Amalie og Anton

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 sep. 2016
  • Opdateret: 9 nov. 2016
  • Status: Igang
Anton og jeg har haft noget lige siden jeg startede til basketball. Hver gang vi spiller sammen kan vi ikke holde koncentrationen fra hinanden, han er bare så lækker! Ikke et eneste sekund vi er sammen bliver spildt. Man kan jo ikke andet end at nyde hans selskab
– Gid det var sådan…

38Likes
17Kommentarer
6777Visninger
AA

6. Dagen derpå

 

Amalies synsvinkel

 

Jeg vågner ved at Anton bevæger sig i sengen. Mine øjne er stadig lukket, og jeg prøver at falde i søvn igen. Da det ikke virker åbner jeg dem og kigger rundt på hans værelse. Der er et ur på vægen og jeg kan i skæret fra månen se at viseren peger på omkring 02:30. Jeg har altså ikke sovet mere end en halv time eller noget i den retning.

Jeg vender mig om, så vi ikke ligger i ske længere. Jeg betragter ham. Hans brune halvlange hår er pjusket og hænger ned over hans øjne. Hans mund er en smule åben og man kan skimte hans kridhvide tænder. Han snorker en smule, men slet ikke så højt at det er irriterende. Faktisk er det bare meget dybe vejrtrækninger. Jeg prøver at skubbe min numse ind under dynen, fordi det er lidt kold, men Anton har en stor del af dynen over sig. Jeg prøver at hive lidt i dynen men det virker ikke. Lige pludselig griber Anton fat om min numse og hiver den hen imod sig, mens han trækker dynen hen over mig. Hans øjne er stadig lukkede, men jeg tror vist han er vågen. ”Du er meget urolig når du sover, vidste du det?” hvisker han ind i mit øre. Jeg griner lavt og hvisker tilbage ”Nej ikke før nu”. Jeg kysser ham på panden inden vi begge falder i søvn igen.

 

Jeg ligger i Antons arme og tænker på i går. Mig og Anton! Det er ufatteligt. Vi havde så travlt da vi kom hjem i går, at vi glemte at rulle gardinet for. Solen skinner derfor ind af vinduet og lige ind i mit ansigt. Jeg kigger mig omkring og betragter Antons værelse. Jeg havde troet at der ville være nogle flere ting, men det er ret minimalistisk. Der er selvfølelig en seng, men ellers ikke så meget andet end en kommode, et skab, et natbord og et tv. Jeg havde ellers forstillet mig at Anton var en af de personer som roder helt vildt. Men det er han åbenbar ikke. Der ligger selvfølelig stadig lidt tøj på gulvet nogle steder

Jeg kigger ned på Anton da han begynder at bevæge på sig. Hans hånd ligger stadig på mit bryst da han begynder at snakke. ”Oh fuck” siger han med et panisk udtryk i ansigtet. Han skynder sig at vende sig om og træde ud af sengen. Han står med ryggen til og virker lidt ude af sig selv. ”Hvad sker der Anton?” spørger jeg ham. ”Ømh ikke noget” siger han hurtigt. ”Anton hold nu op”. Han vender sig langsomt om og kigger flovt ned i jorden. Først kigger jeg på hans ansigt og så kigger jeg længere ned. Nu forstår jeg hvorfor han forsvandt ud af sengen så hurtigt… Jeg griner lidt, mens jeg på samme tid rejser mig op fra sengen med dynen omkring min krop. Jeg kigger Anton dybt i øjnene og smider dynen fra mig. Anton træder nærmere og begynder at kysse mig. Jeg borer mine negle ind i hans ryg, da han vælter mig omkuld og ned i sengen. En lille støn forlader mine læber da hans hånd klemmer fast om min numse. Jeg river hans ryg som et lille tegn til at han bare skal blive ved med det han gør.

 

Antons synsvinkel

 

Jeg ligger helt forpustet ved siden af Amalie. Jeg kan føle Amalies blik på mig, og jeg drejer mit hoved.  Hun ligger og smiler. Jeg kan mærke det svier en smule da jeg bevæger mig. Jeg ved at når hun har det godt, gør hun altid noget ved min ryg. Enten river hun ellers borer hun sin negle ind i den. Og det gør bestemt ikke noget for det er vildt ophidsende, men efter en hel aften med hende, har min ryg fået nogle rifter. ”Anton?” hvisker Amalie mens hun rykker tættere på mig. ”Ja?” hvisker jeg tilbage og rykker tættere på hende. Hun sætter sin finger under min hage og læner sit hoved frem ad. Hun presser sine bløde læber imod mine og jeg lægger min arm rundt om hende og presser hende ind til mig. ”Må jeg låne badet?” spørger hun. ”Ja selvfølgelig” svarer jeg og rejser mig for at hente et håndklæde til hende.

 

Amalies synsvinkel

 

Det er søndag aften og jeg ligger i min seng og skal til at sove da jeg hører min mobil brumme over fra natbordet. Jeg rækker ud efter den og kan se jeg har fået en besked på messenger. Jeg går ind på samtalen og ser til min overraskelse at det er Nikolaj fra 2.g har skrevet til mig.

 

Nikolaj: Hej

 

Jeg ved ikke hvorfor han er begyndt at skrive til mig. Jeg har kun set ham på gangene oppe på gymnasiet

 

Amalie: Hej?

Efter et par minutter brummer min mobil igen og jeg kigger på beskeden.

 

Nikolaj: Du går i 1.J ik?

 

Jeg undrer mig lidt over hvorfor han skriver til mig. Jeg troede ikke engang han vidste hvad jeg hed.
Jeg venter 5 minutter inden jeg svarer.

 

Amalie: Ømh jo

Amalie: Hvorfor da?

 

Efter 10 minutter hvor han ikke har svaret lægger jeg telefonen tilbage på natbordet. Jeg lægger mig ned og lukker mine øjne.

Hvorfor mon han spurgte om jeg går i 1.J?

Hvordan vidste han hvem jeg er?

Tankerne flyver rundt i mit hovedet, men til sidst falder jeg heldigvis i søvn.

 

 

Jeg er på vej i skole da jeg tjekker min mobil. Nikolaj har svaret.

Nikolaj: Så kan jeg jo lave dig på rusturen lækre;) Du spreder da tit benene for folk ik?

 

Jeg stopper målløs op. Jeg læser beskeden igen men der står det samme. Hva fuck mener han?!
”Hej smukke” hvisker Antons velkendte stemme ind i mit øre, mens han lægger sine arme omkring mit liv. Jeg drejer mit ansigt og kysser ham på kinden. Han kigger forvirret frem for sig. Han ansigtsudryk ændrer sig fra uforstående til anspændt på få sekunder. Jeg skynder mig at slukke for min telefon da det går op for mig, at det er den han kigger på. ”Anton” siger jeg, da jeg ser han knytter sin næver ”Det er lige meget!”. ”Nej” siger han og går med hurtige skridt hen mod indgangen. Jeg løber efter ham og råber hans navn. Jeg når hurtigt op bag ved ham og griber ud efter hans hånd. Jeg holder fast i den og han vender sig om. ”Det er jo sygt Amalie” siger han til sit forsvar. ”Jeg ved det Anton, men jeg skal nok selv klare det” siger jeg og prøver at overbevise ham. Han ryster på hovedet og kigger frustreret på mig. ”Jeg vil ikke have at du skal få nogen problemer!” fortsætter jeg. Han skal til at protestere, men inden han når at sige noget presser jeg mine læber imod hans. Han kysser igen og vi står sådan i nogle minutter.

Jeg trækker mig ud af kysset og tager hans hånd i min. Vi går sammen ind på skolen. En masse blikke lander på os. Nok fordi han går i 3.g og jeg kun går i 1.g. Men jeg er ligeglad med hvad de tænker om os.

Anton kysser mig inden han går ind i sin klasse. Jeg fortsætter hen til mit eget klasseværelse og åbner døren. Mads sidder henne ved vores bord. Det her bliver akavet…

Mindst 10 personer stirrer på mig, da jeg går ned til min plads. ”Hej Mads” siger jeg stille. Han kigger op og smiler ”Hej Malle”. Synes han ikke det er mærkeligt eller hvad? Jeg sætter mig ned og hiver mine bøger frem. ”Var han så god?” spørger Mads mig. Jeg bliver helt rød i hovedet. Hvad fanden?!

 

______________________________________________________

Hejsa alle sammen:) Vi håber i kan lide historien! Hvad synes i der skal ske med Amalie og Anton?;) Måske noget drama? Skriv nede i kommentaren:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...