We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

149Likes
135Kommentarer
39648Visninger
AA

4. Kapitel 3 ✆ "Disturbed Dinner"

KAPITEL 3

AVERY

 

Jeg bankede på døren et par gange, og kort tid efter blev den åbnet. Jeremy stod i hans hvide t-shirt, hvilket gav mig lejlighed til at bemærke hans store overarme. Han havde et blik jeg ikke helt kunne tyde, men han så ikke helt okay ud. ”Hej” hilste jeg forsigtigt, da jeg godt kunne mærke på ham, at jeg ikke skulle have for meget energi omkring ham. ”Hej” han trådte til side, og lod mig komme indenfor.

 

”Er alt okay?” fortsatte jeg, mens han placerede min taske på stolen i entréen. Jeg vendte mig om, så vi kunne få øjenkontakt. Jeg så bekymret ind i hans trætte øjne. Hans hånd lagde sig på hans skulder, mens han trak en enkel gang på den. ”Det er lige meget” han rystede en anelse på hovedet. Hans hånd gav sig til at massere hans skulder, hvilket fik mig til at tænke på om han havde ondt. Jeg trådte et skridt tættere på ham. ”Nej, det er ikke lige meget” min stemme var bestemt, og det samme var mit blik. ”Hvad er der sket?”

 

Han svarede mig stadig ikke, hvilket irriterede mig. Selvfølgelig kunne han fortælle mig alt, og jeg vidste at grunden til at han ikke sagde noget, var fordi han frygtede min reaktion. Jo længere stilheden varede, jo mere nervøs blev jeg. Hvad havde han dog gjort?

 

Jeg lagde min hånd over hans, før jeg blidt rykkede den fra hans skulder. Jeg kørte en enkel gang min håndflade over hans hud, for derefter at lægge mærke til et lyserød mærke. Jeg skubbede t-shirten væk fra mærket, så jeg kunne se det bedre. En kæmpe hudafskrabning, strakte sig fra skulderen og ned over hans ryg. Jeg dækkede mærket til igen, før jeg skuffet, og en anelse vred, kiggede ind i hans øjne. ”Sig ikke at du har været op og slås igen!” Han sukkede, hvilket bekræftede min mistanke. Han var den rareste fyr, men nogen gange løb temperamentet af med ham.

 

”Hvem sloges du med?!” spurgte jeg surt. Hans blik svævede væk fra mig, som han svarede ”Ham Justin fyren.” Jeg rystede uforstående på hovedet ”Hvorfor? Hvad skete der?”

 

”Vi spillede fodbold, og han løb direkte ind i min skulder. Jeg bad ham om at se sig for, og så begyndte han at blive flabet og skubbe til mig. Jeg skubbede tilbage, og det resulterede i en slåskamp.”

 

Selvfølgelig var han oppe og slås med Justin. Det var ikke første gang, at de tog var fysiske over for hinanden. De kunne ikke udstå hinanden, og jeg var ikke engang sikker på hvorfor. Jeremy fortsatte sig selv ”Han fik tacklet mig, så jeg landede ned på min skulder, og rev mig på nogle småsten. Jeg fik rejst mig op, og givet ham en knytnæve lige i ansigtet. Jeg fik en hudafskrabning, og han fik en blodtud.”

 

Jeg vendte mig væk fra Jeremy, og gik videre ind i huset, ind i hans stue. ”Jeg vil ikke vide mere.” Jeg satte mig ned i lænestolen, og Jeremy satte sig i sofaen. ”Jeg beklager, okay” undskyldte han, men jeg ville ikke have nogen undskyldning, jeg ville have ham til at holde sig fra slåskampe. ”Du skal ikke undskylde-” sagde jeg en smule strengt. ”Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor at du ikke bare kan ignorere ham.” Jeremy hævede stemmen ”Han er så fucking flabet.”

 

Jeg sagde ikke mere, for jeg kunne mærke på Jeremy, at han var oprevet og stadig vred. Han rejste sig fra sofaen ”Jeg kigger lige til maden.” Stemningen var ikke særlig rar at være i. Jeg blandede mig for meget, men det gjorde jeg kun fordi jeg holdt af ham, og ønskede det bedste for ham.

 

En besked bippede ind på min telefon, og af nysgerrighed tog jeg mobilen i hånden. Det var en besked på What’s Up, hvilket kun kunne være Dreng, 17 Paramount High. For jeg skrev ikke med andre end ham på den app.

 

Dreng, 17 Paramount High

Kan du ikke give mig en ledetråd? Hvad er dit navn?

 

Jeg smilede kort af beskeden, før jeg svarede ham.

 

Pige, 17 Paramount High

Det gør det for let ;))

 

Jeremy kom tilbage ind i stuen, og satte sig i sofaen. ”Der er mad om 5 minutter” informerede han mig om. ”Lækkert” svaret jeg, mens jeg holdt mit fokus ned i telefonen. Der blev stille i mellem os, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Endnu en besked poppede ind, og min mobil bimlede.

 

Dreng, 17 Paramount High

Så giv mig i det mindste dit forbogstav.

 

Pige, 17 Paramount High

Okay. A.

 

Jeg grinte kort af hans entusiasme for at finde ud af hvem jeg var. Han var virkelig opsat på at finde ud af det, hvilket jeg ikke helt kunne forstå. Jeg var jo bare en elev på skolen?

 

”Hvem skriver du med?” spurgte Jeremy. Jeg kiggede op på ham, og svarede stille ”Ham på What’s Up” Jeremy sukkede, og så irriteret på mig. ”Hvorfor har du overhovedet den app?” vrissede han. ”Bliver du sur nu?” snerrerede jeg tilbage. Han kastede med armene ”Jeg forstår bare ikke hvad der er sjovt ved at skrive med en eller anden fyr, du ikke engang kender.”

 

Jeg rynkede panden ”Er du jaloux? Er det derfor du flipper sådan ud?” Hans stemme hævede sig gevaldigt. ”Selvfølgelig er jeg jaloux!” Det føltes som om det rungede i hele huset, og jeg følte mig lige pludselig meget lille. Han fortsatte sig selv, i en høj tone ”Min kæreste sidder hos mig, og vil hellere skrive med en fremmed fyr, i stedet for at bruge tid med mig. Selvfølgelig er jeg misunde på ham, og at han får din opmærksomhed!”

 

”Er det virkelig sådan du føler det?!” råbte jeg. ”JA!” råbte han så højt, at jeg blev en anelse skræmt. Jeg tror godt at han kunne se på mig, at han havde bragt mig i chok. Mit hjerte galopperede, og min vejrtrækning blev hurtigere. Hans blik blev mildere, da han kunne se hvordan han havde påvirket mig.

 

”Jeg synes du skal tage hjem.” Jeg var helt enig med ham. Vi havde brug for at få ro på os selv, hver for sig. Jeg nikkede ivrigt, før jeg med hurtige skridt, gik ud i gangen og tog mine ting. Jeg smækkede døren i efter mig, for derefter at sætte mig ind i min bil, og køre hjem.

 

Da jeg trådte ind af døren derhjemme, kastede jeg mig ind i min seng. Tårerne trillede langsomt ned af kinderne, og små hulk mødte min pude. Dette var vores første skænderi, og hvor føltes det slemt. Vi havde bare råbt lidt af hinanden, men det havde vi aldrig gjort før. 3 måneder med Jeremy, hvor alt var som en dans på roser, og nu havde vi lige en nedtur. Jeg havde bare ikke troet at det ville være os at råbe sådan af hinanden. Vi havde selvfølgelig diskuteret et par gange, men vi fandt altid ud af det hurtigt.

 

Jeg kunne mærke at jeg havde brug for at få tankerne over på noget andet. Jeg tog min mobil, og læste den seneste besked på What’s Up.

 

Dreng, 17 Paramount High

Hey A. - J

 

 

 

Det var det 3. Kapitel. Undskyld at jeg er lidt lang tid om at skrive, men har ret travlt her for tiden. Tusind tak til jer der læser med! xKANTI

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...