Du er min !

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2016
  • Opdateret: 1 okt. 2016
  • Status: Færdig
Adira er vandt til at håndtere rock stjerner, hun er god til sit job og hun arbejder absolut ikke med skuespillere, i hendes øjne er de falske og lever af at lyve. Men hendes bedste ven Eric beder hende tage et job, to måneder på Promo tur med hans personlige ven skuespilleren Zachary Levi og hun lader sig overtale. Hun kan da sagtens håndtere en mand ikke ? Det burde være et nemt job, men han viser sig ikke at være sådan lige at kontrollere og så skjuler han nogle kinky sider der ikke så gerne skulle ud i offentligheden. Adira er vandt til at være i kontrol, men det er Zachary også, hvem vinder magtkampen ?

4Likes
0Kommentarer
9692Visninger
AA

24. "Jeg håber for din skyld at hun er okay"


 Zachary vågnede en times tid senere ved at der blev banket hårdt på hans dør, han huskede svagt at han havde båret Adira ind i sengen og holdt om hende, bange for at hun ville gå.
 Han åbnede øjnene, måden der blev banket på viste tydeligt at personen ikke ville forsvinde igen.
 Åh Gud, Adira lå på maven og tæppet var gledet af hende, hvad han havde gjort var tydeligt at se og han fik det fysisk dårligt, han fattede ikke han kunne gøre noget sådant mod den kvinde han elskede.
 Han gled ud af sengen og lukkede stille døren til soveværelset inden han gik over og åbnede døren på glem.
 "Hvor er hun Zac ? Jeg håber for din skyld at hun er okay". Tom skubbede sig forbi ham og gik ind.
 Zac lukkede døren og sukkede. "Hun sover Tom, men hvad laver du egentligt her ?"
 "Joel ringede til mig halvvejs i panik, ævlede om at du havde slået klik over de skide billeder og han frygtede du ville skade hende, men han var selv for bange for dig til at blande sig". Tom stirrede på ham.
 Zachary bandede Joel langt væk, men forstod ham egentligt godt, han havde bare ikke brug for at Tom kom farende lige nu.
 "De billeder blev smidt i hoved på mig på live tv, med et 'nå hvordan føles det at se sin kæreste kaste sig over Tom', jeg ved der ikke skete noget, men hvordan tror du det føles at alle ser på en som vraget for noget bedre ?" Fuck det gjorde stadig ondt.
 Tom så lidt overrasket ud. "Men Zac du ved jo hun elsker dig, at der ikke skete noget, og jeg er da på ingen måde bedre end dig".
 "Selvfølgelig forstår du det ikke, for ingen ville se på dig på den måde, ingen ville tro at en kvinde ville forlade dig fordi en anden mand var bedre". Han vidste godt hans stemme var spydig.
 Okay det var ikke helt fair at han lod det gå ud over Tom, det var jo ikke hans skyld, det var hans selvtillid der talte, den manglende selvtillid han gemte bag hans evne til at kommandere rundt med folk.
 Tom rystede på hovedet. "Zac det handler jeg ikke om det vel, det handler om at tro nok på sig selv til at være ligeglad".
 Han bed sig i læben, ind imellem hadede han virkeligt at Tom altid ramte hoved på sømmet, altid så lige igennem hans facade.
 "Hvor er hun Zac ? Jeg er nød til at tjekke at hun er okay". Tom så strengt på ham.
 Zachary rystede på hovedet, han kunne ikke lade Tom se hvad han havde gjort. "Hun sover som jeg sagde, bare roligt hun ligger ikke kvalt i badekaret eller andet i den retning".
 "Det forventede jeg nu heller ikke, men jeg er nød til at se at hun er okay, efter de ting Joel fortalte mig". Han gik over mod soveværelses døren.
 Zachary for over og stillede sig foran døren. "Du kan ikke gå der ind, hun har ikke tøj på for pokker".
 "Sorry, men det klare jeg nok, men jeg går ikke Zac, så flyt dig eller jeg bliver nød til at flytte dig". Tom stirrede på ham.
 Zachary mærkede indstinkterne træde ind, enhver anden der havde udfordret ham sådan havde allerede været på vej ud af døren på røv og albuer.
 Han vidste ikke hundrede procent om han kunne tage Tom, han var vel 5 cm mindre og 10-15 kg lettere end ham, men han vidste at Tom var ekstremt hurtigt og adræt, og han var i en del bedre form.
 Efter en kort andspændt pause sukkede han og trådte til side, han kunne ikke, og orkede ikke, han måtte tage den ballade der kom.
 Tom åbnede døren, tydeligvis nervøs for hvad han ville se, Zachary kunne se hans øjne scanne hende hurtigt, ikke helt behageligt til mode ved at hun var nøgen, han gispede ved synet af de rød hævedet striber på hendes hvide hud.
 Tom lukkede døren og så på ham med et blik der fik ham til at ønske han havde slået ham i stedet. "Hvad helvede tænker du på din fucking idiot ? Er det virkeligt det der tænder dig, at slå kvinder næsten til blods ?"
 "Jeg.. Nej.. Det.. Åh fuck nej okay, jeg panikkede, jeg gik alt for langt, jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde gør det okay, jeg er ikke sikker på at jeg ønsker atngøre det okay, hun ville have det bedre hvis hun gik nu". Han mærkede tårerne presse på.
 Tom pustede tungt ud. "Zac det der er ikke i orden uanset hvad, det er seriøst fucked up, og du må hellere være forberedt på at tigge på dine skide knæ for tilgivelse, men du skal nok ikke forvente det".
 Zachary blinkede og så ned i gulvet, han vidste det godt, Tom havde helt ret, hun burde ikke tilgive ham.
 "Og jeg lover dig at gør du nogensinde noget i den retning igen, mod hende eller nogen som helst anden kvinde, så giver jeg dig dit livs røvfuld". Han var ikke et sekundt i tvivl om at Tom mente det.
 Han bed sig i læben og kæmpede mod tårerne. "Jeg lover, jeg ville aldrig ... Jeg har aldrig fortrudt noget mere.. Jeg elsker hende".
 "Få noget hjælp for pokker, du har seriøst nogle problemer du bør få løst og som du burde have løst før du prøvede at løse hendes". Tom så trist på ham.
 Zachary nikkede, måske han burde få noget hjælp ? I det sammen hørte han Adira kalde på sig fra soveværelset.
 "Gå ind til hende, håb du mod alle ods kan gøre det der godt igen, jeg går ned og beroliger Joel inden han ringer til politiet". Tom vendte sig og gik ud af døren.
 Zachary sank og åbnede døren til soveværelset, kunne han gøre det godt igen ? Kunne hun stadig elske ham ? Eller hadede hun ham fuldt fortjent ?

 Adira vågnede og opdagede hun var alene, men hun kunne høre stemmer i stuen og hun kaldte på Zachary, hun havde brug for ham.
 Der gik ikke ret længe, så kom han nærmest listende gennem døren. "Ja smukke, du kaldte ?"
 Hun rakte armene ud og han var straks hos hende, hun klamrede sig sig ham, ansigtet presset imod han skulder. 
 "Undskyld Addi, jeg er så ked af det, jeg.. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, jegnforstår godt hvis du aldrig kan tilgive mig". Han strøg hende blidt på ryggen.
 Hun så op på ham. "Jeg tilgav dig allerede før du gjorde det, jeg valgte at blive, fordi du havde brug for det".
 Han kunne intet sige, det gjorde mere ondt på ham end han kunne beskrive at høre hende sige sådan og han holdt bare om hende længe, mens hans tårer gjorde hendes skulder våd.
 Endeligt var han istand til at sige noget. "Jeg vil gøre alt for at gøre det godt igen, jeg fortjener dig ikke og jeg elsker dig så usigeligt højt".
 "Jeg elsker også dig". Hviskede hun blidt og kyssede ham, de havde dog ting at snakke om, men det skulle ikke være lige nu.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...