Du er min !

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 sep. 2016
  • Opdateret: 1 okt. 2016
  • Status: Færdig
Adira er vandt til at håndtere rock stjerner, hun er god til sit job og hun arbejder absolut ikke med skuespillere, i hendes øjne er de falske og lever af at lyve. Men hendes bedste ven Eric beder hende tage et job, to måneder på Promo tur med hans personlige ven skuespilleren Zachary Levi og hun lader sig overtale. Hun kan da sagtens håndtere en mand ikke ? Det burde være et nemt job, men han viser sig ikke at være sådan lige at kontrollere og så skjuler han nogle kinky sider der ikke så gerne skulle ud i offentligheden. Adira er vandt til at være i kontrol, men det er Zachary også, hvem vinder magtkampen ?

4Likes
0Kommentarer
9688Visninger
AA

26. "Åh shit, din Zac er den Zac"


 Hun anede ikke hvor mange timer der var gået da hun stod af Jetten på deres private landingsbane, hendes bror stod klar med sin jeep og tog imod hende.
 Hun var fløjet fra Tokyo til New York hvor den private jet havde ventet og taget hende hjem til Texas og den familie hun ikke havde set længe.
 "Hej Addi, hvor er jeg glad for at se dig, jeg er ked af det der skete dengang, jeg skulle have forsvaret dig". Adam trådte frem og gav hende et knus.
 Hun sukkede, måske var det tid til at ligge det hele bag sig, hun var et meget bedre sted nu på grund af Zachary. "Tak Adam, måske vi bare skulle glemme det og starte forfra ?"
 "Det synes jeg lyder som en super ide Addi, jeg har savnet dig". Han sendte hende et gladt smil.
 På køreturen op til den store ranch snakkede de som om de aldrig havde været fra hinanden, de havde været meget tætte som børn.
 "Så du er gift og har to børn ? Hvor er jeg glad på dine vegne Adam". Hun smilte glad, det var hvad hendes bror altid havde ønsket.
 Han smilte glad. "Du vil elske Julie, og ungerne glæder sig til at møde deres faster, men hvad med dig ? Har du mødt en mand ?"
 "Ja, det er dog stadig ret nyt, men han kunne meget vel være den rigtige". Hun smilte glad, hun savnede allerede Zachary.
 Adam klappede hendes hånd. "Det er jeg glad for at høre søs, jeg håber at du har fundet en god og ærlig mand".
 "Det kan jeg love dig, han er på ingen måde ude på at snyde mig, og han er på ingen måde efter mine penge, han kender intet til dem". Hun smilte beroligende.
 Da se kørte ind på gårdspladsen kom en smuk lyshåret kvinde ud på terassen med en baby på armen, og Adira kunne straks lide hende, hun havde et venligt smil og et åbent ansigt.
 "Velkommen til Addi, hvor er jeg glad for at møde dig, jeg er Julie og denne lille basse er Simon". Hun gav hende et kram med en arm.
 Adira smilte og så på den pludrende baby. "Tak i lige måde Julie og hvor er han skøn".
 Inden for hilste husholdersken venligt på hende og hun mødte sin 2 årige niece Silja, en rigtig lille prinsesse.
 Da hun havde lagt sin kuffert ind på sit gamle værelse, gik hun hen til sit fars værelse, hun trak vejret dybt inden hun gik ind. "Hej far".
 "Adira, du kom, eller ser en gammel mand syner ?" Han så op på hende, det var tydeligt han kun havde kort tid igen.
 Hun mærkede tårerne presse på, han var trods alt hendes far og hun elskede ham uanset hvad. "Jeg er her far, Adam ringede til mig og sagde du havde spurgt efter mig".
 "Ja jeg ville undskylde min skat, jeg har ikke været fair over for dig, jeg var skuffet på dine vegne og lod det gå ud over dig, jeg er ked af jeg var stædig og ikke gjorde det her før". Han greb hendes hånd.
 Hun mærkede et par tårer løbe ned af kinderne. "Det er okay far, jeg var også stædig".
 "Jeg har altid elsket dig min skat også selv om jeg ikke altid har været god til at vise det". Han klemte hendes hånd blidt.
 Hun glemte blidt igen. "Jeg elsker også dig far og jeg tilgiver dig, du er jo trods alt min far".
 Adira blev der en halv times tid og snakkede med sin far, det blev sidste gang hun snakkede med ham, i løbet af natten gik han i koma og to dage senere døde han uden at have været vågen.
 Hun ringede til Zachary, bare for at høre hans varme stemme, han svarede straks. "Hej skat, hvordan går det ?"
 "Min far er død". Hun vidte stadig ikke helt hvordan hun havde det med det, det var svært at forstå.
 Hans stemme blev blid. "Åh elskede, det er jeg så ked af at høre, hvornår er begravelsen ?"
 "Om to dage, så måske jeg kan nå til LA til premieren". Svarede hun, hun regnede ikke med at blive bagefter.
 Zachary lød tænksom. "Det skal du slet ikke tænke på skat, tag den tid det tager".
 De snakkede lidt mere, inden hun sagde farvel, samtalen fik hende kun til at savne ham endnu mere.
 Den næste dag brugte hende og Adam på at sortere i hendes fars ting, hvilket de ville beholde og hvad der skulle sælges.
 Adam sagde at hun bare kunne tage de ting hun gerne ville have, det var lige så meget hendes hjem, det eneste hun ønskede var dog nogle billeder og nogle af moderens smykker.
 Om aftenen sad de i stuen, Adira, Adam og Julie og fik et glas vin og snakkede, da det bankede på døren, Julie rejste sig og gik ud for at åbne.
 Hun kom tilbage lidt efter og så på Adira med store øjne. "Uh Addi hvorfor står Zachary Levi og Joel David Moore ude på trappen og spørger efter dig ?"
 "Det gjorde han ikke". Adira var hoppet op fra sofaen, var han kommet hele vejen fra Australien for at være hos hende ? Hun håbede ikke han havde droppet noget vigtigt.
 Julies øjne blev pludseligt store. "Åh shot, din Zac er den Zac, hvorfor sagde du dog ikke det ?"
 "Tjah det tænkte jeg vel ikke var vigtigt". Sagde hun på vej ud i gangen, det havde virket lidt mærkeligt at sige.
 Hun åbnede døren og Zachary så på hende med et sødt smil. "Hej smukke, jeg håber det er okay vi er her".
 Hun sagde ikke noget, men kastede sig bare i hans arme og kyssede ham som om det var måneder og ikke kun dagensiden de havde set hinanden.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...