Du er min !

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2016
  • Opdateret: 1 okt. 2016
  • Status: Færdig
Adira er vandt til at håndtere rock stjerner, hun er god til sit job og hun arbejder absolut ikke med skuespillere, i hendes øjne er de falske og lever af at lyve. Men hendes bedste ven Eric beder hende tage et job, to måneder på Promo tur med hans personlige ven skuespilleren Zachary Levi og hun lader sig overtale. Hun kan da sagtens håndtere en mand ikke ? Det burde være et nemt job, men han viser sig ikke at være sådan lige at kontrollere og så skjuler han nogle kinky sider der ikke så gerne skulle ud i offentligheden. Adira er vandt til at være i kontrol, men det er Zachary også, hvem vinder magtkampen ?

4Likes
0Kommentarer
9864Visninger
AA

17. "Men bare roligt, vi har ikke travlt"


 "Jeg er glad for at du er med skat, det ting som det her der betyder mest for mig". Zachary lænede sig frem og kyssede Adira blidt.
 Det var en uge siden hendes sidste paniske anfald og han begyndte at slappe lidt mere af, hun virkede til at trives og acceptere at det var okay at være glad.
 Alt han ønskede var at hun skulle føle sig elsket og værdsat, det var svært for ham ikke bare at kunne fortælle hende sine sande følelser, men han vidste at gik han for hårdt frem ville hun flygte.
 Han ville ønske han vidste hvem den nar var, der havde såret hende så slemt, fået denne fantastiske kvinde til at tro at hun ikke fortjente kærlighed og lykke.
 Men måske det var bedre han ikke vidste det, han var ikke sikker på at han ville kunne styre sit temperament hvis han mødte ham.
 De var i Florida og på vej til et børne hospital, han elskede sådan nogle ting, det betød langt mere for han end at lave interviews eller være til premiere, han brændte for at gøre en forskel.
 
 Adira holdt sig lidt i baggrunden sammen med Joel, det var jo Zachary der var der for at møde børnene og hun var pænt sagt overrasket, han gik jo rimeligt langt for at undgå at få børn, men det var tydeligt at se at han elskede børn og de var vilde med ham.
 "Gør han tit sådan noget her ?" Hun så spørgende på Joel, Zachary var dybt optaget af at snakke med et par små piger.
 Joel nikkede. "Så meget han kan få tid og lov til, han bruger enormt meget tid og mange penge på velgørenhed".
 "Det vidste jeg slet ikke". Hun så på ham, det her var en helt ny og meget blødere side af ham, han så så glad og afslappet ud når han legede med børnene.
 Joel smilte. "Jo han har sin egen internet side sammen med David, en fælles ven, og de laver også deres egen konvention sammen med Comic con i San Diego hvor alt overskuddet går til velgørenhed".
 Hun havde godt mødt David et par gange gennem Eric, han virkede som en flink fyr med et stort hjerte.
 Faktisk havde hun tidligere tænkt at hans kontrol behov var grunden til at han ikke ønskede børn, hvilket virkede fornuftigt, små børn kunne man bare ikke have total kontrol over.
 Men det lod ikke til at være et problem her, han virkede på ingen måde utilpas med at børne ikke fulgte hans regler, det var som at se et helt nyt menneske.
 En lille pige med store ar i ansigtet kastede sig om halsen på ham, mange ville ufrivilligt have reagere ved synet af hendes ansigt, men han grinede bare. "Jamen hej smukke, og hvad hedder du så ?"
 Adira følte en tåre løbe ned af hendes kind, hvad havde hun seriøst gjort for at fortjene så fantastisk en mand i sit liv ? Hun mærkede sommerfuglene blafre, men denne gang sendte de hende ikke i panik.
 
 "Hvad tænker du på smukke ?" Zachary havde bemærket at Adira betragtede ham med et udtryk han ikke helt kunne læse og gik over til hende.
 Hun lagde armene om nakken på ham og fik hans hjerte til at banke hurtigere. "Bare hvor helt utrolig fantastisk du er".
 "Tak skat, men det er nu ungerne her der er fantastiske, alt den smerte de har været igennem og så alligevel så glade og åbne". Han kyssede hende på panden.
 Den måde hun så på ham gjorde op for alle kampene og panik anfaldene, hvis bare hun ville se sådan på ham kunne at næsten klare alt.
 "Jeg vidste slet ikke du kunne lide børn, de er jo temmeligt uforudsigelige". Hun så spørgende på ham.
 Han grinede let, han forstod godt det overraskede hende. "Jeg elsker børn, de er så ærlige og umiddelbare, de giver deres kærlighed uden forbehold, derfor ingen behov for kontrol tror jeg".
 "Så du vil gerne have børn selv ?" Hun så op på ham, hendes bløde hænder kærtegnede hans nakke.
 Han prøvede at aflæse hende, han vidste ikke hvordan hun havde det med børn, han ville ikke skræmme hende. "Ja, jeg vil meget gerne have børn, når tiden er rigtig".
 "Jeg er sikker på at du bliver en helt fantastisk far". Hun så smilende på ham ingen frygt i hendes øjne.
 Han strøg hende blidt over kinden. "Tak skat, men bare roligt, vi har ikke travlt".
 Det smeltede hans hjerte at se hende smile et lille blidt smil ved tanken, han havde lidt frygtet et nyt panik anfald, måske det slet ikke var så langt væk som han frygtede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...