~True love never die~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2016
  • Opdateret: 28 feb. 2017
  • Status: Igang
Mel er en pige på 17 år, hun er stort set som alle andre piger på hendes alder. Hun har en mor, en far og en lille søster, hun har ikke noget job eller nogen fritidsaktivitet, hun er doven og hader skolen. Rent ud sagt er hun en "helt" almindelig pige. Den eneste Forskel på mel og de fleste andre er at hun har haft en fortid som har sat store spor i hende. Mel har meget svært ved at stole på folk og går for det meste for sig selv, den eneste ven hun har er hendes barndoms veninde Taylor, som hun har kendt siden hun gik i børnehave. Mel er efterhånden ved at være træt af at hendes fortid har gjort hende til den stille, ensomme pige som folk ikke rigtig ligger mærke til. Men hvad sker der når der pludselig dukker en fyr op? Og har mel mødt ham før? Vil han være i stand til at komme tet på mel? Og vil der opstå nogle gamle følelser? Find ud af det i true love, Will never die

PS det er min første movellas så bær lige over med mig. Jeg råder folk som føler at de bliver stødt over et lidt hårdt sprogbrug og nogle hårde cener til ikke at læse med da der godt kan forekomme nogle lidt voldsomme cener. (Justin er kendt)

0Likes
0Kommentarer
153Visninger
AA

4. kap. 3

{JUSTIN'S SYNDSVINKEL}

Jeg ved ikke hvad der var sket, men da mig og Kenny var ude og gå en tur i nabolaget havde vi set en virkelig smuk pige.

Min umiddelbare tanke var, at hun var fan, for hun kiggede på mig med meget overraskede øjne og lignede en der ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv.

Jeg havde bare smilt venligt til hende som jeg gør til alle mine fans, men pludselig så hun virkelig såret ud og vendte sig om og gik tilbage hvor hun kom fra i raske skridt.

Jeg var blevet meget forvirret over det og havde fulgt hende med øjnene til jeg ikke længere kunne se hende.

Men jeg havde ikke rigtig kunne få mine tanker væk fra hvad der var sket?

For jeg havde da ikke gjordt hende noget?

Jeg ved det ikke men en ting var sikkert jeg nød at være tilbage i London og slappe lidt af.

~

{MEL'S SYNDSVINKEL}

Da jeg vågnede var klokken blevet 9.30, det var lørdag og det betød at jeg ikke skulle lave andet end at slappe af idag.

Jeg besluttede mig for at gå ned og få mig noget morgenmad efter at jeg havde ligget og tjekket de sociale medier i ca 20 minutters tid.

Da jeg kom ned i køkkenet stod min mor og var i fuld gang med at lave vafler mens min far sad og tjekkede mails på sin computer.

"Godmorgen skat" sagde min far imens han så dybt koncentreret på sin computer,

"godmorgen" sagde jeg, mens jeg lød lidt mut. Min mor kiggede lidt bekymret på mig, "hva så skat, er der sket noget?" Spurgte hun med en bekymret tone.

Jeg sad bare og kiggede ned i boret mens jeg mumlede stille "jeg så ham i går" sagde jeg og kiggede op på min mor som så meget forvirret ud.

"Hvem så du i går skat" spurgte min far ligeså forvirret som min mor, "Justin" svarede jeg lige akkurat højt nok til at de kunne høre mig.

Min mor kiggede et øjeblik chokeret på mig hvor hun bagefter begyndte at smile, "snakkede i så sammen?" Spurgte hun nysgerrig.

Jeg kiggede lidt såret op mens jeg nok lidt for vredt svarede "NEJ, han kunne jo selvfølgelig ikke huske mig" sagde jeg og kunne mærke mine øjne begyndte at svig men jeg nægtede simpelhen at græde mere over ham.

Min mor stillede vaflerne på boret imens hun kiggede medfølende på mig, "tror du ikke bare at han var for genert til at snakke med dig?" Spurgte hun med et lille håb i stemmen

"nej det tror jeg sku ikke lige var tilfældet" svarede jeg surt og besluttede mig for at gå op og tage et langt bad, jeg havde fuldstændig mistet appetitten af den trælse samtale.

Jeg kom ud af badet og gik ind i mit Walk In closet for at finde noget tøj til i dag, jeg havde besluttet mig for at tage en tur på stranden da jeg godt kunne bruge lidt sol på min ellers blege krop.

Så jeg tog en smuk hvid bikini der fik mig til at se lidt brunere ud end jeg var, også en enkel sommerkjole ud over også et par strandsko.

Da jeg havde fået gjort mig klar gik jeg ned i stuen hvor jeg fandt mine forældre sidde og se fjernsyn, "jeg tager en tur på stranden" sagde jeg.

"Super, er du hjemme og spise aftensmad i aften?" Spurgte min mor glad, " ja det regner jeg med, hvis ikke jeg er, så skriver jeg lige" sagde jeg også var jeg ellers den som var smuttet.

~

{JUSTIN'S SYNSVINKEL}

Jeg kom gående med Ryan og Kenny, vi havde tænkt os at gå forbi det hus mel boede i da vi var mindre.

Jeg havde hørt at de var flyttet, vilket jeg fandt lidt ærgerligt da jeg faktisk gerne ville have hilst på hende.

Da vi nåede til mels gamle hus, så jeg til min overraskelse hende pigen fra i går.

Det lignede hun boede der, og var på vej på stranden eller et eller andet? Jeg stoppede op og kiggede på huset, da pigen så mig stoppede hun op og lignede ærligtalt en der havde allermest lyst til at stikke halen mellem benene.

Jeg smilede og kiggede igen på huset igen, pludselig gik hovededøren op og en dame jeg tydelig kunne genkende stak hovedet ud.

"Mel skat du glemte din mobil" jeg må have set meget mærkelig ud i hovedet da jeg kiggede hen på pigen som bare kiggede med dræber øjne på damen som først nu havde set mig.

Pigen kiggede hurtigt på mig og begyndte bare hurtigt at gå videre, og først der gik det op for mig at pigen hele tiden havde været mel min gamle bedste veninde, og at det selvfølgelig var derfor at hun havde set så såret ud igår.

Jeg kiggede op på damen som var mels mor, "øøh, Hej Justin" sagde hun lidt chokeret mens hun hurtigt lukkede hovededøren og begyndte at gå ned mod mig.

"Øøh Hej?" Sagde jeg da hun nåede ned til mig, "var det mel der gik der?" Spurgte jeg undrende.

"Øøh ja, og hun er nok MEGET sur på mig lige nu" sagde hun nedtrykt, "hvorfor?" Spurgte jeg undrende for hun havde jo ikke gjort andet end at huske mel på at hun havde glemt sin mobil? "Hun ville helst ikke møde dig, og det ødelagde jeg jo så lige der da jeg sagde hendes navn.

For du kunne tydeligvis ikke genkende hende" sagde hun med et smil på læberne.

"Nej hun ligner slet ikke den mel jeg rejste fra" sagde jeg, "men hvorfor ville hun ikke møde mig" spurgte jeg med en smule såret stemme.

Mels mor Jane som hun hed kiggede medfølende på mig, "det tror jeg hellere du må spørge hende om Justin, jeg vil helst ikke ødelægge mere, her tag hendes mobil hun er nede på stranden, den kan du bruge som undskyldning for at komme i kontakt med hende" sagde hun smilende.

Jeg kiggede taknemmelig på hende, " tak Jane, det betyder meget at du i det mindste ikke hader mig" sagde jeg lidt bedrøvet, men med et smil på læberne.

"Jeg er ikke den eneste, som ikke hader dig Justin, mels søster Em, er stor fan af dig, ja hun er belieber siger hun" grinte hun.

Jeg kiggede overrasket "jamen hun kender mig da" sagde jeg forvirret, " ja men hun ved ikke at du er den Justin som var mels bedsteven" sagde hun imens hun små grinte " nå jamen så hils hende da fra mig" sagde jeg og grinte.

" det skal jeg nok, Hej Hej Justin og held og lykke med mel" grinte hun "jo tak vi ses" smilte jeg og gik hen til Ryan og Kenny som så lidt forvirrede ud.

Jeg grinte lidt "ja for at gøre en lang historie kort så var hende pigen mel, og nu har jeg fået mels telefon som jeg skal give til hende, så kom vi skal en tur på stranden" grinte jeg.

"Øøh okay" sagde Ryan stadig lidt halv forvirret.

Så kom der endeligt et nyt kapitel ud, jeg beklager så meget at jeg ikke har været aktiv her på historien så længe men har desværre haft nogle personlige problemer. Men nu er jeg her igen og klar til at fortsætte historien hvis der stadig er nogle som følger med derude.

Kh

M

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...