We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

154Likes
139Kommentarer
50090Visninger
AA

20. Kapitel 19 ✆ "Now That I Need You"

KAPITEL 19

JUSTIN

 

I dag var det dagen før galla. Alle var spændte, nok mest de nominerede konger og dronninger. Jeg håbede inderligt at kunne vinde, men jeg satte ikke forventningerne for højt op.

 

Jeg var på vej hjem fra skole, da jeg fik en besked, der fik mig til at stoppe helt op. Det var en status på What’s Up, men ikke fra hvem som helst, men fra Averys idiot ekskæreste. Jeg spærrede øjnene op, da jeg så det billede han havde lagt op.

 

Det var et billede af Avery topløs, dog dækkede hendes arme det meste af hendes bryster. Man kunne se at hun ikke vidste at der blev taget billede, for det lignede at hun var i gang med at tage tøj på. Under billedet var der en lille beskrivelse. Avery Williamson for Paramount Highs dronning.

 

Fucking spadser, hvad fanden bildte han sig ind. Havde han ikke fået nok fra flagstangsepisoden? Folk begyndte at hviske og snakke, og da Avery kom gående mod skolens hovedindgang, kiggede alle på hende. Billedet var gået viralt på skolen.

 

Hun gik i et hastigt tempo mod udgangen, og selv om dagen ikke var omme, havde hun allerede tænkt sig at tage hjem. Stakkels pige, hun fortjente det ikke.

 

Efter 2 timer, var skoledagen færdig og billedet var nu blevet delt over 74 gange. Et par beskeder dukkede op på min telefon, og de var alle fra Avery.

 

Avery

Har du fri?

 

Avery

Jeg mangler dig.

 

Avery

Justin?

 

Avery

Vil du ikke nok komme forbi?

 

Fucking lorte ekskæreste. Han havde virkelig fået ram på Avery, og det påvirkede da helt klart også mig. Jeg gik ud til hovedindgangen, for derefter at vente på det lille svin.

 

Der kom en strøm af elever, og midt i strømmen gik Jeremy med en af hans venner. De gik begge og grinede, men da jeg hev fat i Jeremys trøje, var grinet tørret af hans læber.

 

”Hvad har du gang i?” brokkede han sig. Jeg strammede grebet i hans trøje, for derefter at mase ham op mod skolens stenmur.

 

”Jeg kunne spørge dig om det samme” vrissede jeg. ”At poste det billede? Dumt træk”

 

Hans ven begyndte at blande sig, men jeg hev fat i hans krave med den anden arm, for derefter at skubbe ham væk. Så prøvede han ikke længere at blande sig.

 

”Er du hendes nye kæreste eller hvad?” grinte Jeremy. ”Du skal være velkommen til at få mit brugte legetøj.”

 

Og så gik han den fandme. Jeg placerede et hårdt slag på hans venstre kæbe. Han faldt en anelse sammen, og tog sig straks til undermunden. ”Hold op med at pibe og ret dig op!”

 

Da han var kommet til sig selv, og havde rettet sig op. Fik han endnu et slag, denne gang på venstre kindben.

 

Folk var begyndt at stoppe og kigge, men det var egentlig ret fedt for mig. Så kunne de se mig give Averys eks tæv.

 

”Jeg har fattet det!” råbte Jeremy, som åbenbart ikke følte for at få flere slag. Jeg gik over til ham, og hev fat i hans krave. ”Ser du Jeremy, det tror jeg nemlig ikke du har.” Jeg gav ham et knæ i maven, og slap hans krave, så han faldt til jorden. Han lå og holdt sig om maven, hvor mit knæ lige havde siddet.

 

Jeg vendte mig om, og Jeremys lille lorte ven gav mig et slag på siden af undermunden, hvilket resulterede i at jeg spyttede lidt blod ud. Det summede en smule, men det var intet i forhold til hvad jeg havde prøvet før.

 

Jeg så advarende på ham, og frygt viste sig i hans blik. Jeg greb fat i vennen, og smed ham over til Jeremy, så han så halvt oven på ham. Idioter.

 

Jeg stillede mig helt over til Jeremys hovedet, med snosnuden helt ind mod ham. Han så nervøst op på mig. ”Gør du nogensinde Avery noget igen, så er du død” Han nikkede ivrigt, og jeg forlod skolens grund, inden rektoren eller nogle lærere kom.

 

AVERY

 

Det bankede på døren, og jeg løb over til den i håb om at det var Justin. Da jeg åbnede døren, fik jeg mig noget af en overraskelse.

 

Glædeligvis var det Justin der stod på dørtrinnet, men han havde størknet blod i venstre mundvige. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle kommenterer først. Men jeg tænkte at det var bedst at fortælle ham, hvor glad jeg var for at se ham.

 

”God jeg er glad for at se dig lige nu” udbrød jeg, og trak ham ind i et kram. Jeg klamrede mig til ham, og hans greb om mig fortalte, at han ikke havde noget i mod det.

 

Jeg trak ham helt ind af døren, før jeg lukkede den i igen.

 

Jeg kunne ikke dy mig, fra at lægge min tommelfinger mod blodpletten ved hans mundvige. ”Hvad er der sket?” spurgte jeg bekymrende, mens jeg prøvede at fjerne blodet.

 

”Jeremy er hvad der skete” mumlede han en anelse vred. Jeg så opgivende på ham ”Jeg sagde at du ikke skulle smadre ham”

 

”Undskyld” undskyldte han, men jeg vidste at han ikke mente det.

 

Jeg var så glad for at se Justin her, nu hvor Kaylee åbenbart ikke kunne komme forbi. Som Kaylee og jeg blev skubbet mere fra hinanden, blev Justin og jeg mere trukket mod hinanden.

 

Men aldrig i min vildeste fantasi, ville jeg have troet, at det ville ende sådan her. Mellem Jeremy og mig. Jeg følte at jeg slet ikke kendte ham, hvilket jeg måske dybe set heller ikke gjorde. Men jeg kendte Justin – det gjorde jeg.

 

Jeg tog fat i Justins hånd, og hev ham med ud på toilettet. Jeg skubbede ham stille ned på toiletsædet, for derefter at finde noget vat under håndvasken. Jeg puttede lidt vand på, og satte mig derefter på hug foran Justins.

 

Hans bløde, dog trætte øjne, kiggede ned i mine og jeg udløste et forsigtigt smil. Jeg begyndte at tørre blodet væk, mens jeg ind i mellem så hvordan Justin betragtede mig.

 

”Jeg kan sagtens gøre det der selv.” han hentydede til at fjerne blodet. ”Nu gør jeg det” sagde jeg bestemt, fordi jeg faktisk havde en lyst, til at sidde her så tæt på Justin. Det var lidt som en undskyldning, for at være omkring ham. Jeg nød at have ham som selvskab.

 

”Jeg tror det er væk nu” grinte han kærligt af mig. Genert kiggede jeg ned i jorden, mens jeg fjernede vattet fra hans ansigt.

 

Vi satte os ind i stuen, og Justin havde været så sød at bestille burgere. Han sagde at det var et must, når man var nede. Man skulle i hvert fald have et eller andet fastfood.

 

 

 

 

Da vi havde spist, besluttede vi os for at se videre i The Walking Dead – hvilket jeg fortrød nu. Jeg sad med dynen helt op til næsen. Justin sad bare helt afslappet, og han fandt på ingen måde serien uhyggelig.

 

Serien var måske heller ikke så uhyggelig i sig selv, men når det var mørkt uden for og der kom mærkelige lyde omkring én, så var det altså lidt skræmmende.

 

”Er du bange?” han så på mig med et lille skævt smil, jeg fandt utrolig charmerende. Jeg nikkede en anelse, og hans smil voksede. Hans hånd fandt min, og han flettede hans fingre ind i mine. Jeg smilte mod hans varme hånd, der holdt om min kolde.

 

Efter episoden, blev der automatisk startet en ny episode. Men jeg var ret træt, og jeg lukkede øjnene i. Jeg lod mit hoved glide ned på Justins skulder, og selv om jeg ikke lå særlig godt, havde jeg ikke lyst til at rykke mig.

 

 

 

 

Jeg vågnede op af at det hele gyngede. Jeg åbnede langsomt øjnene, for at se Justin over mig. Han bar mig i brudeform, og forsigtigt lagde han mig i sengen. Han puttede dynen om mig, og skulle til at gå igen, da jeg spurgte ham ”Hvad laver du?”

 

”Jeg smutter hjem” forklarede han. Døsigt fortsatte jeg ”Hvorfor bliver du ikke.”

 

Han nikkede ”Meget gerne.”

 

Han gik over til modsatte side af sengen, for derefter at tage dynen. Han gik mod døren, da min stemme stoppede ham.

 

”Hvad laver du?”

 

”Jeg tager sofaen?” sagde han som om at det var indlysende.

 

”Idiot. Læg dig nu bare her.”

 

Han grinte lavt af mig, for derefter at lægge sig ved min side.

 

Jeg vendte mig mod ham, og vi rykkede begge tættere på hinanden – meget tættere. Jeg lagde min hånd ved hans kæbe, og lod den trille frem og tilbage.

 

Hans varme ånde ramte min mund, og gav mig lyst til at rykke lidt tættere på. Så det gjorde jeg.

 

Mine læber var kun millimeter fra hans, og jeg havde en trang til at kysse ham. Men jeg gjorde det ikke. Jeg nød bare at lægge her med ham, så tæt som overhoved muligt. Hans fingre dansede op og ned langs min side, og jeg ønskede ikke at han stoppede.

 

 

 

 

Så er der kun 1 kapitel tilbage… SHIT! Det betyder så også, at jeg skal have gang i en ny historie. Den nye historie er helt klar til at blive publiceret, og det vil den gøre efter We Ares sidste kapitel, som nok kommer i morgen. Hvis i vil følge med i min nye historie, og få at vide så snart den er publiceret, kan i altid følge mig. Men selvfølgelig kun hvis i er helt spændte ;)) Jeg er virkelig frisk på den næste historie, og jeg håber at den falder i jeres smag. xKANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...