Miss Peregrines frække hjem for sælsomme børn

Jeg har valgt at slutte min fortælling sådan fordi, det er en ny måde. Folk skal blive overrasket sådan at de tænker at det er lidt mærkeligt, at den ender sådan. Jeg er lige begyndt med at skrive historier sådan. Part 2 kommer senere, så vær på. Bliver ekstra god hvis jeg vinder.

1Likes
0Kommentarer
94Visninger

1. Novelle

Miss Peregrines frække hjem for sælsomme børn

 

“Bedstefar, jeg ville ikke have, at du skal dø!” råbte Jake.

“Jeg er nødt til det, min dreng. Det er tid til, at jeg skal videre i min rejse. Den anden verden kalder,” sagde bedstefaren med en stemme, som næsten ikke kunne høres.

Efter et minut og et sekund, kunne bedstefaren ikke trække vejret. Jake sad og græd. Han stoppede med at græde efter et døgn, men hans humør var stadig det samme.

 

Jake fik det bedre efter en uge, eller næsten ikke. Imens Jake havde det dårligt med sin bedstefar, blev han også mobbet i skolen. Han sad på den stol, som sin bedstefar sad og læste bøger på hele tiden. Bedstefaren sagde til ham, at det var det sted han kunne slappe af. Efter hans bedstefars død, begyndte han med at læse mere og mere. Hans bedstefar havde en reol med bøger, men ikke bare bøger. Hans bedstefar fortalte ham engang, at det var specielle bøger. Nogle af dem var mere end specielle. Jake forstod ikke hvad det betød. Han fik at vide, at han ville forstå det når han bliver ældre. Jake havde en god bog i hans hænder, altså det synes hans bedstefar. Bogen handlede om en masse børn, som var mærkelige på en eller anden måde. Jake forstod ikke, hvorfor hans bedstefar kunne lide bogen. Han læste lidt videre i den, indtil der faldt noget ud. Det var et kort. Der stod en masse ting på den, og et kort en skov. Jake vidste ikke hvor skoven var. Det var en stor skov. Han kunne se, at der var en masse grønt i skoven. Jake lagde kortet på bordet og læste videre. Han tænkte, at det bare var et kort, som hans bedstefar brugte, til at huske hvor han var nået til i bogen.

 

Jake var på vej hjem fra skole. Han gik langs fortovet. Han talte i hovedet, hvor mange biler der kom. Da Jake havde talt bil nr.19, var der en dreng, som kiggede på ham. Jake fik øje på ham. Drengen løb med store skridt. Jake kunne næsten ikke styre sin krop og løb efter drengen. Jake vidste ikke om det var en drøm, eller virkeligheden. Da Jake kunne styre sin krop igen, slog han sig lige i ansigtet for at se om det var en drøm eller ej. Han fandt ud af det efter han kunne mærke smerte i sin højre kind. Han kunne se drengen i skoven. Lige pludselig forsvandt han. Jake gik ind i skoven. Han ledte efter drengen. Lige pludselig falder han ned i et hul. Hullet var ligesom en rutschebane. Han skreg af skræk. Jake var aldrig vild med forlystelsespark, især klovne. Jake faldt ned i en busk, som han aldrig havde fundet. Han kom ud af et hul i træet. Det var umuligt at træet var så langt.

“Det var da mærkeligt,” sagde han med forpustet stemme.

Jake gik langsomt. Han vidste ikke hvor han var. Han havde aldrig været der. Jake tænkte lige pludselig på kortet, hans bedstefar havde.

 

Jake gik rundt. Skoven endte aldrig. Det var som om skoven blev taget fra et eventyr. Jake lagde sig på græsset, i skyggen. Han havde det dårligt. Ikke fordi han skulle kaste op eller sådan noget, det var på grund af intet gik godt for ham. Han begyndte med at græde og så sove stille og roligt.

 

Jake vågnede på en seng. Han havde lyst til at sove mere, men kunne ikke af angst. Jake gik stille og roligt til døren. Han skulle lige til at åbne døren, men der var nogen, som åbnede den hurtigere. Det var en lille pige. Hun løb hurtigt i stuen. Jake gik med små skridt imod stuen. Der var pænt og rent. Mange malerier på væggene. Mange stemmer fra stuen også ude fra. Da Jake kom ind i stuen, var der en dame på sofaen. Den lille pige var under bordet.

 

“Kom ved siden af mig,” sagde damen.

Jake gik og sad ved siden af hende.

“Nå, fortæl mig hvordan du endte i skoven,” sagde damen med en venlig stemme.

Jake fortalte det med hans bedstefar, helt til hvor han vågnede. Damen kiggede ned mens hendes smil var væk.

“Der er en grund til at du kom her,” sagde damen.

“Din bedstefar døde af noget, noget som ville ødelægge vores verden her. Han var den eneste, som kunne dræbe den tingest. Han blev valgt ligesom dig. Din bedstefar gav sit liv for at dræbe den. Den plejer at være død, så jeg forstår ikke hvorfor du blev valgt. Man siger faktisk at den kan leve hvis den drikker noget specielt.”

“Vent, skal jeg så dræbe den tingest,” sagde Jake.

“Ja, det er jeg bange for,” sagde hun.

Jake gad ikke, han gad ikke at give sit liv.

 

Jake kunne ikke komme tilbage. Der var kun en udvej og det var, at dræbe den tingest.

 

Jake kiggede hver dag på de børn, som boede i den verden, hvor de kunne være frie. De var allesammen sælsomme. Der var en dreng som var usynlig. En pige som havde en stor mund bag hovedet. Der var mange flere. Jake begyndte med at tænke på børnene. Der var kun en udvej. Han kunne redde deres liv og deres verden.

 

“Fint, jeg gør det,” sagde Jake.

“Godt,” sagde damen.

Du kan ikke bare kæmpe sådan. Du skal på en rejse i forskellige verdener, for at finde ud af hvordan den ser ud, og hvordan du dræber den,” sagde hun.

 

For resten hed hun Miss Peregrine. Husets navn er opkaldt efter hendes navn. Hun var en dame, som kunne lide mørke farver. Man skulle tro at hun var en af de onde, men det var faktisk hende, som fik lavet huset.

 

Jake rejste mange verdener rundt. Mange var mærkelige synes han. Han fik svar fra mange mærkelige personer og ikke mindst trolde. Han troede aldrig på sådan noget. Det var kun i bøger han læste om sådan noget.  

 

Jake var på vej til huset. Efter flere uger rundt i forskellige verdener, fik han svaret på alt det han ville. Han tænkte på den tingest han skulle kæmpe imod. Han tænkte på det værste, men det var den eneste vej.

 

Han kom ind. Allesammen ventede på ham. Han blev fejret med et stort måltid, specielt bedre sagt. De spiste alle med glæde og snakkede med Jake. Han blev glad. Han var glad for den her verden. Han blev glad for, at der var nogen som ville tale med ham.

 

De blev færdig med at spise. Det begyndte med at tordne udenfor. Jake synes at det var hyggeligt at være med de andre indenfor, mens der regnede udenfor.

 

Nogen bankede på døren.

“Jeg skal nok åbne den!” råbte Jake.

Jake åbnede døren.

“Hej,” sagde personen med hætte.

Den tog hætten af. Det var en kvinde. Hendes øjne begyndte med at lyse gult.

Jake råbte:”Det er dig!”

Miss Peregrine's løb ned i kælderen, med børnene. Jake løb op. Damen gik efter ham.

“Du kan ikke gemme dig!” råbte hun.

Jake løb op på værelset. Det var der, hans hemmelige våben var. Han gjorde sig klar. Der var nogen som åbnede døren. Han gjorde sig klar.

Kvinden kom ind. Jake trykkede på aftrækkeren, men der skete ikke noget.

“Tror du ikke, at jeg ved, at du ville tage dette våben? Du er sådan set død nu.” sagde damen.

Men Jake fandt så ud af, at der en knap, som man skulle trykke for. Så virkede den. Det var en speciel pil, våbenet havde. Man kunne se mønstrene og farverne.

“Nej, du kan ikke dræbe mig. Jeg beder dig.” sagde damen i flere minutter.

Jake trykkede på aftrækkeren. Han ramte hendes hoved. Hendes hoved sprang i luften. Der kom klamt slim overalt.

Jake råbte:”Fatality!”

 

Jake var nu hjemme. Den anden verden var fredet. Han følte sig som en helt. Han var i gang med en anden bog. Den handlede om drager og trolde. Lige pludselig stod der et barn udenfor. Jake fik øje på ham. Han kunne igen ikke styre sig. Nu fandt han ud af, hvad der var så specielt, ved bøgerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...