~True love never die~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 sep. 2016
  • Opdateret: 23 sep. 2016
  • Status: Igang
Mel er en pige på 17 år, hun er stort set som alle andre piger på hendes alder. Hun har en mor, en far og en lille søster, hun har ikke noget job eller nogen fritidsaktivitet, hun er doven og hader skolen. Rent ud sagt er hun en "helt" almindelig pige. Den eneste Forskel på mel og de fleste andre er at hun har haft en fortid som har sat store spor i hende. Mel har meget svært ved at stole på folk og går for det meste for sig selv, den eneste ven hun har er hendes barndoms veninde Taylor, som hun har kendt siden hun gik i børnehave. Mel er efterhånden ved at være træt af at hendes fortid har gjort hende til den stille, ensomme pige som folk ikke rigtig ligger mærke til. Men hvad sker der når der pludselig dukker en fyr op? Og har mel mødt ham før? Vil han være i stand til at komme tet på mel? Og vil der opstå nogle gamle følelser? Find ud af det i true love, Will never die PS det er min første movellas så bær lige over med mig. Jeg råder folk som føler at de bliver stødt over et lidt hårdt sprogbrug og nogle hårde cener til ikke at læse med da der godt kan forekomme nogle lidt voldsomme cener. (Justin er kendt)

0Likes
0Kommentarer
63Visninger
AA

3. kap. 2

{MEL'S SYNSVINKEL}

Det var efterhånden lidt over en måned siden at Taylor sov hos mig og jeg må indrømme at jeg på det sidste havde haft det lidt mærkeligt, jeg følte at Taylor var blevet lidt fraværende, hun gik hele tiden med snotten nede i sin mobil?

Jeg forstod det virkelig ikke, for hver gang jeg spurgte hende om noget så kom hun kun med meget korte svar.

Klokken havde lige ringet ud og vi havde fri.

Taylor begyndte at gå ud af klassen?

hvad fuck, nu venter hun ikke engang på mig mere, altså hvad sker der for hende?

Jeg halv løb efter hende, da jeg nåede op til hende rev jeg hendes mobil ud af hænderne på hende og begyndte at læse de beskeder hun var i gang med at skrive.

Hun kæmpede ihærdigt for at få sin mobil tilbage men jeg undviede hende og fik et størere og størere smil på læben nu mere jeg læste.

Det viste sig at Taylor havde fundet sig en flirt og det var derfor hun havde været så fraværende, jeg begyndte at grine mens jeg gav hende hendes mobil igen.

" nå nå da da, har du fået fyr på skat" spurgte jeg hende flabet om.

Hendes kinder blussede kraftigt op mens hun grinte akavet, " ja det kan man vel godt kalde det" sagde hun.

"hvorfor har du ikke fortalt mig det?" Hun kiggede undskyldende på mig.

"Jeg ved det ikke mel jeg har ikke tænkt på andet end ham og vores beskeder" jeg grinte af hende, hun var sku sød når hun var forelsket.

"Nå hvad hedder den heldige så?"

"Jacob" svarede hun og igen blussede hendes kinder op så hun lignede en stor fed tomat i sit ansigt, "hvornår må jeg møde ham?" Spurgte jeg hende drillende "det ved jeg ik lige han bor ret langt væk såå?" Jeg kiggede dumt på hende, for af alle så vidste Taylor noget om at langdistanceforhold var noget lort, det havde hun nemlig prøvet en gang og det endte ikke ligefrem godt.

"Du er sku da ikke til langdistanceforhold" spurgte jeg hende dumt om.

"nej men jeg kan ikke styre det, han er bare så sød, jeg ved godt at det er dumt" svarede hun mig stille.

Jeg rystede på hovedet af hende, jeg kunne bare allerede nu mærke at det her ikke endte godt?

Jeg ved ikke hvorfor men nu havde jeg bare pludselig en dårlig mavefornemmelse omkring det, men for Taylors skyld måtte jeg give det en chance.

Jeg havde sagt farvel til Taylor og var gået ud til min bil, jeg satte mig ind og begynde at køre hjemad.

Da jeg kom hjem stod Em og hoppede op og ned af min mor ude i køkkenet, jeg kiggede forvirret på min mor som bare sendte mig et blik der sagde 'Justin'.

Jeg stivnede kort og det løb mig koldt ned af ryggen på mig da jeg hørte Em sige at han var i byen.

"HVAD, hvorfor er han det" sagde jeg måske lidt for chokeret for Em kiggede lidt mærkeligt på mig " øøh fordi at han gerne vil se det hus han engang boede i?"Jeg kiggede chokeret på min mor, ja, min mor vidste godt hvem Justin var og hun vidste også godt hvor meget jeg hadede ham.

Hun sendte mig et beroligende blik og smilte til Em, "skal vi tage ud og se om vi kan finde ham" spurgte min mor Em.

Jeg kiggede surt på hende og gav hende et blik der sagde at hun skulle følge med.

Hun kom gående efter mig ud i gangen "hvad så skat?" Spurgte hun mig om, "ja, hvad tror du mor du kan sku da ikke bare tage ud og finde ham hvad hvis han genkender dig?

Så meget har du jo ikke ændret dig vel" sagde jeg mens jeg kiggede på hende som om hun var komplet idiot.

"Det gør han ikke skat, der er sikkert så mange andre jo" sagde hun roligt.

"What ever" sagde jeg surt og gik op på mit værelse, jeg havde brug for at gå en tur for at tænke tingene igennem, for mit hovede var fyldt med spørgsmål.

Hvad hvis jeg mødte ham? Kunne han kende mig? Tænkte han på mig? Jeg var ved at blive skør af alle de tanker der kørte rundt.

Jeg greb mine høretelefoner og en jakke og så var jeg den der var smuttet.

~

{JUSTIN'S SYNSVINKEL}

Jeg sad i bilen på vej til min barndomsby London.

Jeg havde ikke været der i næsten 5 år, jeg husker tydeligt da jeg skulle til at tage afsted til USA, for at starte min karriere som sanger

FLASHBACK; jeg kiggede over på min bedsteveninde melanie eller mel som hun blev kaldt, hun stod med tåre strømmende ned af hendes smukke ansigt.

Jeg gik med rolige skridt over til hende og trak hende ind i et kram, "shh mel, jeg LOVER at ringe og skrive hver dag og vi kan jo også FaceTime" sagde jeg og prøvede at beholde rogen så jeg ikke også begyndte at græde.

"Jaer, men jeg er bare så bange for at vi med tiden vil glemme hinanden" sagde hun hulkende "det ville jeg aldrig lade ske søde, bare rolig" hun kiggede op på med hendes triste ansigt og nikkede stille.

Vi gav hinanden det sidste kram, jeg trak mig og halv løb ned til bilen jeg satte mig ind og kiggede på min mor som sendte mig et beroligende smil.

"Er du klar skat?" Spurgte hun stille, jeg nikkede og min mor begyndte at køre væk FLASHBACK SLUT;

ja det var sidste gang jeg havde set mel, og sidst jeg skrev med hende 7 dage efter jeg var taget afsted.

Jeg havde mistet min mobil da en eller anden skør fan havde taget den, og jeg kunne selvfølgelig ikke huske hendes nummer.

Jeg huskede tydeligt hvor knust jeg var, men jeg kom mig over det og da jeg blev kærester med selena så erstattede hun ligesom savnet til mel.

Ja, jeg havde nok altid haft lidt skjulte følelser for mel, altså ikke noget jeg nogensinde havde fortalt nogle om.

Altså ikke andre end min bedstevenner Christopher og Ryan, de vidste det og de vidste også hvor ked af det jeg var da vi mistede kontakten.

De sad faktisk lige nu sammen med mig i bilen, jeg kiggede ud af vinduet og så pludselig mit gamle hus.

Vi stoppede og jeg steg hurtig ud, og efter mig kom min mor, Chris og Ryan.

Jeg kiggede op mod huset og lagde stille en arm om min mor, "kan du huske tiderne her" spurgte jeg stille.

"Ja ingen fans bare en glad lille dreng der løb rund og legede" sagde hun drømmende.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hende, hun så virkelig kær ud mens hun stod der og så helt drømmende ud.

Vi begyndte og gå op mod huset, vi havde fået en nøgle til huset da der ikke boede nogen her lige for tiden.

Vi gik ind og jeg smed straks mine sko og løb op på mit gamle værelse.

Her var helt tomt men jeg kunne tydelig huske mig og mel sidde og spille PlayStation i min seng.

Ja, hun havde sku nok glemt alt om mig nu, og tanken om det, gjorde mig egentlig ret trist.

Jeg gik ned til de andre efter at jeg havde stået og husket tilbage på de gode gamle tider.

"Mor, jeg tror lige jeg går en tur rundt i nabolaget" sagde jeg "husk at tag Kenny med skat, du kunne risikerer at møde nogle fans eller haters for den sags skyld" sagde hun ned hendes bekymrede mor stemme.

"Ja selvfølgelig mor" sagde jeg, og straks var jeg ude af døren med Kenny lige i hælende.

Det var andet kapitel, jeg håber at i ind til videre kan lide den. I må meget gerne skrive en kommentar så jeg kan se hvor mange som egentlig følger med, da det kunne være meget rart.

Kh

M

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...