Du er min !

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2016
  • Opdateret: 1 okt. 2016
  • Status: Færdig
Adira er vandt til at håndtere rock stjerner, hun er god til sit job og hun arbejder absolut ikke med skuespillere, i hendes øjne er de falske og lever af at lyve. Men hendes bedste ven Eric beder hende tage et job, to måneder på Promo tur med hans personlige ven skuespilleren Zachary Levi og hun lader sig overtale. Hun kan da sagtens håndtere en mand ikke ? Det burde være et nemt job, men han viser sig ikke at være sådan lige at kontrollere og så skjuler han nogle kinky sider der ikke så gerne skulle ud i offentligheden. Adira er vandt til at være i kontrol, men det er Zachary også, hvem vinder magtkampen ?

4Likes
0Kommentarer
9538Visninger
AA

31. "Lige nu ønsker jeg bare at være der for jer"


 Zachary overvejede stadig hvorfor han var fløjet til Texas, ja Tom havde lydt som om det var vigtigt.
 Han havde en fornæmmelse af at det her handlede om Adira, både fordi Tom havde prøvet at presse ham til at snakke om det og fordi det her var den lufthavn der var tættest på hendes families ranch, ud over deres private landingsbane.
 Og han var ikke sur på hende mere, han havde været en idiot, de billeder havde flået hans hjerte ud og knust alle hans drømme på få sekunder, men han skulle have stoppet op og lyttet, i stedet for som altid bare at tro han vidste bedst.
 Han havde prøvet at beskytte sig selv fra at blive såret og hande formådet at rive sig selv i småstykker psykisk i stedet og sandsynligvis såre Adira så meget hun aldrig ville tilgive ham.
 Tom var let at se i lufthavnen, selv om han næsten var klædt som de lokale, i cowboystøvler, cowboybukser og en rødternet skjorte. "Hey cowboy".
 "Hej Zac, jeg er glad for at du kom". Tom luste op i et smil og trak Zachary ind i et kram.
 Tom havde lånt en jeep på den ranch hvor han boede og filmede, og de gik ud til den.
 "Tom handler det her om Adira ?" Zachary så på ham så snart de var kørt ud fra parkerings pladsen.
 Tom skævede kort til ham. "Zac lov mig nu du ikke lukker ned, det her er vigtigt, du er nød til at vide det".
 "Hvis det er at hun blev snydt, så ved jeg det, Eric så Phil og Quizzy på Ivy og ringede at jeg skulle komme der ned". Han så på sine hænder.
 Tom så spørgende på ham. "Så de fortalte dig bare sådan sandheden eller ? Du har ikke gjort noget dumt vel ?"
 "Kommer nok an på hvem der spørger, Phil var meget opsat på at fortælle mig det hele, jeg behøvede kun holde ham lidt i hånden, jeg tror kun jeg forstuvede den". Hans mundvig gled op i et skævt smil.
 Tom rystede på hovedet. "For pokker Zac, nå han går næppe til politiet med det, eftersom han så skal forklare hvorfor og penge afpresning er værre".
 "Yeah jeg håber Quizzy har det på samme måde, men ellers tager jeg gerne min straf, det var det værd at få lov at smadre den idiots næse". Han smilte veltilfredst.
 Tom undlod at sige noget, selvfølgelig var det forkert, men han forstod godt Zachary, han havde sikkertngjort nøjagtigt det samme selv.
"Men Tom hvad handler det her om ? For selv om jeg kender sandheden nu, gør det så nogen forskel ? Jeg tvivler på hun nogensinde vil se mig igen og jeg forstår hende". Zachary sukkede dybt.
 Tom lagde en hånd på hans skulder. "Jeg tror ikke hun har noget valg, men jeg vil hellere vise dig det".
 Da de ankom til ranchen stillede Tom Zacharys taske ind på hans værelse, så gik han ud i stalden og de sadlede to heste op, det var langt hurtigere at ride over markerne til Adiras hjem.
 Da de nærmede sig så Tom alvorligt på Zachary. "Lov mig du ikke flipper ud, hun har ikke gjort det med vilje og det er din egen skyld hun ikke har kontaktet dig".
 "Okay, jeg lover ikke at flippe, Tom hvad helvede snakker du om ?" Zachary mærkede en knude vokse i brystet.
 Tom stoppede sin hest på bakken over Adiras hjem, i et rent tilfælde sad Adira på terassen, Zachary trak vejret skarpt ind, hun var endnu smukkere end han huskede.
 Så rejste hun sig og han gispede, hans øjne store da han så på Tom. "Hun.. Hun er gravid ?"
 "Ja Zac, jeg stødte på hende inde i byen, og ja du behøver nok ikke spørge, men det er dit barn". Tom sendte ham et beroligende smil.

 Adira havde lige rejst sig fra terassen da hun hørte en hest i fuld galop, hun så op da en stor rød hest fløj ind på gårdspladsen, den satte sig på haserne i et glidende stop og rytteren nærmest hoppede af i farten.
 Hun så op på ham, hun vidste Tom ville ringe til ham, at han ville fortælle ham det, men hun havde ikke troet han ville komme. "Zac ?"
 "Addi, undskyld, jeg har været en idiot, jeg skulle have lyttet, jeg ved du aldrig kan tilgive mig, men lad mig hjælpe dig, være der for babyen". Han så på hende med blanke øjne.
 Hele hendes krop ønskede intet andet end at kaste sig i hans arme, men hun holdt sig selv i skak. "Det behøver du ikke Zac, jeg ved du ikke ønskede børn, det var et uheld, min spiral sad forkert, men jeg skal nok tage mig af hende selv".
 "Hende ? Er det en pige ?" En lyd der mistænkeligt lød som et hulk undslap ham og han stirrede på hendes mave med bævende læber.
 Hun lod i refleks en hånd løbe over sin mave. "Ja, det er en pige, men som sagt du behøver ikke bekymre dig om os, vi klare os".
 "Det kan god være, men jeg vil bekymre mig, jeg vil være der, du kan ikke forbyde mig at se min datter og måske jeg ikke følte mig klar til børn før, men jeg tror måske jeg er ved at være der". Han så på hende, hans blik helt roligt nu.
 Hun kunne ikke lade være med at smile. "Jeg vil ikke forbyde dig noget Zac, jeg vil bare ikke tvinge dig til noget".
 I det samme skridtede Toms hest op ved siden af dem og han sendte dem et tilfredst smil. "Zac jeg tager din hest med tilbage, så i kan snakke i fred, du kan ringe hvis jeg skal hente dig eller komme med din taske".
 "Tak Tom, og tak fordi du bad mig komme her ud". Han smed tøjlerne op til Tom, der bare nikkede og red afsted.
 Hun så på ham, hendes hjerte var ikke i tvivl, hun elskede ham stadig, men hun var ikke sikker på at hun kunne tilgive ham. "Kom lad os gå ind og sidde ned".
 Han fulgte efter hende ind i stuen, hun var glad for at Adam og Julie ikke var hjemme, så de kunne snakke i fred.
 Hun lavede en kande te, det virkede som det rette at drikke, selv om hun mest havde lyst til en stiv whiskey.
 "Jeg er ked af det Addi, jeg ved nu hvad der skete, Phil fortalte mig sandheden med lidt overtalelse, jeg skulle have givet dig en chanse for at forklare dengang". Han så på sine hænder.
 Hun sukkede. "Ja det skulle du Zac, jeg lavede en fejl ved at mødes med ham og jeg skulle have gået til dig med det samme frem for at prøve at skjule det, men jeg troede jeg beskyttede dig".
 "Vi begik begge fejl, men min var størst, og jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen, bare sig hvad du ønsker og jeg vil gøre det". Hans blik så uendeligt kærligt at hendes mave slog en koldbøtte.
 De sad lidt i stilhed, så så han op på hende. "Hvis Tom ikke havde set dig, havde du nogensinde tænkt dig at fortælle mig at du var gravid ? Ville jeg nogensinde have vidst at jeg havde en datter ?"
 "Nej, ikke før hun selv kom og bad om at møde dig, undskyld Zac, det var forkert af mig, det er dit barn og du har ret til at være i hendes liv". Hun følte sig syldig.
 Han klemte øjnene i. "Jeg er glad for at Tom så dig og ja det var forkert af dig, men jeg forstår godt hvorfor".
 "Men hvad så nu Zac ? Hvad gør vi ? Hvor står vi ?" Hun så på ham, hun anede ikke hvad hun faktisk ønskede.
 Han så op på hende. "Tag med mig tilbage til LA, lad mig være der for dig og vores datter".
 "Men jeg ved ikke om jeg kan tilgive dig, jeg ved ikke om vi nogensinde kan få det tilbage vi havde". Hun håbede at de måske kunne, når hun var klar.
 Han smilte beroligende. "Det er helt okay, jeg tror ikke jeg ønsker det vi havde, men noget bedre noget mere, men lige nu ønsker jeg bare at være der for jer".
 Hun sukkede, hun følte sig alligevel som tredje hjul hos sin bror, hun trængte til at komme væk. "Okay Zac, så længe du ved at vi lige nu står tilbage ved start bare plus en baby på vej".
 Han smilte. "Forstået, men så kan jeg gentage hvad jeg sagde til Joel den gang da jeg først mødte dig, hende der er min, hun ved det bare ikke endnu".
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...