Amalie og Anton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2016
  • Opdateret: 9 nov. 2016
  • Status: Igang
Anton og jeg har haft noget lige siden jeg startede til basketball. Hver gang vi spiller sammen kan vi ikke holde koncentrationen fra hinanden, han er bare så lækker! Ikke et eneste sekund vi er sammen bliver spildt. Man kan jo ikke andet end at nyde hans selskab – Gid det var sådan…

41Likes
17Kommentarer
5808Visninger
AA

1. Første dag

Amalies synsvinkel

 

Jeg cykler op ad den stejle bakke op til gymnasiet. Jeg kan mærke vægten på mine skuldre. Jeg husker ikke min taske SÅ tung? Når jo, jeg har jo også min idrætstaske med.

 

Wow jeg glæder mig, første basket time efter sommerferien, og det bedste af det hele er Anton. Han går på holdet efter os med alle de andre drenge fra 3.g. To år ældre? Det er da ikke så slemt, vel? Lige i dét jeg låser min cykel, ringer det ind. Jeg spurter ind i hall’en. Der er ingen mennesker på gangen. Jeg er allerede kommet for sent på den første dag, godt gået Amalie… Jeg løber ind af den første dør på højre hånd. Jeg ånder lettet op, men da jeg åbner døren bliver det helt stille. Akavet. Det går op for mig at det her ikke er min klasse. Nej, det gjorde jeg bare ikke!? Jeg står helt stille i døren, jeg kan mærke alle øjnene stirre på mig. Jeg kigger rundt. Jeg kan se det er en 3. klasse, men ikke bare en hvilken som helst, nej, det er Antons. Jeg vender om og for at gå, men så begynder læreren at tale til mig. Jeg tror det var ham jeg mødte til intromødet, ham den sure. Var det ikke Kim han hed?

”Burde du ikke være til time, unge dame? ” De lækre drenge nede bag i, begynder at grine. Inklusiv Anton. Fuck, hvad laver jeg?! ”Det må du undskylde, ved bare ikke hvor min klasse er… ” Svarer jeg flovt. ”Det skulle du nok lige have tænkt over inden du mødte op” Siger han irriteret ”Men en af de unge drenge nede bag i kan jo hjælpe dig, nu hvor det er din første dag” Han peger ned mod dem, jeg følger hans finger og beder til at det ikke er Anton. Det ville bare være alt for akavet! Men selvfølgelig har jeg ikke held med mig.

Der bliver helt stille i klassen og Anton rejser sig op. Han går hen mod mig med sit sexede smil. Da han går forbi mig og kigger tilbage, tager jeg det som en hentydning til at jeg skal følge efter ham. Jeg går ud af døren og siger akavet tak for hjælpen, til Kim.

Da jeg lukker døren efter mig begynder Anton at tale til mig, med sin dybe stemme. ”Hvilken klasse går du i? ” Hans stemme giver et gys i mig. Jeg glemmer alt om hans spørgsmål og bliver bare ved med at stå og kigge intenst på ham. Er det overhovedet muligt at være SÅ pæn?! Jeg kan se han begynder at grine lidt. ”Hvad er det? ” Spørg jeg forvirret. ”Jeg spurgte hvilken klasse du gik i, men du svarede ikke… ” grinede han. ”1.J” Svarer jeg flovt. ”Så du er rigtigt kommet i party klassen var? ”driller han ”Du går da selv i J, gør du ikke? ” giver jeg igen. ”Jo det gør jeg. Men hey, så skal vi jo på rus tur sammen” konstatere han. Det var noget jeg ikke havde tænkt på og nu steg mit humør brat. ”Ja, det skal vi jo” siger jeg så neutralt som jeg nu kan. Vi går op ad trappen og jeg drejer til venstre, af ren refleks. Men få sekunder efter mærker jeg arm omkring mig, der trækker mig til højre. Jeg går i panik, men Antons stemme afbryder mine tanker ”Du vist ikke så god til at finde vej, var? ” Siger han grinende ”ha ha, super sjovt” svarer jeg ironisk. Men så går det op for mig at Anton ikke har givet slip på mig endnu. Jeg smiler for mig selv. Antons store hånd ligger halvt på min numse, halvt på min len. Gad vide om han synes min numse er god? ”Så er vi her” afbryder Anton mine tanker. Jeg bliver forskrækket og inden jeg kan nå at klemme balderne sker det værst tænkelige. Jeg slår en kæmpe prut…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...