We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

149Likes
135Kommentarer
39680Visninger
AA

8. Kapitel 7 ✆ "That's Not My Name"

KAPITEL 7

JUSTIN

 

Mandag morgen havde aldrig føltes hårdere. Ollie, Hayden, Theo og jeg, havde været ude hele weekenden. Selv søndag aften endte i druk, hvilket måske ikke var så smart. Men vi havde det fedt.

 

Jeg havde stadig tømmermænd fra i går, så jeg havde det mest oplagte outfit på. Et par sweatpants, en stor sort hættetrøje med hætten trukket op over hovedet, og selvfølgelig et par solbriller med refleksion i, så ingen kunne se hvor sølle jeg så ud. Nogle ville måske mene, at jeg havde dette på for at spille sej, men sandheden var at jeg havde det pisse dårligt.

 

Jeg mødte drengene ved deres skabe, eftersom jeg ikke havde bebyrdet mig selv, ved at slæbe rygsækken og bøgerne med. ”Hey boys” jeg gav drengene et kram, selv om det mere var et par hårde klap på ryggen.

 

”Wow J, du ser smadret ud” grinte Hayden, der havde det helt fint. ”Det er jeg også. Jeg drak i hvert fald dobbelt så meget som dig i går, så jeg er undskyldt.” Hayden skubbede sit grin væk, og hans alvorlige ansigt tog plads.

 

”For resten Ollie-” Theo vendte blikket mod vores anden ven. ”Hvem var hende pigen der stod sammen med jer. Du nåede ikke at introducere mig for hende” sagde han med et slesk smil på læben. Jeg afbrød deres samtale ”Du har ikke en chance Theo. Hun er ikke så let som hun så ud til festen” jeg snakkede af erfaring. Men jeg kunne godt forstå hendes reaktion til festen, jeg var ikke ligefrem sød over for hende.

 

”Du prøvede måske?” Theo kiggede i stedet over på mig. ”Selvfølgelig gjorde jeg det. Hun var fucking lækker” Theo grinede selvsikkert ”Lidt modstand gør kun præmien større”

 

Jeg så udfordrende på ham, selv om han ikke kunne se det for mine solbriller. ”Så du har tænkt dig at gå efter hende?”

 

”Selvfølgelig gør jeg det. Hun er jo fucking lækker.” Theo blinkede til mig, mens han selvsikkert så på mig. Jeg måtte tage hatten af, for hans engagement.

 

Ollie kiggede stift på Theo. ”Du er klar over at hun er Kaylees bedsteveninde ikke?” Theo løftede øjenbrynene en enkelt gang. ”Det ser ud til at vi skal på dobbelt date.”

 

Ollie skubbede til hans skulder ”No Way!” Han så seriøst på Theo, som nu forstod alvoren. ”Hvis ikke du er sød over for hende, og hvis du bare udnytter hende, så får du mig på nakken. Forstået?” Theo nikkede, mens Ollie fortsatte. ”Sårer du nogen tæt på Kaylee, er du færdig man.”

 

Jeg blev forbavset over Ollie, og hans beskyttelse mod hans kæreste. Det lod til, at de to virkelig var seriøse.

 

Når man snakker om solen skinner den.

 

Evie kom gående ned af gangen, med Kaylee ved hendes side. Mit blik gled op og ned af Evie, for endnu en gang at tjekke hende ud. Hun var iklædt en grå striktrøje med snøre foran, samt et par stramme lyse jeans med huller i.

 

”Der kommer hun” konstaterede jeg lavt, men højt nok til at Theo kunne høre det. Han vendte hovedet, og hans blik landede samme sted som mit, idet de passerede. Hendes røv.

 

Det var fristende at gå over til hende, og lægge en hånd på hendes ryg, for uskyldigt at lade den glide længere ned. Men jeg vidste at det ville være dårlig stil, og at hun bare ville afvise mig igen. Det mest irriterende ved hende var, at hun ikke bare spillede kostbar for at virke som noget specielt. Hun ville oprigtigt ikke have mig, og nu ville jeg have det jeg ikke kunne få. Hende.

 

”Hvad hedder hun?” spurgte Theo, og Ollie kom i forkøbet med ”Avery.” Jeg kiggede underligt på ham. ”Det der er Evie.”

 

Ollie så insisterende på mig. ”Nej? Det der er Avery. Kaylees bedsteveninde.”

 

Avery. Hvorfor fanden havde hun så sagt at hendes navn var Evie. Den første teori der landede hos mig, var selvfølgelig at det var hende. Det var Avery jeg skrev med på What’s Up, og hun ville ikke have mig til at regne det ud, så hun kaldte sig et andet navn. Men var det så også hende? For A skrev til mig til festen, at hun var ankommet 1 time efter at jeg havde snakket med Evie eller Avery, eller hvem hun var. Jeg kunne ikke bare konstatere noget, jeg måtte snakke med hende først.

 

 

 

Efter sidste lektion, skyndte jeg mig ud til parkeringspladsen, hvor jeg så hende gå til hendes bil. Jeg løb efter hende, mens jeg kaldte hendes navn. Men hun var for langt væk til at kunne høre mig. Til sidst var jeg kun et par meter bag hende ”Avery!” råbte jeg, og endelig stoppede hun op. Hun snurrede rundt, og hendes øjne fandt mine solbriller. Hun så overrasket på mig, og også en lille smule nervøst.

 

Jeg gik tættere på hende, men ikke ligesom til festen. Jeg huskede at holde min distance nu. ”Dit navn er ikke Evie” konstaterede jeg køligt, idet jeg havde bustet hende i at lyve over for mig. Hun sukkede før hun vendte sig om ”Og du er en kæmpe nar fuld.”

 

”Avery” jeg prøvede at få hende til at stoppe. ”Avery, stop” bad jeg hende, men hun fortsatte videre. Jeg slog med armene ”Jeg er ked af det, okay?” hun stoppede op igen, og jeg indhentede de skridt hun havde taget.

 

Med krydsede arme, vendte hun sig mod mig igen. ”Hvad vil du?” spurgte hun roligt, og jeg vidste at hun ikke ville bruge tid på mig. Men hvis hun virkelig var A, så ville jeg sørge for, at hun ville kunne tilgive mig. Jeg syntes at A var sød, og jeg gik op i hvad hun syntes om mig. Så hvis Avery virkelig var A, ville jeg gøre det godt igen. Det var helt sikkert.

 

”Jeg vil bare gerne vide hvorfor du løj, da du sagde at dit navn var Evie.”

 

Hun stod og tøvede lidt, men efter nogle sekunder svarede hun ”Det er hvad jeg kalder mig selv til fester.” Jeg rynkede øjenbrynene ”Hvad?”

 

Hun sukkede og forklarede sig yderligere. ”Du ved, hvis jeg møder en fyr jeg ikke gider i kontakt med efter en fest, så kan han ikke finde mig, for han har ikke mit rigtige navn.”

 

Jeg tænkte over hvor genialt det var, og hvorfor jeg ikke var kommet på det før. Når jeg gik til fester og var sammen med piger, kunne jeg i stedet kalde mig George eller noget i den stil, og så skulle jeg ikke bekymre mig, om at de ville finde mig på sociale medier.

 

”Fuck hvor er du genial” udbrød jeg lavmælt. Hun nikkede en enkelt gang, og jeg anede et lille smil på hendes læber ”Tak.”

 

Hun vendte sig om, og begyndte at gå igen. ”Ses Justin” sagde hun koldt, og selv om hun kun havde sagt 2 ord, var det pokkers sexet, når det kom ud af hendes mund. Hun havde så meget selvtillid, alligevel så hun så skrøbelig ud.

 

”Ses Avery” mumlede jeg, mens mit blik fulgte hendes røv i smug.

 

Måske var Avery ikke A, men jeg ville ønske hun var.

 

Dette møde gjorde mig nu endnu mere ambitiøs. Jeg måtte finde ud af hvem A i virkeligheden var.

 

 

 

 

Jeg har lyst til at undskylde for endnu et kort kapitel, men jeg tror at alle kapitlerne kommer til at blive denne her længde ca. For jeg har ikke tid til at skrive så meget mere. Jeg vil hellere opdatere ofte med korte kapitler. End 1 gang om ugen max. Med et vildt langt kapitel. Det tror jeg gør det hele mere overskueligt. Her er et kapitel til jer, der har ønsket mere. Kram KANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...