We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

149Likes
135Kommentarer
39107Visninger
AA

7. Kapitel 6 ✆ "See You Again" ➙ Ollies Party Pt. 2

KAPITEL 6

AVERY

 

”Hva så” Theo nikkede en enkel gang, i form af en hilsen, mens Justin slog næven mod Ollies. Justin gav derefter Kaylee et kram, hvilket fik mig til at undre mig. Jeg vidste ikke at de var venner. Justin kiggede derefter over på mig. Jeg prøvede at spille cool, selv om det var lidt for sent. Jeg havde allerede gloet på ham i flere minutter. Men først nu fik vi øjenkontakt.

 

Han sagde ikke noget til mig. Han lod i stedet hans blik kører op og ned af mig. Det var alt andet end charmerende, også når han gjorde det så iøjefaldende. Han så på mig som om han havde grejet mig. Jeg ved ikke hvordan, men han havde et bestemt blik i øjnene. Som om han kendte til mere end jeg lige var bevidst om. Det gjorde mig nervøs, og jeg håbede ikke at han vidste at det var mig han skrev med. Men hvor fra skulle han også vide det?

 

”Hvordan går det?” spurgte Ollie med et grin på læben, og med øjnene rettet mod tvillingerne. Theo grinede, og Justin udstødte et fnys. ”De er så fucking irriterende at høre på.” Ollie lo hånende af dem ”Hvad siger de?”

 

Justin rystede på hovedet ”Alt muligt kedeligt jeg ikke gider at høre på. Jeg er sgu da pisse ligeglad med hvad fuck hendes efternavn er, eller hvor mange søskende hun har. Hun snakker ikke om andet end hendes fremtidige karriere og hendes familie. Jeg er da pisse ligeglad. Hvem har overhovedet lukket dem ind.”

 

Jeg måbede. Det han sagde nu, var det sidste jeg ville forvente fra ham fyren jeg skrev med på What’s Up. Hvor var det vildt, hvor hurtigt han kunne skifte personlighed. Ollie vendte hovedet mod Theo ”Hvad med at du giver dem sparket?” Theo nikkede, og gik derefter over til blondinerne. Han lagde en arm om dem hver, før han førte dem ud til hoveddøren.

 

Jeg kiggede forarget over på Kaylee, der stod med armen om Ollie, og lod som om den her adfærd var almindelig. Han kiggede ned på hende ”lad os gå ind og få noget at drikke” Kaylee nikkede, og lod sig føre med ham. Det efterlod mig med Justin, der så med et usigeligt blik på mig.

 

Han trådte et skridt frem mod mig. ”Er der noget du gerne vil sige?” Mit hjerte sprang et slag over. Vidste han virkelig at det var mig? Hvordan kunne han vide det? Hans hånd lagde sig ved min hofte, og han trak mig ind til ham. Vi stod helt tæt, og jeg kunne føle hans bryst hæve og sænke sig. Jeg rystede let på hovedet, mens jeg sank en klump i halsen.

 

Hans læber rykkede sig længere mod mine, mens han prøvede at forføre mig. ”Kom nu, jeg ved at du vil have mig.”

 

Jeg anede ikke hvor det kom fra. ”Hvad mener du?” spurgte jeg lavt, men selvsikkert. Jeg prøvede at samle mig selv, men hans charme gjorde det svært. Han fik mig til at glemme, at jeg syntes at han var et røvhul.

 

Han lænede sig ind for et kys, men stoppede lige inden han ramte mine læber. ”Hold nu op. Du har stirret på mig lige siden du først så mig” Jeg åndede lettet ud. Han vidste heldigvis intet om hvem jeg var.

 

Hans ene hånd lå på min hofte, mens den anden trillede ned langs min arm. ”Du kender mit navn, men jeg kender ikke dit.” Jeg havde ikke lyst til at give ham den mindste tanke om, at jeg kunne være hende han skrev med, så jeg svarede ”Evie.”

 

”Okay Evie. Hvad med at vi smutter?” Han så ventende på mig, mens hans hånd der lå på min arm, rykkede sig over på mit inderlår i stedet. Med en hurtig refleks, greb jeg hans hånd. Jeg kastede den væk fra mig, og rev hele min krop ud af hans tag.

 

”Hvad fanden regner du mig for?” troede han for helvede at jeg bare var et sølle objekt? Han så overrasket på mig, før jeg vendte mig om og gik. Jeg gik ind i huset, og videre ind i køkkenet, for at finde nogle drikkevarer. Hold kæft det ville blive en lang aften…

 

 

 

Jeg sad i sofaen og var ret fuld. Jeg sad og snakkede med en fyr ved navn Hayden. Han lød som et røvhul, men jeg var alligevel ikke særlig opmærksom på ham. Jeg lod ham bare tale om sig selv, sine penge, og biler, mens jeg sad med min telefon.

 

Jeg overvejede om jeg skulle svare på den besked, Justin havde sendt for knap 1 time siden. Han havde spurgte hvor jeg var, og om jeg var kommet. Jeg besluttede mig for at skrive tilbage, selv om han lige havde været den største nar over for mig. Det kunne godt være at han var en idiot mod Evie, men han var pisse sød mod A.

 

Jeg rejste mig uden at sige et ord til Hayden. Jeg gik udenfor igen, og straks fik jeg øje på Justin. Han stod og flirtede med en ny blondine, og jeg gættede på at det var hans type. Blondiner.

 

A, 17 Paramount High

Jeg er her nu.

 

Skrev jeg, og hurtigt pakkede jeg min mobil væk. Jeg stod og sippede til min drink, mens jeg diskret holdt mine øjne mod ham.

 

Hans flirteri blev afbrudt af min besked. Hans hånd gled ned i lommen, og hev telefonen med på vej op. Han læste beskeden, og derefter kiggede han desperat rundt. Han gav blondinen han stod med et skulderklap, før han forsvandt ind blandt de festende mennesker.

 

Så skete det igen. Han skiftede adfærd totalt. Han havde lige stået og flirtet desperat med en blondine, som i hvert fald var den tredje på 2 timer han prøvede at score. Derefter giver han hende et sølle skulderklap, og friendzoner hende totalt. Jeg kunne ikke greje ham.

 

Jeg modtog en ny besked.

 

J, 17 Paramount High

Mød mig ude ved vejen.

 

Jeg var hurtig til at låse min mobil. Jeg ville stadig ikke møde ham, selv om jeg allerede havde. Jeg havde ikke lyst til at kende den Justin han i virkeligheden var. Jeg ville kende den Justin, der skrev søde beskeder inden jeg faldt i søvn, og som under ingen omstændigheder, ville være urespektabel over for mig.

 

Da det faldt mig ind, at det ikke var en smart idé at brænde ham af igen, svarede jeg hans besked.

 

A, 17 Paramount High

Min ven har lige brækket sig, så jeg bliver nødt til at køre ham hjem. Sorry…

 

Det værste ville være hvis jeg brændte ham af 1 gang til. Det næst værste ville være, hvis jeg løj ham lige op i hovedet. Men jeg kunne ikke gøre andet.

 

 J, 17 Paramount High

Okay. God bedring til din ven, og kør forsigtigt! Skriv når du er hjemme, så jeg ved at du er kommet sikkert hjem ❤

 

Et lille smil plantede sig på mine læber, men hurtigt forsvandt det igen. Hvordan kunne han være sådan en idiot, samtidig med, at han var den sødeste og overbeskyttende fyr. Det store spørgsmål var dog – Hvorfor skiftede han adfærd?

 

 

 

Så blev Part 2 også skrevet færdigt. Tak for kommentarerne, og ikke mindst jeres likes og favoriseringer. Tusind tak! Det betyder rigtig meget, at I læser med. Ris og ros modtagets med åbne arme. Ellers må I have en god nat ;)) xKANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...