We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

156Likes
139Kommentarer
52148Visninger
AA

21. Kapitel 20 ✆ PROM

KAPITEL 20

AVERY

 

Da jeg vågnede af alarmen, lå jeg ikke længere tæt på Justin. Jeg satte mig forvirret op og kiggede rundt i rummet, men Justin var her ikke. Jeg ønskede virkelig at han ville være her, og at jeg ville vågne op i hans arme. Men han var bare skredet i løbet af morgenen. Jeg kastede mig håbløst tilbage i sengen.

 

Men da der lød 2 bank på døren, datte jeg mig håbefuldt op. Døren gik op, og ind kom Justin med morgenmad. ”Justin” jeg smilede stort, men døsigt til ham. Jeg kørte hånden igennem mit uglede morgenhår, og fjernede de totter der hang ned foran mine øjne.

 

”Godmorgen” hilste han, og satte sig på sengen med bakken med morgenmad. ”Jeg troede du var gået” sagde jeg, glad for at han stadig var her. ”Det var jeg også-” svarede han. ”Jeg tog hjem og skiftede tøj, og så tænkte jeg at jeg ville komme tilbage og lave morgenmad på sengen til dig.”

 

”Hvor er du sød!” jeg lagde armen om hans hals og trak ham ind i et kram. Jeg puttede mit hoved mod hans hals, og jeg mærkede hans varme ånde mod min pande. Han var den bedste!

 

Jeg trak mig ud af krammet, og kiggede på al den lækre mad der stod på bakken. Der lå friskt franskbrød med peanutbutter og banan, samt croissanter, donuts, en håndfuld jordbær og kaffe. ”Du må have været tideligt oppe?”

 

Han trak på skulderen ”Jah, men det var det værd.”

Jeg havde lyst til at læne mig frem for at kysse ham, men jeg gjorde det ikke. På et eller andet plan turde jeg ikke. Selv om det føltes rigtigt, at gøre det nu.

 

”Du er for sød Justin” sagde jeg i stedet. ”Men jeg kan ikke lide at du bruger penge på mig” indrømmede jeg, med et lille smil. ”Hold mund og spis din mad”

 

Jeg grinte lidt af ham, før jeg gik i krig med donutsene og kaffen.

 

 

 

 

Da vi begge havde spist, var det på tide at jeg kom ud af sengen. Jeg gik over til skabet, for at hive et par mørkeblå jeans ud samt en hvid t-shirt. Jeg vendte ryggen til Justin, for derefter at hive den top jeg havde sovet i af. Jeg kiggede mig diskret over skulderen, og så hvordan Justin sad på sengekanten og betragtede mig.

 

Jeg smilte blidt for mig selv, før jeg trak t-shirten over mit hoved og på. Da jeg langsomt vrikkede shortsene ned over mine hofter og af, passerede hans tunge kort over hans læber, og hans øjne var fokuserede. Med et grin på læben, fra at have drillet ham lidt, trak jeg jeansene på. Jeg lynede lynlåsen og knappede knappen, og så var jeg ellers smuttet ud på badeværelset.

 

Jeg gik i gang med at børste mine tænder, da døren der stod på klem, blev åbnet helt. ”Vi har lidt travlt” advarerede Justin, eftersom vi havde brugt mere tid på morgenmaden end forventet. Jeg nikkede, da tandbørsten i munden gjorde det svært for mig at svare.

 

”Hurtigere” hundsede Justin grinende, men jeg børstede allerede så hurtigt jeg kunne. Han trådte tættere på mig, og hans hånd lagde sig under min hage, mens den anden tog tandbørsten. ”Gab op” bad han, og jeg grinte kort, før jeg åbnede min mund. Forsigtigt børstede han mine tænder, og hold op hvor gik det langsomt. Hans koncentrerede blik i øjnene, og var også til dø af grin over.

 

”Du kan spytte ud nu” han tog tandbørsten ud af min mund, så jeg kunne spytte ud i vasken. Jeg smilede stort til ham, som en hentydning til om de var rene. ”Perfekt” mumlede han, med et lille smil i mundvigen.

 

Vi var klar til at tage i skole, og overtøjet var på, og jeg havde bilnøglerne i min hånd. Justin bil holdt på skolen, så vi tog min. Vi stod på dørtrinnet foran min sorte BMW som jeg havde fået i 17-års. Jeg kiggede over på Justin med et kækt smil. ”Nogensinde kørt en Ferrari?” Han så forvirret på mig, eftersom det var en BMW der holdt foran os. Han rystede på hovedet ”Kom med.”

 

Trods hans udstråling, vidste jeg at han ikke havde mange penge på lommen. Han havde også fortalt mig, hvor svært det var for ham økonomisk, at være flyttet hjemmefra. Jeg tænkte at det måtte være enhver fyrs drøm at køre en lækker bil, så hvorfor ikke give ham den mulighed?

 

Vi gik ud i garagen, hvor min fars sølv Ferrari holdt parkeret. Justin måbede da han så den, og jeg kunne ikke holde mit grin inde. Jeg kastede bilnøglerne over til ham, og let greb han dem. Efter at have kørt fingerspidserne over kølerhjelmen, samt de sølv Asanti hjulfælge, satte han sig ind i bilen. Jeg satte mig på passagersædet, og beså hvordan han forsigtigt betjente bilen. Men da nøglen var sat i, og hænder var på rattet, var det som om at han blev en smule overmodig. Med foden på koblingen gassede han vildt op for bilen, for at høre motoren og de mange hestekræfter den besad. Et kæmpe smil sad på hans læber, som han langsomt slap koblingen, og kørte bilen ud på vejen.

 

 

 

 

Blikke blev lagt på os, som vi parkerede bilen på skolens parkeringsplads. En del af opmærksomheden skyldtes nok bilen, men vi fik også nogle blikke, på grund af at vi fulgtes. De blikke blev sendt af Justins venner, samt Kaylee. Justins venner kom nærmest løbende over til os, for at beundre bilen. Specielt Theo var helt vild med den, og han sad og kærtegnede de dyre fælge.

 

Jeg grinte lidt af drengene, før jeg steg ud af bilen. Kaylee kom mig i møde med et surt blik. ”Hvad laver du?!” spurgte hun irriteret. ”Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret. Hun sendte Justin et dømmende blik ”Hvorfor er du sammen med ham?” Ubevidst sendte hende et snobbet elevator blik ”Hvorfor tror du, at du har indflydelse på hvem jeg må ses med?” Hun måbede af mig. Denne attitude stammede nok lidt fra Justin, som han havde smittet mig med. Men hun kunne da også lade være, med at være sådan en kælling.

 

Uden at vente på svar, rettede jeg min læderjakke, og gik selvstændigt op mod skolens indgang.

 

 

 

 

Da skoledagen endelig var ovre, var det tid til at smutte hjem og gøre mig klar. Så var det altså i aften – allerede. Justin ville møde A, og jeg ville møde J. Forskellen var bare, at jeg vidste at J var Justin. Justin vidste ikke, at jeg var A. Det ville han snart finde ud af.

 

Som piger nu er uvenner og derefter venner igen, havde Kaylee og jeg lagt episoden fra tidligere bag os. Hun var ikke vild med Justin, men jeg bad hende om ikke at kommentere på ham eller mig, eller vores forhold. Jeg undskyldte selvfølgelig fordi jeg havde været lidt af en kælling over for hende, men fordi Kaylee selv var lidt af en bitch, blev hun faktisk bare lidt stolt over mig.

 

Vi aftalte at gøre os klar sammen, og mens vi sad og lagde makeup ved spejlet, sippede vi til champagne og spiste jordbær.

 

Jeg gik efter et naturligt look, så efter jeg havde lagt basen, lagde jeg en øjenskygge med matte rosa farver. Jeg gik lidt amok med contouren, men jeg elskede hvordan mine kindben blev fremhævet. Til slut tilføjede jeg mascara, og en nude gloss, der komplimenterede min hudtone.

 

Kaylee derimod var gået helt amok, og hun rockede et mat look med mørkelilla læbestift, og dramatiske øjenvipper. Det klædte hende.

 

Da jeg nåede til håret, gik jeg i gang med at krølle det, i nogle store flotte krøller. Der gik omtrent tre kvarter, før jeg var færdig, og klar til at hoppe i kjolen. Kaylee havde valgt en guld kjole med massere af detaljer og glitter på, mens min kjole, var lidt mere simpel. Jeg havde valgt en rosa kjole, der passede til min makeup. Eftersom vi var sidste års elever, var den gulvlang, og havde noget af en skørt. Den havde en dyb v-hals, der fremhævede min barm, men uden at være for meget. Overdelen havde en masse detaljer, som små sten der fulgte v-halsen ned til min talje.

 

Vi var klar til at køre, og spændingen voksede kun.

 

 

 

 

Jeg parkerede Ferrarien, og sammen fulgtes Kaylee og jeg op til hoveddøren. Trapperne udfordrede vores balance i stiletterne en smule, men vi var begge ret rutinerede. Jeg fokuserede på at kigge hvor jeg gik, mens jeg holdt op i mit skørt, så da jeg kiggede op, ventede der en lille overraskelse.

 

Foran hovedindgangen stod Justin, med ret ryg og hænderne bag sig. Et smil viste sig på mine læber, og han udstødte selv et lille grin, efterfulgt af et charmerende smil.

 

Han stod i en lækker smoking, med lakerede sko, og sat perfekt mod højre. Hans brune øjne fangede mine, og vi delte et drømmende blik. Selv om hans øjne var betagende, var det svært ikke at lægge mærke til det smil, der smittede af på mine læber. Han så fantastisk ud. Han var med til fortsat at forholde min aften… perfekt.

 

Jeg gik de sidste trin op af trappen, før jeg stillede mig foran ham. Jeg nejede for ham, hvilket fik os begge til at le lidt, at min ynkelige joke. Han rakte hans hånd mod mig, og uden at tøve tog jeg den. Jeg lænede sig ind mod mit øre, for derefter at komplimentere mit udseende ”Du ser fantastisk ud” En lille teenage pige kom frem i mig, som jeg fniste og rødmede en smule. ”I lige måde Justin” svarede jeg tilbage.

 

”Skal vi?” han nikkede mod indgangen til skolen, samt festen, og jeg nikkede. Med Ollie og Kaylee gående foran os, fulgte vi efter dem ned til gymnastik salen, der nu var blevet til en balsal. ”Jeg troede at du skulle følges med A” nævnte jeg, da jeg ikke havde regnet med at han ville tage imod mig ved indgangen. Han sendte mig endnu et af hans charmerende smil, ”Jeg finder hende senere, jeg har på fornemmelse at hun vil forstå”

 

Vi gik ind i salen, og Justin var så sød, at hente os noget at drikke. Da han kom tilbage med et plastikkrus, sendte jeg ham et taknemmeligt smil, før jeg tog en tår. Som vi begge drak, forlod vores øjne ikke hinandens, for det føltes så rart.

 

Musikken stoppede og vores opmærksomhed blev stjålet af scenen, samt vores rektor i projektørlys. Han stillede sig foran mikrofonen, og testede om den virkede ”Ja hallo hallo.” Her blev stille i salen, for vi vidste alle hvad der skulle ske nu. Dronningen samt kongen af Paramount High, ville allerede blive udnævnt.

 

”Har i en god aften Paramount High?” spurgte rektoren ind i mikrofonen, og han smilede let, da vi alle skreg ”JAER!”

 

”Nå, det var godt” hans mumlen blev forstærket ud gennem højtalerne, som han fortsatte hans tale. ”Først og fremmest vil jeg gerne nævne hvilken fornøjelse det er, at følge jer til endnu en gallafest. Dette er mit 16 år til gallafest på Paramount High, og selv om der er sket meget i løbet af årene, er det skønt hvordan i vælger at være traditionen tro. Nu vil jeg give ordet til festudvalgets formand Chelsea, som vil afsløre dette års konge og dronning. I ønskes en fortsat god aften!”

 

En klapsalve startede og rungede i hele salen, som han forlod scenen. En lav blond sidste års elev indtog scenen, og sænkede mikrofonen, så den passede til hendes højde. ”HAR I DET FEDT PARAMOUNT?!” råbte hun ind i mikrofonen. Folk begyndte at huje, og hendes entusiasme løftede stemningen herinde.

 

”Dette års konge er…” hun begyndte at åbne den første konvolut, mens en trommehvirvel spillede i baggrunden. Jeg tog Justins hånd, og flettede forsigtigt mine fingre ind i hans. Han så ned på vores hænder, og kiggede derefter op på mig, med en form for påskønnende smil. Selvfølgelig ville han blive valgt, og jeg ville blive valgt. Vi ville få vores krone og tiara, og jeg ville fortælle ham hvem jeg var. Det var aftenens drømmescenarie.

 

Trommehvirvlen stoppede, og formanden Chelsea råbte ind i mikrofonen ”OLLIE COLLINS!” Mit smil falmede, og hele drømmescenariet røg i vasken. Jeg vendte mit blik mod Justin, der med skjult irritation kiggede ned i gulvet. Jeg vidste at dette betød noget for ham, så det var frustrerende at se Ollie indtage scenen.

 

Chelsea gav ham kronen på, til publikummets klapsalve. Her kom ro i salen igen, og Ollie trådte tilbage, og gjorde plads til dronningen på scenen.

 

”Og dette års dronning er…” trommehvirvlen startede igen, og spændt stod vi alle og ventede. Justin sendte mig et blidt blik, før han kiggede tilbage på scenen. Hvirvlen stoppede og resultatet blev annonceret nu.

 

”AVERY WILLIAMS”

 

Jeg tabte kæben, og overrasket så jeg på Justin. Han smilede stort, og det lignede at stolthed gemte sig i det. Klapsalven tog mine ord, men ud fra min mimik, kunne man ane et ”OMG.” Jeg smilede stort, og det var overvældende at vinde, men jeg ønskede det stadig ikke.

 

Klapsalven stoppede, og Chelsea gentog sig ”Er Avery Williams her?” Justin kiggede desperat på mig ”Gå der op” bad han mig, men jeg ville ikke vinde. Jeg var pisse ligeglad med prisen. Jeg strammede i stedet grebet om hans hånd, og begyndte at løbe mod brandudgangen, for ikke at tiltrække opmærksomhed.

 

Vi løb ned over græsplænen, og videre ned til det store træ.

 

”Hvad laver du?” spurgte han forvirret, da vi var kommet udenfor. ”Jeg er ligeglad med at vinde” jeg stoppede endelig. Jeg stod lidt forpustet, og prøvede at fange min vejrtrækning.

 

”Det betyder ikke noget for mig” gentog jeg mig selv. Han så opgivende på mig, mens han rystede på hovedet ”Du er tosset!” Han grinte lidt af mig ”Ved du hvor mange piger der ville ønske, at det var deres navn der blev kaldt op?” Jeg grinte ”Jeg er ligeglad.”

 

I baggrunden kunne man svagt høre musikken, der igen var blevet startet. Græshoppernes summende kommunikation samt vinden i trætoppene, tilføjede natten en hyggelig stemning.

 

Men stemningen over os ændrede sig drastisk, da ordene forlod hans mund.

 

”Det handler om dig Avery, det gør det altid”

 

Endnu en overraskelse mødte mig, og jeg følte mig ikke helt klar, til at modtage denne information. ”Du vidste det” konstaterede jeg, med store forbløffede øjne. Justin havde lige citeret, noget A havde sagt. Han vidste altså at det var mig.

 

Han nikkede, før hans fingre flettede sig ind i mine, og trak mig tættere ind til ham. Jeg så op på ham, med et beundrende blik.

 

”I hvor lang tid?” nysgerrigheden overtog mig, og selv om jeg var bange for at ødelægge stemningen, tilføjede den samtale os noget mere romantisk.

 

”Lige siden du sagde den sætning” Han fugtede hans læber, før han fortsatte sig selv. ”Det var den aften med det dumme væddemål. Du skældte mig ud, og kaldte mig arrogant og seloptaget. Jeg var egocentreret, men nu ser det ud til at jeg bekymrer mig om andre end mig selv.”

 

Hans blide smil, og hans øjne i mine, fortalte at det var mig han snakkede om. Langsomt fortsatte han episoden. ”Jeg tog hjem, og skrev til A at jeg havde haft en dårlig aften. Så svarede du mig det handler om dig Justin, det gør det altid. Jeg vidste at det ikke var et sammentræf, at A også var sur på mig den aften.”

 

”Du har spillet skuespil i al den tid” ligesom mig selv. Han nikkede, ”Jeg ville vente til det rigtige tidspunkt at fortælle dig det” forklarede han. Hvor var jeg taknemmelig for det, for det her øjeblik, havde vi begge gjort perfekt.

 

Jeg trak ham tættere ind til mig, og mine fingre slap hans, for i stedet at lægge sig om hans hals. Hans arme låste sig om mit liv, og langsomt sænkede han hovedet ned mod mig. Hans næse ramte blidt min, og hans varme ånde traf mine læber. Der kunne ikke være et bedre øjeblik, for os at dele. Så jeg gjorde det, blidt lagde jeg mine læber mod hans.

 

Sommerfugle blafrede i min mave, og adrenalinen fik mig til at ryste lidt, som om jeg frøs. Selv om det gjorde en smule ondt, ønskede jeg ikke at slippe hans læber. Han fik det til at være det hele værd. Vores første kys, på en begivenhedsrig aften, under træet der afslørede J’s identitet.

 

Jeg følte at noget var ændret i mellem os. Som om vi var blevet mere voksne. Men det var latterligt, for hvis vi var noget, var vi børn igen. Små børn der kunne forelske sig, bare ved at kigge ind i et par smukke øjne.

 

Jeg vidste, at når jeg lagde mig i min seng i aften, ville jeg kun tænke på ham. Håbe på, at jeg også tilhørte hans tanker.

 

Uanset hvilken drejning denne aften tog, ville hans navn, fortsat få mig til at dirre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...