SØSTRENE Grimms eventyr

Hvordan ville Grimms og H. C. Andersens eventyr lyde, hvis de blev skrevet i dag?

0Likes
0Kommentarer
74Visninger
AA

7. Snehvid og Rosenrød

~Der var engang to søstre, som hed Snehvid og Rosenrød. De boede i et lille hus i skoven sammen med deres mor. En dag, da de gik tur i skoven, mødte de en dværg, hvis skæg sad fast i en træstub. De tog en saks og klippede skægget over for at hjælpe ham fri, men dværgen blev vred og råbte og skreg af dem. „Hvad bilder I tøser jer ind, at ødelægge mit skæg?!“, råbte han og hoppede og trampede.
„Vi bilder os ind, at vi lige har hjulpet dig fri!“, svarede Snehvid og trampede endnu hårdere. Så gik de.

En uge senere mødte de dværgen igen, og nu var der en fisk, som bed fast om hans skæg og prøvede at hive ham ned i søen. „Hjælp mig, dumme tøser!“, råbte dværgen. „Kun, hvis du lover ikke at skælde os du igen“, sagde Rosenrød. „Jaja, hjælp mig nu!“, hvæsede dværgen.

Rosenrød klippede igen skægget over, så dværgen var fri. Men nu gik han helt amok. „Har I ikke klippet nok i mit fine skæg?!“, råbte han, og sparkede efter pigerne.
„Jo, nu du siger det“, sagde Snehvid. „For jeg gider ikke blive ved med at hjælpe en, der er så utaknemlig!“ „Dumme tøser!“, udbrød dværgen.

SMAK! Så smækkede begge piger en knytnæve op i fjæset af dværgen på en gang, og han fløj ud i søen, hvor han spruttede og sprællede vildt. Men pigerne gik og lod ham blive der.
En uge senere så de, at en stor fugl havde fanget dværgen i sine kløer. „Hjælp mig!“, råbte han.
Men pigerne gik videre. De løb om kap og klatrede i træer og byggede huler og badede i skovsøen. Da det blev aften, gik de hjem, og sådan gik alle dage for dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...