke”. “God morgen”, siger jeg tilbage, men kan ikke undgå at se randerne under hans øjne. Jeg tager tøj på. Det vil sige min politiuniform og sætter mit hår op i en flenting. Så spiser jeg min morgenmad og kører afsted til politistationen. Da jeg er der, går jeg hen og melder mig ankommet, men Mark er der ikke endnu, så jeg går hen til mit kontor og sætter mig ved min computer. Jeg søger på seriemord, der kommer meget op og jeg surfer lidt rundt. Så kommer Mark endelig og chefen fortæller om morderne og viser os et billede af en af ofrene. Jeg bliver helt anspændt. Det er en kvinde. Hun hænger i en galge. Hun er helt blå og hendes læber er svulmet op, men det værste er øjnene. De buler ud, og det er som om, man stadig kan se frygten ulme.

Der er også mærker fra knivstik. Hendes død har været voldelig, skærmen slukker, og chefen siger vi skal ud og afhøre offerets venner og familie.

 

Vi tager ud til det første hus. Vi går op og ringer på.  En kvinde i fyrrerne med rødt hår lukker op. Mark siger: “Vi er fra politiet og skal afhøre dig om mordet på din datter, Sofie.” Hun bliver bleg og anspændt. Hendes øjne gløder, men så bryder hun sammen i gråd. De fleste besøg går som det første. Vi  når til det sidste hus, som er krakeleret i pudset og mørkt. Det ligner ikke et sted, nogen ville bo. Vi banker på og venter i  fem minutter, men ingen lukker op. Så  braser vi ind og på gulvet ligger der en pige - nok på 17 år. Hun har fået skåret halsen over. Hendes øjne er åbne, og lige som på billedet er det som om, man kan se frygten. Der kommer blod ud af munden på hende og næsten hele kroppen er klistret ind i blod.Jeg får gåsehud på hele kroppen og har det som om, jeg skal brække mig.

 

Vi tilkalder forstærkninger og undersøger huset, men der er ingen spor. Jeg finder et ur og smiler svagt over det ironiske i, at det er magen til et ur, jeg engang har givet Alex. Derhjemme er Alex i gang med at lave aftensmad, og da jeg går hen til ham, vender han sig om,og det er som om han er sur. Han spørger “Hvordan var din dag?” Han plejer aldrig at spørge til min dag, fordi jeg plejer at være i mine egne tanker, indtil arbejdet er rystet af mig. Men det gør han nu, så jeg svarer: “Vi fandt en død pige, men ingen spor”.Så ser jeg han smiler. Det er underligt. Jeg har jo lige fortalt, at det ikke var gået godt, men så siger han: “Træls, det skal nok gå bedre i morgen” . Jeg smiler til ham, og vi går hen og spiser.

                                                                                                

Jeg falder hurtigt i søvn og har mareridt. En mørk skikkelse står ved en dør og banker på ,men da den ikke bliver åbent, sparker han den ind. Jeg følger efter ham og råber, at han er anholdt, men han opfører sig som om, han ikke kan høre mig. Jeg løber ind foran ham for at stoppe han, men jeg mærker en smerte, kold men samtidig brændende. Jeg lukker øjnene og sætter mig i fosterstilling. Da jeg åbner øjnene, opdager jeg der ikke er sket noget fysisk. Nu vil jeg virkelig gerne vågne, men jeg kan ikke. Jeg kigger om skulderen. Bag ved mig ser jeg ser manden er på vej  ovenpå. Jeg løber efter manden og tager fat i ham, men min hånd ryger bare igennem og jeg mærker bare smerten igen. Jeg begynder at råbe, men han hører intet, så jeg vælger at følge efter ham. Vi kommer op i et værelse, og jeg ser der er en pige i sengen. Hun er nok 13 år og er meget smuk. Så ser jeg, at manden tager kniven op og forstår, at det ikke bare er et tyveri, men et mord. Jeg springer hen foran pigen, men kniven går let igennem mig og ind i pigen. Blodet sprøjter, og pigen og jeg skriger højt. Jeg vågner op med et skrig, og jeg græder. Da jeg har grædt ud tænker jeg på, hvorfor Alex ikke er til at trøste mig. Jeg vender mig om, og ser han ikke er der. Jeg kigger på uret. Den er kun  5.00. Han plejer ikke at stå så tidligt op. Det ville ikke nytte noget at prøve at falde i søvn, så jeg går op lægger lidt makeup, sætter mit hår i en hestehale og så går jeg ud i køkkenet, men der er han heller ikke, han må være taget på arbejde. Jeg laver en kop kaffe og rister et brød. Så kommer jeg i tanke om drømmen og får gåsehud.

Da jeg har spist. tager jeg på arbejde. I dag er Mark der før mig, og vi tager ned til et hus, hvor der lige har været et mord. Kvarteret er dystert. Vi går hen til nummer 13, men døren er helt ødelagt. Vi undersøger hele huset, og så når vi op til det sidste værelse på gangen. Døren er lukket, og vi åbner den. Inde i sengen ligger der en død og blodig pige. Det er den samme som i min drøm. Noget hårdt rammer mig i hovedet. Det sortner for mine øjne og mine ben giver efter.

 

Da jeg kommer til mig selv, opdager jeg, at jeg er bundet, og jeg hører en stemme sige: “Nå, så er du endelig vågen, jeg har ventet længe.” Jeg opfanger med det samme stemmen som Alex’ og adrenalinen pumper rundt i min krop. Han er morderen, som har dræbt så mange mennesker, og jeg elsker ham.

Jeg er så bange og ked af det, at jeg ikke opfanger, at han taler til mig, før han råber mit navn. Det gentager sig i hele rummet: “ Lisa,Lisa,Lisaaaaa”. frygten er klistret til mig, og jeg føler, jeg skal explodere. Så bliver bindet revet væk fra mine øjne, og jeg gransker rummet. Det ligner en slags garage eller kælder. Til sidst når jeg til ham. Han smiler et grumt smil. Han ser sindssyg ud, men så hører jeg et brag. Mark springer ind. Jeg er reddet! Jeg råber på ham, men han smiler bare og siger: “Så har vi den 13. og den sidste. Jeg forstår det ikke - den 13.? Han siger “Lad os få det overstået”. Så forstår jeg, hvad den 13. betyder... Jeg hører  et  brag fra en pistol og mærker en sviende smerte i brystet. Det bliver langsomt mørkt...

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...