Alt det lys vi ikke ser

//Vandt 5. pladsen i Miss Peregrines home for peculiar children konkurrencen.// Monstre de findes, og det ved Justice Carter. Han ser dem hver nat under sin seng, han ser dem hver dag i spejlet, og han ser dem hver gang han lukker sine øjne. Problemet er bare at ingen andre ser dem. Og Justice har ingen han kan fortælle det til. Han er alene. Fanget i sit eget mørke. Lige indtil han møder væsenet under hans seng, der kan vise ham, hvordan man finder lyset i mørket. Btw det her er min første movellas så kom endelig med feedback! (Hvis nogen ligger mærke til det, har jeg ændret titlen og coveret, men det er stadig den samme movellas:))  

1Likes
0Kommentarer
260Visninger
AA

1. Prolog

Et mørke havde sænket sig over den lille landsby. Et mørke der skjulte stjernernes lys og dæmpede resten af verden. Men det var der selvfølgelig ingen, der lagde mærke til. Ingen udover den lille dreng i sin seng. Selv da alle andre faldt i søvn, selv da de sidste drukkenbolte på værtshusene faldt i søvn, lå den lille dreng vågen. En lillebitte flamme i et hav af mørke. Mørket samlede sig tættere om drengen. Han rystede nu, og et par tårer gled ned af hans kind. Men der var ingen til at tørre dem væk. Han pressede hænderne hårdt mod ørene, men stemmerne snoede sig alligevel ind. De kaldte på ham. Drengen forsøgte at huske, hvordan stjernerne glimtede, men de var så langt væk og mørket så tæt på. Forsigtigt åbnede han øjnene på klem. Mørket hvirvlede tættere omkring drengen nu. Ganske sagte fjernede han hænderne fra ørene og lettede lidt på dynen. Frisk luft strømmede ind gennem det lille hul. Det lugtede af fyrtræer. Drengen tog en skælvende indånding og satte sig så brat op. Mørket hvinede af fryd og kaldte nu mere end nogensinde på drengen. Den lille dreng dirrede af frygt. En ensom stemme klang gennem det smalle loftsværelse, men ingen svarede. Der var aldrig, nogen der svarede. Med en bevægelse tørrede han tårerne væk fra hans kind. Langsomt rykkede han sig ud til kanten af sengen. Drengen gøs i det han stirrede ned i det grå tomrum. Konturerne fra hans legetøj der lå spredt ud over gulvet, syntes at være en kilometer væk. Der var kun ham og dét. Dét der gemte sig under sengen. Med mørkets tilråb stak han sitrende hovedet ud over kanten. En usynlig line trak hans hoved nærmere ned mod tomrummet. Nærmere dét der gemte sig under hans seng. Han hang nu med overkroppen ude over sengekanten. Med et sidste nøk i linen sænkede han sig langsomt ned i øjenhøjde med dét der gemte sig under sengen. Et par gule øjne stirrede ud på ham. Den lille drengs mund åbnede sig i et lydløst skrig. Dét der var under sengen grinede hysterisk og skreg med spyttet flyvende ud gennem de spidse tænder. Men ingen hørte dem. Drengen var helt alene med mørket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...