SØSTRENE Grimms eventyr

Hvordan ville Grimms og H. C. Andersens eventyr lyde, hvis de blev skrevet i dag?

0Likes
0Kommentarer
73Visninger
AA

2. Rædhætte

~Der var engang en pige, der hed Rødhætte. Hun boede i et land, hvor der vrimlede med ulve, og folk var bange for dem og jagede dem. Men Rødhætte tænkte, at ulvene måske slet ikke var så farlige, som alle sagde. Hun tvivlede ikke på, at de tog får og køer, for det er et rovdyrs instinkt, men alle historierne om, at de åd små børn var hun i tvivl om.

Rødhætte gik rundt og spurgte folk ud om, hvad de havde hørt om ulve, der overfaldt mennesker. Det viste sig hurtigt, at alle havde hørt, at ulve var farlige for mennesker, men kun de færrste kunne nævne konkrete eksempler.
Så spurgte hun de samme folk ud om hunde-overfald, og der var der over dobbelt så mange eksempler, som folk desuden selv havde oplevet. Det tænkte Rødhætte over.

Så tog hun en beslutning - hun pakkede en taske med en kniv, et fyrtøj, et tæppe og en drikkedunk og flyttede ud i skoven med et bål. Der ventede hun, til ulvene blev nysgerrige og kom for at se, hvem hun var. De var bange og holdt sig på afstand, men alligevel nysgerrige nok til at blive i nærheden.

Rødhætte smed lidt kød hen til dem, og det spiste de glade. Det gentog hver dag i flere uger, indtil ulvene lod Rødhætte kæle dem og være hos dem hele tiden.
Hun var med på jagt, og så dem bide og flå smådyr ihjel, og slås om maden. Det blev hun lidt utilpas af, men hun vidste, at det var deres instinkt.

Og bortset fra jagten indså Rødhætte hurtigt, at ulvene var meget sociale dyr, som legede sammen og hjalp hinanden. Og Rødhætte gik selv på jagt efter harer og fugle, med kniven og bue og pile. Den største forskel var, at hun stegte kødet over bål.

Af og til ville ulvene jage en bondes får, og så skyndte Rødhætte sig at nedlægge en hjort eller lignende til dem, som de kunne spise i stedet. Hun forstod jo godt, at bønderne ville beholde deres får, men hun ville ikke, at ulvene blev skudt, for de var blevet som hendes vilde kæledyr.

Rødhætte lærte også at hyle mod månen, og blev efterhånden næsten selv en af ulvekoblet. Men hun glemte aldrig, at hun var et menneske, og stegte altid sit kød, og besøgte tit landsbyer, hvor hun lærte folk at være knap så bange for ulvene.

Rødhætte blev kendt som Den Vilde Ulvepige, og hun inspirerede mange til at passe på naturen og dyrene. En dag spurgte en lille pige hende: "Men er det ikke meningen, at din historie skal advare folk imod glubske ulve, Rødhætte?"
"Nåh, det er en anden slags ulve", svarede Rødhætte. "Hanulve - og de bor lige her i landsbyen. Det kan de rigtige ulve ikke gøre for".

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...