~True love never die~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2016
  • Opdateret: 28 feb. 2017
  • Status: Igang
Mel er en pige på 17 år, hun er stort set som alle andre piger på hendes alder. Hun har en mor, en far og en lille søster, hun har ikke noget job eller nogen fritidsaktivitet, hun er doven og hader skolen. Rent ud sagt er hun en "helt" almindelig pige. Den eneste Forskel på mel og de fleste andre er at hun har haft en fortid som har sat store spor i hende. Mel har meget svært ved at stole på folk og går for det meste for sig selv, den eneste ven hun har er hendes barndoms veninde Taylor, som hun har kendt siden hun gik i børnehave. Mel er efterhånden ved at være træt af at hendes fortid har gjort hende til den stille, ensomme pige som folk ikke rigtig ligger mærke til. Men hvad sker der når der pludselig dukker en fyr op? Og har mel mødt ham før? Vil han være i stand til at komme tet på mel? Og vil der opstå nogle gamle følelser? Find ud af det i true love, Will never die

PS det er min første movellas så bær lige over med mig. Jeg råder folk som føler at de bliver stødt over et lidt hårdt sprogbrug og nogle hårde cener til ikke at læse med da der godt kan forekomme nogle lidt voldsomme cener. (Justin er kendt)

0Likes
0Kommentarer
157Visninger
AA

5. kap. 4

{JUSTIN'S SYNSVINKEL}

Da vi kom ned på stranden, prøvede jeg ihærdigt at finde mel, men synes ikke at jeg kunne se hende nogen steder.

Jeg begyndte at gå hen langs vandkanten imens jeg spejdede efter hende.

Der var rigtig mange som gloede på mig og enda også nogle som tog billeder men der var heldigvis ingen der kom hen, for det magtede jeg altså ikke lige nu for det eneste jeg havde i hovedet var at finde mel.

Jeg havde gået i 10 minutters tid og var kommet væk fra menneske mængden da jeg så en pige ligge og tage sol oppe imellem nogle klitter.

"Ligner det ikke mel?" Spurgte jeg Ryan om, " jo det ligner det" svarede han mistænksomt.

Jeg begyndte at gå derop og nu længere jeg kom nu sikrere var jeg på at det var hende.

~

{MEL'S SYNSVINKEL}

Jeg lå nede på stranden og tænkte så det bragede, min mor havde afsløret mig overfor Justin.

Argh.

Hvad skulle jeg nu gøre, for jeg var sikker på at hvis jeg mødte ham ville han begynde at snakke til mig og jeg gad BESTEMT ikke snakke med ham.

Men hvad lavede han også ude foran mit hus?

Jeg prøvede at falde lidt til ro, og tænke på noget andet og bare nyde solen der bagede på min bare hud.

Jeg lå bare med lukkede øjne og var lige ved at falde i søvn da der var en som rørte mig på skulderen, jeg gav et lille skrig fra mig og satte mig hurtigt op, da jeg fik et chok.

Jeg åbnede øjnene og så den person i hele verden som jeg nok allermindst ønskede at se.

Nemlig Justin.

"Øhm Hej mel" sagde han nervøst, jeg kiggede skræmt på ham og så Ryan stå og kigge på mig bag ham.

"Hvad vil du Justin?" Spurgte jeg surt, jeg kunne se Justin gav mig et elevatorblik og det var først der at jeg opdagede at jeg kun lå i bikini.

Det var derfor at Justin kun kiggede på min barm og ikke i øjnene, jeg tog hurtig min kjole på og kiggede irriteret på ham, han kiggede lidt flovt ned og rømmede sig.

"Jeg skulle give dig din mobil" sagde han uskyldigt, imens jeg bare kiggede mærkeligt på ham.

Omg selvfølgelig havde min mor givet ham den! What an idiot!

"Jamen tak", sagde jeg bare og tog den ud af hånden på ham og kiggede på klokken.

"Jeg må nok hellere se at komme hjemad" sagde jeg hurtigt og rejste mig, Justin kiggede bare mærkeligt på mig "Jamen du er jo lige kommet?" Sagde han.

Han gav hurtigt Ryan og hans bodyguard tror jeg det var, da han så ret pumpet ud, et blik så de gik.

Hah, han behandlede dem jo som hans små tjenere? At de gad det, forstår jeg da virkelig ikke? Jeg begyndte at pakke mine ting sammen da han lagde en hånd på min skulder så der røg 1000 savnede følelser igennem min krop.

"Mel kan vi lige tale samm.." Mere nåede han ikke at sige før jeg cuttede ham af " gider du ikke godt at lade være med at kalde mig mel, det er kun mine venner og familie der må det" sagde jeg snoppet.

Han kiggede såret på mig "Please mel, hør nu bare på mig og svar på et spørgsmål" spurgte han bedende "hvorfor skulle jeg Justin, jeg skylder dig ikke ligefrem noget?!" Sagde jeg højt, Han kiggede chokeret på mig.

" hvad har jeg gjort dig?" Spurgte han surt men også lidt såret, " det er du udemærket klar over Justin, jeg gider ikke snakke mere med dig! Hvorfor smutter du ikke bare over til USA igen og hunser rundt med folk der ovre!" Spurgte jeg surt.

Han kiggede dumt på mig, " og hvad mener du så med det, jeg har intet gjort dig Melanie hvorfor er du så vred på mig" råbte han mens jeg kunne ane en tåre i hans øje.

Jeg blev virkelig chokeret, så chokeret at jeg begyndte at græde " det ved du godt Justin! Du forlod mig til fordel for din lorte berømmelse og stoppede med at svare mig! Jeg skrev i 5 måneder uden at få et eneste svar, jeg elskede dig du var min bedste ven men du tænkte tilsyndeladende ikke på andet end at blive kendt" råbte jeg hulkende og skubbede ham væk fra mig af.

Han kiggede chokeret på mig, og trak mig hurtigt ind til ham i et kram, jeg havde savnet ham for meget og jeg var for ked af det til at kunne få mig selv til at trække mig væk fra ham, jeg stod bare og græd mens jeg nød at stå i hans arme.

"Mel, jeg ville aldrig stoppe kontakten til dig med vilje" sagde han stille, jeg kiggede dumt op på ham "jamen hvad var det så lige du gjorde" han kiggede bedrøvet på mig, "kan vi ikke snakke om det over en kop kaffe et sted med ikke så mange mennesker" spurgte han og først der opdagede jeg alle de mennesker der stod og gloede på os.

Mine kinder blev røde og jeg nikkede hurtigt til ham, han hjalp mig med mine ting også skyndte vi os at gå, med Ryan og ham den anden lige i hælende.

Vi ankom til en restaurant hvor der ikke rigtig var nogen, så vi gik ind og fik selvfølgelig hurtigt et bord da det jo var Justin jeg var samme med.

Vor here bevares.

Ryan og ham manden havde også fået et bord, dog lidt væk fra os af.

Justin kiggede på mig, " hvad vil du have" spurgte han "bare en kaffelatte svarede jeg stille.

Han nikkede og kiggede på tjeneren der straks kom, "vi vil gerne bestille 2 kopper kaffelatte" sagde han venligt til hende tjeneren, "det kommer straks" svarede hun flirtende.

Jeg havde lyst til at dø af grin, hvad fanden lavede hun man hahaha.

Justin smilede stille til mig, "flirter de altid sådan med dig" spurgte jeg grinende. Han grinte bare og trak på skulderen, " det ved jeg ikke, jeg ignorer det som regelt bare" svarede han.

Jeg nikkede stille, " øhm Justin hvem er det der som sidder sammen med Ryan der ovre?" Spurgte jeg og pegede der ovre.

"Oh, det er Kenny min bodyguard min mor nægter at lade mig gå uden han er med" grinte han, "det må da være pisse irriterende?" Svarede jeg spørgende.

"Ja til tider er det, ihvertfald når man bare gerne vil være lidt alene, men jeg har vænnet mig til det og Kenny er blevet lidt ligesom en ven for mig" svarede han mens han trak på skuldrene.

Jeg nikkede bare lidt uforstående og traks var hende tjeneren tilbage igen med vores kaffe, hun blinkede til Justin og gav ham et eller andet i hånden, også var hun væk igen.

Jeg kiggede over på Justin som rystede på hovedet, "hvad nu?" Spurgte jeg, han løftede en seddel og gav mig den.

Jeg kiggede på den og så et nummer hvor hun havde hun skrevet 'Call me❤️' nedenunder, jeg begyndte straks at grine hysterisk.

Justin smilede bare og rystede på hovedet "typisk" sagde han og smed den ned på gulvet.

Jeg kunne ikke lade være med at grine af det da det var ret komisk, "nå men mel" sagde han og tog en slurk af sin kaffe.

" jeg vil gerne have lov at forklare hvad der skete" sagde han og mit smil blegnede men jeg endte bare med at nikke "fair nok" sagde jeg bare.

"Jo altså der skete det at.." Også fortalte han i en lang smøre hvad der var sket og nu mere han sagde nu dummere følte jeg mig, da han var færdig sad jeg bare og kiggede.

"tænk at jeg kunne være så dum" hviskede jeg, dog højt nok til at han kunne høre det.

"Hvad mener du?" Spurgte han uforstående, "at jeg virkelig troede at du stoppede kontakten til mig med vilje? Jeg burde da have vidst at det ikke var din hensigt?" Svarede jeg mut.

"Det er okay mel du kunne jo ikke vide hvorfor jeg ikke svarede" svarede han forstående, jeg smile mens jeg nikkede stille.

"Kunne du tænke dig at starte på en frisk" spurgte jeg nervøst? "Haha ja selvfølgelig vil jeg det mel, det var jo ikke for sjovt at vi var bedste venner i 10 år".

Jeg grinede lykkeligt, tænk at jeg var blevet gode venner med Justin igen? Det havde jeg aldrig i mit liv troet ville ske!

Jeg havde fået sagt farvel til Justin, og var nu taget hjem for at spise aftensmad.

Jeg tog i håndtaget og gik ind, jeg smed mine sko og gik ud i køkkenet.

Da jeg kom ud i køkkenet så jeg min mor i fuld gang med at lave aftensmad, "Hej mor" sagde jeg, hun fik et lille chok og vendte sig hurtigt om. " uh, jamen hej min skat" sagde hun glad men jeg kunne med det samme se at hun kom i tanke om det der var sket tidligere men jeg kom hende i forkøbet med et kram.

Hun kiggede overrasket på mig, " er du ikke sur på mig" spurgte hun undrende? "Nej for det er faktisk endt med at mig og Justin er blevet gode venner igen" smilede jeg.

Hun kiggede overrasket på mig " virkelig!" Spurgte hun glad, jeg smilede selv helt vildt " ja!" Svarede jeg glad.

Også stod vi der og hoppede af glæde ude i køkkenet indtil min søster kom ud og gloede åndsvagt på os, " hvad sker der?" Spurgte hun? "Intet" svarede jeg glad og løb op på mit værelse, jeg kunne høre Em stå og plage min mor nede i køkkenet til at sige det, men jeg vidste at hun intet ville få ud af min mor.

Jeg kom ind på mit værelse og satte mig i sengen med min MacBook på skødet, jeg valgte at gå ind på Facebook da jeg kunne se at jeg havde fået en venneanmodning fra..?

Justin?

Jeg skyndte mig at acceptere og skrive en besked til ham.

'tak for i dag jus det var super hyggeligt, det håber jeg snart vi kan gøre igen' skrev jeg og kunne se at han allerede havde set den.

Der gik 2 minutter inden der kom et svar 'selv tak, hvad med i morgen der skal jeg ikke noget jeg er i byen en lille måned så vi kan godt nå at være lidt sammen' skrev han og et smil voksede på mine læber mens jeg skyndte mig at svare.

' det lyder godt, og i morgen passer fint' skrev jeg og der gik heller ikke længe før han svarede. 'super henter dig klokken 13.00, men hvad vi skal det er en overraskelse' jeg smilte lykkeligt, jeg kunne ikke vente til i morgen.

~

{JUSTIN'S SYNSVINKEL}

Jeg vågnede på hotellet, det var søndag og jeg havde en aftale med mel som jeg glædede mig helt sindssygt til.

Mel vidste ikke hvad vi skulle da jeg havde sagt at det var en overraskelse, jeg havde nemlig planlagt at tage hende med ud og køre på jet ski da jeg vidste at mel elskede fart.

Eller det gjorde hun i hvertfald da vi var bedstevenner, nå men efter det så havde jeg aftalt med Ryan at han skulle sørge for at komme med noget tørt tøj til os, jeg havde nemlig været ude og købe et smukt sæt tøj til mel i går som jeg regnede med ville passe hende perfekt.

Nå men bagefter så skulle vi ind og shoppe og til sidst ud og spise på en af byens dyreste restauranter.

Ja og for at sige det rent ud så var jeg pisse nervøs, men jeg håber at det bliver en skøn dag som vi kan se tilbage på ud i fremtiden, og tænke på det som endnu en af vores fantastiske minder sammen.

Nå men nu var der kun en time til at jeg skulle hente mel, så jeg havde faktisk lidt små travlt.

Jeg luntede ind på det badeværelse der var i min hotel-suite og tog et hurtigt bad, da jeg virkelig trængte.

Da jeg blev færdig begyndte jeg med lidt voks at style mit hår så det sad helt perfekt.

Ja jeg var nok lidt af en perfektionist når det kom til mit udsende, men hvad fanden det var der vel heller ikke noget forkert i, var der? Nå men jeg fik langt om længe mit hår til at sidde som det skulle også løb jeg ind og tog tøj på.

Jeg tog et par sorte Calvin Klein underbukser på og et par sorte hængerøvs bukser, så tog jeg en hvid t-shirt på og et par røde supras sko og nogle guldkæder og mit guld rolegs ur også lige som prikken over i'et en sort cap på.

Også var jeg klar, jeg små løb ind i stuen tog mine nøgler der lå på stuebordet og min iPhone 6plus og puttede det i mine bukselommer også var jeg smuttet.

Jeg kom ned i loppyen hvor jeg havde aftalt med Kenny at mødes, "Justin der står en del fans udenfor så du skal være hurtig okay?" Spurgte Kenny alvorligt.

Jeg nikkede bare bestemt, tog mine solbriller på og begyndte at gå ud, da vi kom ud var der mødt en helt del fans op, ligesom Kenny havde sagt.

Jeg løb så hurtig jeg kunne hen til bilen hvor en af vagterne fra hotellet stod klar med døren åben, jeg hoppede ind og pustede lettet ud.

Kenny hoppede så ind på forsædet også kørte vi ellers afsted mod mels hus.

Så kom der endnu et kapitel ud, jeg håber at i kunne lide det. I må meget gerne skrive nogle ideer i kommentaren hvis i har nogle forslag til hvad der skal ske med Justin og mel? Da jeg også gerne vil høre jeres mening omkring hvad i synes skal ske med historien.

Kh

M

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...