Amalie og Anton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2016
  • Opdateret: 9 nov. 2016
  • Status: Igang
Anton og jeg har haft noget lige siden jeg startede til basketball. Hver gang vi spiller sammen kan vi ikke holde koncentrationen fra hinanden, han er bare så lækker! Ikke et eneste sekund vi er sammen bliver spildt. Man kan jo ikke andet end at nyde hans selskab – Gid det var sådan…

41Likes
17Kommentarer
5717Visninger
AA

2. Træning

 

Antons synsvinkel

 

Jeg kigger ned på Amalie. Hun er tomatrød i hovedet. Jeg kigger lidt undrende på hende. ”Ej det må du virkelig undskylde, det er bare mega klamt. Åh sådan noget pinligt sker altid for mig!” strømmer det ud af Amalie. Jeg har ingen anelse om hvad det er hun taler om. ”Hvad snakker du om” spørger jeg. ” Jeg slog jo en kæmpe prut og nu synes du bare jeg er helt vildt kla…”

mere når hun ikke at sige inden mine læber blidt rører hendes. Og inden længe udvikler kysset stille og roligt til lidt mere. – Gid det var sådan.

 

Amalies synsvinkel

 

”Anton?! hører du overhovedet efter?” spørger jeg. Anton kigger forvirret ned på mig. ”Ømh.. ja…, hvad var det du sagde?”. Og så går det op for mig. Anton har ikke hørt at jeg slog en prut. Hvad skal jeg dog sige?! Jeg kunne sige jeg slog en prut, eller bare lade vær… ”ikke noget” ender jeg med at sige. ”Nå men jeg må nok gå ind til time” skynder jeg mig at sige inden det bliver akavet. ”Ses senere, hvis du altså kommer til basket?” Siger Anton spørgende. ”Ja vi ses senere” siger jeg mens jeg åbner døren til 1.J’s klasselokale.

 

Jeg når at få et glimt af Antons hvide tænder inden jeg vender mig om og kigger forlegent på læreren. ”Undskyld jeg kommer for sent, jeg kom til at gå ind i den forkerte klasse”. Alle smågriner lidt. Akavet. ”Det er helt fint, vi lavede bare en navneleg” siger min lærer Anne smilende. ”Du skal sidde ved siden af Mads” siger hun og peger ned på en, ret så pæn, dreng. Han smiler og hans smilehuller viser sig. Hans mørkebrune krøllede hår blafrer blidt fra vinden, fra det åbne vindue. Jeg smiler og skynder mig ned til min plads. Jo mindre pinligt det her bliver, jo bedre. Jeg sætter mig stille ned på min stol.

 

Inden jeg ved af det er klokken 15:30 og skoledagen er slut. Dagen gik med at lære hinanden og lærerne at kende, få bøger udleveret og blive vist rundt på skolen. Jeg tager min tasker over skulderen og går over mod idrætssalen. Jeg skubber den tunge dør op og går hen imod omklædningsrummene. Jeg undrer mig over hvorfor der ikke er nogle derinde, men tænker at de nok allerede har klædt om. Jeg begynder at tage mit tøj af. Langsomt, eftersom jeg har masser af tid. Først min T-shirt og så mine sorte bukser. Jeg valgte at tage mit røde blondeundertøj på i dag. Jeg føler mig lidt mere selvsikker i det. Og selvtillid, ja det kan jeg godt bruge noget af…

 

Jeg står med røven i vejret for at finde min hårelastik nede i min taske. Jeg kan simpelthen ikke finde den! Døren bag mig går op og jeg tænker det nok bare er nogle af pigerne. Lige indtil jeg høre nogle mumle. Jeg vender mig og ser 3 drenge, men ikke nok med det. Bag dem står Anton! Jeg stivner af flovhed. Han har åbenbart ikke fattet hvorfor de andre drenge stoppede. ”Hvorfor fanden stopper I midt i det h…” Anton stopper midt i sætningen da han får øje på mig. Vi har øjenkontakt i nogle sekunder. Anton tjekker min krop ud. Elevatorblikket. Da hans øjne når mine igen prøver han at skjule et lille smil. Jeg bliver vækket af min trance og griber fat i mit træningstøj. Jeg prøver, så godt som jeg nu kan med et par stykker tøj, at dække min krop hurtigt. Anton reagere og skubber de andre drenge ud af døren.

 

Ude fra gangen kan jeg høre en af Antons venner, Lasse tror jeg han hedder, sige noget. ”Hold dog kæft en god røv hun har” en af de andre svarer ”Men så du hendes kasser?!” ”Ja er du gal en god krop!”. Jeg kan høre Anton bryde samtalen ”Hold nu kæft drenge, det er sku da synd for hende”. I mens de snakker videre skynder jeg mig at tage mit tøj på, jeg samler mine ting og går hen til døren. Jeg tager en dyb indånding inden jeg åbner døren. Jeg kigger ned i jorden og går med hurtige skridt hen mod pigernes omklædningsrum. Jeg kan mærke drengenes blikke bore sig ind i min ryg.

 

Antons synsvinkel

 

Drengene og jeg går ind i omklædningsrummet efter at have set Amalie gå ud derfra. Jeg kan ikke få billedet af hendes krop ud af mit hoved. Det går først op for mig at Lasse snakker til mig, da han dasker til mig. ”Måske skulle du lave hende, hun er sgu da fucking lækker i forhold til at hun går i 1.g”. ”Eller det har du måske allerede tænkt på?” tilføjer Lasse da han ser mig smile. ”Ja hun er sgu ret lækker” svarer jeg. Gustav begynder at grine og alle kigger på ham og da han peger på mig går det op for mig. Jeg har boner på. Jeg skynder mig at vende mig om og tænke på den grimmeste person jeg kan forstille mig. Anita. Den går væk ret hurtigt og jeg vender mig flovt om. De andre drenge står stadig og griner og jeg griber mit håndklæde og dasker ud efter dem. Efter vi alle sammen har grint færdig, går jeg hen til min taske og fisker mit træningstøj op. Jeg tager det på og går sammen med drengene ind i idrætssalen. Vores træner kommer ind. Niklas. Han er meget sjov, men også hård. Vi begynder at løbe og pigerne kommer ind i salen. Alle pigerne ser godt ud i træningstøj, men Amalie ser bare bedre ud end de andre. Hun står og kigger hen imod mig og vi får øjenkontakt. Jeg smiler, men hun kigger væk igen. Jeg tror hun er flov over det der skete tidligere. Jeg ville nok også havde haft det lidt stramt med det, hvis det var mig. Hun begynder at løbe sammen med de andre og før jeg ved af det ligger jeg og flyder på gulvet, fordi jeg løb ind i Lasse. ”Wtf Anton” siger Lasse lidt grinene. ”Undskyld mate, jeg var bare lidt ukoncentreret” svarer jeg forpustet. Jeg rejser mig op og giver Lasse en hånd. ”Var det Amalie igen?” spørger han. ”Ja…” indrømmer jeg lidt flovt.

 

__________________________________________________________

Hej allesammen

Vi håber i kan lide historien indtil videre. Vi vil prøve at lægge ud hver onsdag, så glæd jer:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...