We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

154Likes
139Kommentarer
49497Visninger
AA

17. Kapitel 16 ✆ "I Tell You Everything"

KAPITEL 16

AVERY

 

Justin havde fået mig overtalt til at lade ham sove hos mig. Han havde dog ikke fået lov til at sove i min seng. Men jeg havde redt sofaen med tæpper og dyner. Da jeg vågnede var det første jeg gjorde at tage noget mere tøj på. Jeg tog først og fremmest bh på, under min løse silketop. Derefter hev jeg et par shorts på, og nogle sorte slippers.

 

Jeg var ikke den morgenfriske type, så selv om jeg havde fået sovet nok, følte jeg mig stadig ret træt. Jeg gik ind i stuen, hvor Justin lå og snork sov på sofaen. Dynen dækkede kun halvdelen af hans overkrop, og jeg tog mig selv i at kigge lidt for længe. Hans hår var uglet, men for helvede han så jo stadig fantastisk ud.

 

I stedet for at stå og stirre på sovende Justin, ville jeg gøre noget mindre mærkeligt, som at lave morgenmad. Jeg tænkte at det kunne være hyggeligt at spise noget andet end brød, så jeg begyndte at lave pandekager. Til pandekagerne skar jeg nogle jordbær og fyldte en skål med flydende mælkechokolade.

 

Jeg hørte slet ikke trinnene bag mig, jeg mærkede bare en forsigtig hånd ved min hofte. Jeg vendte hovedet forskrækket, og Justins ansigt var millimeter fra mit. Mit blik gled væk fra hans øjne, og ned til hans læber – det samme gjorde hans.

 

Mit hjerte galopperede afsted, både fordi jeg stadig kom mig over forskrækkelsen, men også på grund af Justin. Jeg var nu ikke ved at blive forelsket i ham vel? Eller kunne jeg allerede lide ham som mere end venner, da vi først begyndte at skrive sammen?

 

Forvirret vendte jeg blikket ned i gulvet, og gjorde afstand mellem Justin og jeg. ”Jeg hørte dig slet ikke” sagde jeg genert, før jeg puttede pandekagerne, jordbærrene og chokoladen op på en bakke.

 

”Jeg ville ikke forskrække dig.” undskyldte det han, før han hjalp mig med bakken, så jeg kunne tage juicen og glas med ind i stuen.

 

Vi satte os ved sofabordet, og jeg var hurtig til at hoppe ind under dynen, der nu duftede af ham. ”Sovet godt?” spurgte han. Jeg nikkede, jeg havde sovet fint. ”Hvad med dig?”

 

Han trak op i den ene mundvig ”Jeg vil ikke lyve.” Jeg troede at han skulle til at sige at han havde sovet forfærdeligt, men det var slet ikke hvad han sagde. ”Jeg har aldrig sovet bedre.” Jeg sendte ham et smil, før jeg med et lille grin sagde ”Den har også været dyr sofaen, så man skal også bare ligge godt på den.”

 

Han grinte lidt med, før han blev alvorlig igen ”Hold kæft du er sød, at have lavet pandekager.” Jeg rødmede en anelse, men jeg håbede at han ikke så det. Men smilet på hans læber fortalte mig, at han sagtens kunne se hans indflydelse.

 

Som vi sad her, havde jeg svært ved at holde min mund lukket. Alt det jeg følte omkring ham, havde jeg lyst til at beskrive. Alligevel stolede jeg ikke nok på ham. Hvis jeg kunne ville jeg gøre det, for jeg havde lyst til at fortælle ham alt.

 

Jeg afledte mig selv, ved at dele tallerknerne ud, og smide en pandekage på dem begge.

 

Vi begyndte at spise morgenmaden, som gled ned utrolig hurtigt. Pandekagerne var nu spist, men der var stadig mere chokolade og flere jordbær. ”Åbn munden” beordrede jeg, og han gjorde som jeg sagde. Jeg sigtede et bær mod hans mund, han havde åbnet så meget han kunne. Jeg kastede jordbærret, men det ramte i stedet hans ene øjenbryn. ”Av” brokkede han sig sarkastisk, eftersom det ikke gjorde spor ondt.

 

”Min tur” og jeg åbnede munden. Han sigtede, kastede og selvfølgelig ramte han. ”Hvor er du irriterende” klagede jeg grinende. ”Hvorfor? Fordi jeg kan ramme og du ikke kan?” spurgte han drillende. Jeg tog en håndfuld jordbær og begyndte at kaste dem på ham. ”AVERY!” han prøvede at blokere mine skud med hans håndflader, men han var allerede blevet ramt af mindst 20. Han tog en håndfuld og kastede på mig nu, så jordbær fløj rundt i rummet.

 

Jeg fik jordbær over det hele, og eftersom han nu havde taget hele skålen, havde jeg ingen mulighed for at give igen. Jeg blev bombarderet, og jeg havde jordbær selv i håret.

 

Den eneste lille chance jeg havde for at give igen, var ved at tage skålen fra ham. Mens jeg prøvede at dække mig selv, kravlede jeg længere over mod ham i sofaen. Han stoppede skuddene, da jeg havde placeret et ben på hver side af hans skød. Han så forvirret på mig, og han vidste nok ikke helt hvad der gik af mig. Han havde kun set den søde, pæne side af mig. Det her havde han nok ikke forventet.

 

Jeg lagde mine hænder på hans skuldre og mærkede han lune hud mod min kolde. Han satte skålen fra sig, så han kunne lægge hans hænder på mine hofter. Jeg lænede mig ned mod ham, så der til sidst var utrolig lidt afstand mellem vores læber. Jeg fjernede min højre hånd fra hans krop, mens min venstre kørte en smule længere ned af brystet på ham.

 

Hans udtryk var komplet seriøst, og det samme var mit. Men det var kun skuespil. Jeg lod som om jeg skulle til at kysse ham, men i stedet tværede jeg chokolade lige i hovedet på ham. Han lukkede øjnene og lavede en grimasse, da han mærkede chokoladen mod hans kind.

 

Jeg trak mig lidt væk fra ham, for derefter at bryde ud i grin. ”Jeg hader dig Avery” jokede han, mens han prøvede at skjule et smil.

 

”AVERY! SÅ ER JEG-” jeg kiggede over mod døren, hvor Kaylee og hendes kæreste stod. Hvad fanden? Justin og jeg vendte begge hovedet mod gangen, hvor Kaylee og Ollie stod. Shit, det her så forkert ud. Jeg sad på Justins skød kun iført en lille top og nogle små shorts, mens Justin kun havde boxers på.

 

”Hvad fanden har I gang i?” snerrede Kaylee, da hun helt sikkert ikke brød sig om Justin og jeg på denne måde.

 

”Det er ikke som det ser ud” sagde vi begge i kor. Vi kiggede overrasket på hinanden, før vi begyndte at smile. Men vi kom vidst begge i tanke om at det ikke var tidspunktet til sjov, så vi fandt vores seriøse ansigter igen.

 

Ollie trådte et skridt frem ”Justin, tror du ikke det er tid til at skride?” og jeg som troede de var bedste venner. Justin svarede ham ikke, og rykkede sig heller ikke. Måske fordi jeg sad oven på ham. Jeg rykkede mig, mens jeg dækkede mig lidt til med dynen. ”Hvad laver i her?”

 

Kaylee så surt på mig ”Har du glemt det? Vi skulle ud og prøve kjoler til galla, og Ollie var så sød a tilbyde at køre os. Men det ser ud som om du har travlt, så måske skulle vi bare droppe det.”

 

Fuck, jeg havde helt glemt at jeg havde planer i dag. ”Nej nej, vi dropper det ikke. Jeg er klar om 2 sekunder” jeg fløj ind på mit værelse, for at tage noget ordentligt tøj på.

 

Jeg hørte råb i stuen, og det var let at høre, at det var Justin og Ollie. ”Hvad fanden bro?!” blev der råbt fra Justin af. ”Jeg har jo for helvede advaret dig!” råbte Ollie. ”Det er ikke som før!” svarede Justin i en høj tone.

 

Da jeg gik ud i stuen igen, var Justin væk. ”Han er taget hjem” informerede Ollie mig om, eftersom han nok kunne se at jeg kiggede efter ham.

 

Vi gik ud til bilen, og hele turen til centeret, foregik i stilhed.

 

 

 

 

Jeg prøver at blive bedre til at opdatere, så her er endnu et kapitel. Jeg vil også lige takke jer for 20k visninger! Det er ret sygt synes jeg! Mange tak, jeg håber at I finder historien spændende! En stor del af glæden ved at skrive denne historie, er helt sikkert jer! Så tak! xKANTI

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...