Alt det lys vi ikke ser

//Vandt 5. pladsen i Miss Peregrines home for peculiar children konkurrencen.// Monstre de findes, og det ved Justice Carter. Han ser dem hver nat under sin seng, han ser dem hver dag i spejlet, og han ser dem hver gang han lukker sine øjne. Problemet er bare at ingen andre ser dem. Og Justice har ingen han kan fortælle det til. Han er alene. Fanget i sit eget mørke. Lige indtil han møder væsenet under hans seng, der kan vise ham, hvordan man finder lyset i mørket. Btw det her er min første movellas så kom endelig med feedback!  

1Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Mange ville måske mene, at Justice var en særling, sådan en som ender på gaden og råber af ting der ikke findes. Men det var han ikke. Han kunne godt selv se, at han var lidt ranglet, og med øjne der skinnede i 2 forskellige brune nuancer, var han ikke just normal at se på. Men en særling var da en lidt voldsom betegnelse når det kom fra folk, der gik mere op i deres biler end deres børn. Ærligt talt Fru. Carter havde omtalt ham som lidt af en bums foran hendes veninder, da han var kommet til at sætte et fodaftryk på sædet. Men alt det var Justice faktisk lige glad med, han havde affundet sig med, at han muligvis var en bums, og han havde affundet sig med, at han var Palle alene i verden. Og det var faktisk nok. Ja selv mindet om hans mor der afleverede ham til Fru. Carter, var sågar holdt op med at plage ham. Han var næsten tom nu. Der var ikke meget tilbage som kunne fylde ham op. Det eneste han havde tilbage var mørket. Det hvirvlede omkring ham, hvor end han gik og ventede. Ventede på at glide ind og fylde hans tomrum op. Han var så fortabt i hans eget mørke, at han knap lagde mærke til de monstre, han skabte. Så tabt i sit eget mørke, at han glemte at selv mørket har et lys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...