We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

149Likes
135Kommentarer
39434Visninger
AA

9. Kapitel 8 ✆ "Waiting For Love"

KAPITEL 8

AVERY

 

Jeg sad nede i kælderen, mens jeg tænkte på Justin. Jeg kunne ikke lade være. Han havde beskyldt mig for at være A, hvilket jeg også var. Heldigvis fik jeg ham til at miste mistanken – tror jeg. Det sidste jeg ønskede var at det skulle ende sådan her. Han fandt på mystisk vis ud af hvem jeg var, og efter at han konfronterede mig, ville han aldrig snakke med mig igen. Det var hvad jeg troede der ville ske.

 

Justin var ikke typen der blev forelsket, det sagde Kaylee. Så jeg var en smule spændt, men også i den grad nervøs, for hvad hun ville sige når jeg fortalte hende om ham.

 

Jeg sad på vaskemaskinen, mens den rengjorde mit beskidte tøj. Jeg hørte trin på trappen, og Kaylee kom til syne. Kaylee nikkede mod trappen, da hun var gået helt ind i vaskerummet. ”Din mor lukkede mig ind” sagde hun, som om jeg spekulerede på hvordan hun var kommet ind. Men det tænkte jeg ikke på længere, vi var så gode veninder, at hun bare kunne åbne døren og gå ind til hver en tid.

 

”Hva så?” spurgte hun nysgerrigt. ”Der er noget jeg skal fortælle dig” jeg kunne ikke lade være med at smile klemt. Jeg kunne ikke vente med at se hendes reaktion. ”Hvad?” spurgte hun med ivrigt, før hun sprang op på tørretumbleren foran mig.

 

”Ham jeg skrev med-” startede jeg ud, mens mine ben svingede frem og tilbage i luften. ”Jeg har fundet ud af at han starter med J”

 

Kaylee rynkede panden ”Hvordan ved du det?”

 

”Det skrev han” svarede jeg kort.

 

Jeg fumlede lidt med mine ringe, mens jeg fortsatte mig selv ”Nå men, vi aftalte at mødes…” Kaylee råbte nærmest ”Har du mødt ham?!”

 

Jeg grinte kærligt af hendes ivrighed ”Hold nu kæft” sagde jeg lidt i sjov. ”Undskyld” hun lukkede dramatisk munden, og lod mig fortsætte.

 

”Vi aftalte at vi skulle mødes under det store træ foran skolens indgang, men jeg fik kolde fødder og jeg kom til at brænde ham af.” Kaylee sendte mig et sigende blik, der fortalte hvor tarveligt det var.

 

”Men, jeg så ham stå under træet og vente.” Kaylee var ved at sprænge af nysgerrighed ”Hvem var det?!” Jeg tyssede smilende på hende ”Shh”

 

Hun klappede igen i, og jeg svarede ”Det var Justin.”

 

Kaylee så nu konfus ud. ”Hvem? Justin Lewis? Sig ikke at det er ham den sære fra…” Jeg afbrød hende. ”Nej for helvede ikke Justin Lewis. Justin Bieber.”

 

Hun spærrede straks øjnene op, og det var tydeligt at hun ikke kunne forstå det. Hun rystede derefter let på hovedet ”Det kan ikke være rigtigt.” Hun krydsede armene, mens jeg bare sad og nikkede ”Jep.”

 

”Er du nu sikker på at det er ham?” Mine nik blev mere ivrige ”100 procent sikker.”

 

”Ved han at det er dig han taler med?” spurgte Kaylee, som ikke lød helt overbevist. ”Nej, jeg mødte jo ikke op.”

 

”Hvad gør du?” spurgte hun. Jeg trak på skulderen ”Jeg ved det ikke. Han vil hele tiden mødes med mig, men jeg har ikke lyst. Jeg er bange for hvad han tænker, når han ser at det bare er mig.”

 

”Bare er dig?” citerede Kaylee mig, og jeg nikkede forsigtigt. ”Du er så meget mere værd.” hendes ord varmede mit hjerte, og jeg smilede et lille smil. Hun sendte mig et overlegent blik ”Han fucking fortjener dig ikke.”

 

 

Jeg lå i min seng med dynen helt op til næsen. Natlampen på mit sengebord, var det eneste der lyste mit store værelse op. Min telefon modtog en besked, og selv om jeg ikke var meget for at stikke armen uden for den varme dyne, gjorde jeg det alligevel. Det undrede mig ikke, da jeg så at det var Justin der havde skrevet.

 

Jeg åbnede hans besked, der gjorde mig lidt anspændt.

 

J, 17 Paramount High

Der er noget jeg må vide…

 

Jeg blev bange for, at han lige pludselig vidste hvem jeg var. Jeg troede han ville skrive mit fulde navn, og spørge om det var mig han skrev med. Jeg ville ikke vide hvad jeg skulle svare, så heldigvis var det ikke hvad han ville vide.

 

J, 17 Paramount High

Venter jeg på noget, der ikke kommer til at ske?

 

A, 17 Paramount High

Hvad venter du på?

 

J, 17 Paramount High

Dig.

 

Jeg sukkede kort for mig selv, mens jeg prøvede ikke at få skyldfølelse. Jeg følte ikke at det var fair, at jeg kendte hans identitet, men at han ikke kendte min. På en måde følte jeg at jeg havde snydt ham, og det føltes ikke godt inden i mig.

 

Han havde behandlet mig som et objekt til Ollies fest, alligevel var jeg ikke sur på ham når vi skrev sammen. Jeg var sur eller nærmere irriteret på ham i virkeligheden, men ikke når vi skrev sammen. På What’s Up var han det sødeste og mest fornuftige menneske. Ord man rigtigt ikke ville kunne beskrive Justin med.

 

Måske var det på tide at skrive sandheden til ham. Skrive til ham at jeg ikke var klar, og jeg ikke vidste om jeg overhovedet ville blive det. Men på en underlig måde, var jeg ikke klar til at ’miste’ ham.

 

Han fik mig til at føle mig som noget unikt. Jeg følte at han lyttede til mig, forstod mig, udfordrede mig, bekymrede sig om mig. Men det virkede også overfladisk, for var det ikke bare beskeder?

 

Når Jeremy før i tiden havde skrevet til mig, at jeg var sød, var det en pæn lille kompliment fra ham. Men når Justin skrev det, føltes det som hele verdenen.

 

Var det at være naiv? Eller tåbelig? Eller havde jeg klemte følelser for ham der ikke havde respekt for kvinder? Om jeg var tåbelig eller kunne lide ham, var et vel i bund og grund det samme.

 

JUSTIN

 

Drengene og jeg sad på skolens tag, mens vi pjækkede fra håndarbejde. Vi havde alle 4 været så dumme, at vælge det samme kreative fag, som bare var røv sygt. Den eneste grund til at vi havde valgt det fag, var for at glo på lækre piger. Det var det, eller sløjd med en flok hjernedøde drenge, der ikke kunne andet end at slå med en hammer. Så vandt de lækre piger altså vores hjerter.

 

Vi havde kun været til det fag 2 ud af 10 gange, og da vi så havde været der, havde vi bare siddet på bagerste række og gloet på røv. Men det blev kedeligt i længden, og det var bedre bare at blive helt væk.

 

”Hvad gør i med Galla aftenen? Hvem inviterer i?” spurgte Hayden, der totalt skiftede emne.

 

Jeg lænede træt hovedet bagover. Jeg havde ikke lyst til at tænke på Galla. Der var så meget forberedelse i det, specielt fordi vi var den ældste klasse. Så skulle der bestilles smoking, lejes lækker bil, findes date, og så det værste af det hele… Om eftermiddagen efter skole, skulle vi gå til etikette.

 

Vi skal lære hvordan man opfører sig, hvordan man taler høfligt, hvordan man bruger sit kropssprog, hvordan man danser lancier, hvordan man klæder sig pænt og hvordan man spiser. Som om vi var fucking 2 år gamle. Det eneste gode var den gratis mad der fulgte med timerne.

 

”Jeg tager selvfølgelig afsted med Kaylee.” svarede Ollie, Hayden. ”Selvfølgelig gør du det” mumlede han, med stemmen fuld af jalousi. ”I kommer sikkert i tøj til 20.000 dollars, og en bil der har kostet en hel bolig at leje.”

 

Ollie smilede kækt ”Selvfølgelig gør vi det.”

 

Theo så uforstående på Ollie. ”Hvordan har du penge til det?” Ollie trak i den ene mundvig ”Mormor betaler. Hun siger at hendes største ønske er at se mig, tage til bal med en smuk pige, og hun ville sørge for at vi ikke mangler noget. Nu har jeg fundet pigen, nu mangler jeg bare mormors penge.”

 

Jeg fnøs. Det virkede ret uforskammet, og som om han lokkede penge ud af hans gamle rare bedstemor. Men jeg kommenterede det ikke yderligere.

 

”Hvad med dig Justin? Hvem inviterer du?” spurgte Hayden. Jeg vendte roligt blikket mod ham. ”Jeg har absolut ingen idé” Et drømmescenarie var at følges med A til festen, men jeg tvivlede på at det kom til at ske.

 

 

Tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg skriver så hurtigt jeg kan, så jeg håber at det er hurtigt nok ;)) Hvad tænker I om galla aftenen? Tror I at det er muligt at J og A følges? Eller hvad tror I? Uden at spoile noget vil jeg lige skrive, at historien ikke nødvendigvis ender lykkeligt, som man måske kunne forudse. Godnat venner <3 xKANTI

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...