Alt det lys vi ikke ser

//Vandt 5. pladsen i Miss Peregrines home for peculiar children konkurrencen.// Monstre de findes, og det ved Justice Carter. Han ser dem hver nat under sin seng, han ser dem hver dag i spejlet, og han ser dem hver gang han lukker sine øjne. Problemet er bare at ingen andre ser dem. Og Justice har ingen han kan fortælle det til. Han er alene. Fanget i sit eget mørke. Lige indtil han møder væsenet under hans seng, der kan vise ham, hvordan man finder lyset i mørket. Btw det her er min første movella så kom endelig med feedback! (Hvis nogen ligger mærke til det, har jeg ændret titlen og coveret, men det er stadig den samme movella:))  

1Likes
0Kommentarer
278Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Justice vågnede med et skrig. Han havde haft drømmen igen. Den om drengen og monstret. Mens han forsøgte at få styr på sit hjerte, så han sig omkring i det lille loftsværelse. Det var præcis det samme værelse som i drømmen. Han gøs. Langsomt fik han styr på sin vejrtrækning. Han svang benene ud over sengen og sad helt stille et øjeblik. Han trak vejret dybt og sænkede så med en kraftanstrengelse fødderne ned på trægulvet. Sådan sad han og forberedte sig på dagens prøvelser. Det var svært at afgøre, hvad der var værst. De forklædte monstre om dagen eller de vilde monstre om natten. Han sad sådan i så lang tid, at sveden på hans hud tørrede ind, og et svagt daggry viste sin ankomst gennem persiennerne. Med en sidste mental peptalk rejste han sig fra sengen. Han tog tøj på, spiste morgenmad og iførte sig regnjakke i komplet stilhed. Han ville nødigt vække nogen og risikere, at de stillede spørgsmål. De stillede altid spørgsmål. Han listede stille ud af hoveddøren og begav sig afsted ud mod resten af det, der skulle forstille at være hans liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...