We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

156Likes
139Kommentarer
51877Visninger
AA

16. Kapitel 15 ✆ "Appreciation"

KAPITEL 15

AVERY

 

Det var dejligt at vågne op lørdag morgen, og vide at man havde fri. Jeg havde ikke lavet noget hele dagen, og det var heller ikke min plan. Jeg ville bare gerne have fri og slappe af. Jeg orkede ikke engang fest i aften, selv om Kaylee havde inviteret mig med over til hendes kæreste.

 

Hele dagen var jeg bare gået rundt i undertøj, da jeg ikke orkede at have tøj på. Jeg havde et minimalt overskud i dag. Jeg kunne heller ikke overskue Justins joke med at tage på date med ham, så jeg havde fået hans nummer fra Kaylee som fik det fra Ollie, og derefter skrevet at jeg ikke kunne i aften alligevel. Han havde ikke svaret, så jeg vidste ikke om han havde set den eller ej.

 

Men jeg havde ikke planer om at tage på date med Justin, for jeg turde fandme ikke. Det var sikkert et af hans numre, og jeg ville ikke ydmyges igen.

 

Mine forældre var ikke hjemme, hvilket ikke var den største overraskelse, så jeg stod selv med madlavningen. Jeg stod i køkkenet, og var i gang med at lave en hurtig og let tomatsalat.

 

Et par bank på døren lød, hvilket fik mig til at undre mig stort. Jeg tørrede mine våde hænder i et viskestykke, før jeg lød ind i stuen og bandt et tæppe om mig. Jeg havde ikke lige lyst til at vise hele min krop, til den person der kom og bankede på. Det bankede endnu en gang på døren, og jeg satte tempoet op.

 

Jeg låste døren op og åbnede den, for at se Justin på mit dørtrin. Han var iklædt et par sorte business bukser og en hvid skjorte stoppet ned i. Han havde gjort sig umage med at sætte sit hår, og jeg måtte indrømme at han så ret godt ud som han stod dér.

 

Hans øjne gled hurtigt op og ned af min krop, og derefter viste der sig et lille smil. Akavet.

 

”Hvad laver du her?” spurgte jeg forvirret. ”Vi har en date, remember?” uden at vente på tilladelse, trådte han ind af døren. ”Er dine forældre hjemme?” fortsatte han, mens jeg bare stod i døren og måbede en anelse. Han kunne da ikke bare komme her og bryde ind i mit hjem.

 

”Nej” svarede jeg koldt. ”Du kan gå nu” Jeg åbnede døren på vid gab. Jeg sendte mig bare et stift blik, før han satte skoene og gik ud i køkkenet. ”Er du i gang med at lave mad?” spurgte han og ignorerede at jeg ville have ham til at gå igen.

 

Jeg opgav for nu, og smækkede døren i. Jeg fulgte efter ham ud i køkkenet, stadig med tæppet om mig. ”Hvad laver du?” snerrede jeg, selv om jeg ikke rigtig havde grund til det. Han var gået i gang med at skære de tomater, som jeg havde efterladt for at åbne døren for ham.

 

”Jeg kan se at du laver tomatsalat, så nu hjælper jeg dig.”

 

Hjalp han mig? Hvad var bagtanken denne gang? ”Hør, for det første så er jeg ikke tryg ved at du står og skærer med sådan en stor kniv, for det andet har jeg slet ikke inviteret dig indenfor.”

 

Han ignorerede mig igen, og skiftede emnet komplet. ”Jeg skal nok lave maden færdig, så kan du gå ind på dit værelse og tage tøj på.” Han kiggede sig over skulderen og gav mig et kækt blik ”Men du skal også være mere end velkommen til bare at smide tæppet”

 

Jeg rullede øjne af ham og han grinte diskret. Jeg gik derefter ind på mit værelse, for at tage noget hurtigt tøj på. Jeg trak en grå t-shirt dress over hovedet, og tilføjede derefter et par grå shorts, da jeg ikke var helt komfortabel med kun at have trusser på.

 

Jeg gik tilbage til køkkenet, hvor Justin nu var nået til salaten. Han kiggede kort på mig ud af øjenkrogen, før han rakte mig en lille kniv han havde fundet frem til. ”Du kan gå i gang med at skære avocadoerne.” Jeg skævede til kniven, for derefter at sende Justin et surt blik. ”Undskyld mig?” Han kiggede overrasket på mig. ”Du kan ikke bare komme brasende ind i mit hus, og på den måde tvinge mig til at se dig, når jeg bare gerne vil være alene i dag. Og du skal slet ikke bede mig om at skære avocadoerne, det gør jeg hvis jeg vil.”

 

Han blinkede et par gange, før han roligt svarede mig ”Avery, vi havde en aftale plus du løj om at du ikke kunne.”

 

”Desuden, er du vant til hele tiden at have styr på tingene og være i kontrol, så gider du lade mig tage over, og skære de avocadoer som jeg pænt bad dig om at gå i gang med?”

 

Han havde lige gjort mig mundlam. Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige. Det var som om han kendte mig, men det gjorde han jo ikke. Jeg havde ingen ord tilbage, så jeg tog kniven og begyndte at skære avocadoerne.

 

Der var stille et kort stykke tid. Jeg havde i hvert fald ingen ord at dele ud af lige nu. Han havde dog massere – som altid.

 

”Hvordan har din dag været?” spurgte han, og hans attitude ændrede sig markant. ”Den har været fin” svarede jeg kort. ”Har du lyst til at fortælle hvad du har lavet?” spurgte han videre. ”Jeg har sovet og ligget i min seng.”

 

”Er det alt?” spurgte han med et lille smil og da jeg nikkede, voksede smilet en smule.

 

Der gik ikke lang tid, før maden var færdig. Justin havde bedt mig om at dække bord, mens han anrettede maden. Jeg satte bare to tallerkner, to glas og bestik på bordet. Justin kom ind i stuen med et viskestykke over skulderen. Det lyder måske dumt, når jeg siger at det så ret frækt ud. Men med skjortens ærmer smørret op, så det ret godt ud. Han satte tallerknerne over for hinanden, for derefter at sende mig et spørgende blik.

 

”Er det sådan her du ville dække op til en date?” Jeg sukkede ”Det er ikke en da-” han afbrød mig hurtigt ”Jo det er.” Han kiggede forvirret rundt i min stue ”Hvor har du stearinlys henne?” Han begyndte at trække i en masse skuffer, og til sidst gav jeg efter. ”Fint, det er en date. Jeg skal nok tænde lys, hvis du så gider at hente en vin i kælderen.”

 

”Det er i orden prinsesse” han blinkede til mig, før han drønede ned i kælderen efter vin. Selv om det var lidt lamt og uoriginalt, var det stadig charmerende. Men jeg vidste stadig ikke helt, hvor jeg havde ham.

 

 

 

Vi havde sat os til bords, og Justin havde hældt lidt rødvin i vores glas. ”Skål” han nikkede let, før han løftede sig glas, jeg løftede også mit, og nikkede en enkelt gang ”skål.”

 

Han sendte mig et kækt smil ”Skål for vores første date.” Jeg så stift på ham ”Det er ikke en da-”

”Nå, lad os smage på maden.”

 

Tomatsalaten smagte virkelig godt, og vi kunne godt rose os selv. Men på den anden side, skulle der godt nok meget til for at ødelægge en tomatsalat. Det var noget at det hurtigste og letteste at lave.

 

Efter et par bidder mad, startede jeg en samtale. For første gang i dag, hvis man ser over at jeg spurgte Justin hvad han lavede her.

 

”Da vi snakkede i går-” Han kiggede op fra hans mad, og hans brune øjne mødte mine. ”Du sagde at du ikke forstod hvorfor at jeg ikke ville være Dronning af Paramount High. Betyder det at du så gerne vil være det?”

 

Han var høflig og tyggede af munden, før han svarede mig. ”Jeg tror det er noget de fleste fyre vil. Hvem vil ikke være udnævnt som konge af skolen?”

 

”Men hvorfor helt præcist?”

 

”Vil du have et ærligt svar?”

 

Jeg nikkede let.

 

”Status.”

 

Justin havde i forvejen ret høj status på skolen, men han ønskede åbenbart mere. ”Hvorfor er det vigtigt?” Han lagde bestikket fra sig, og hans øjne kiggede dybt ind i mine. De så ikke længere selvsikre ud, og han havde ikke det der kække glimt i øjet. Han var helt nede på jorden, hvis ikke en anelse trist.

 

”Forestil dig at du kommer fra et hjem som ingenting har. Din far er skredet, din mor drikker sig plørefuld hver aften. Du følte at du skulle tage et voksent ansvar lige siden du fyldte 12 år. Du så alting omkring dig gå i stykker, familierelationer som objekter. Hvis du var i stand til at få en lille smule indflydelse, ville du så ikke gøre hvad som helst for det?”

 

Jeg sank en klump der havde sat sig i halsen, før jeg nikkede som svar til ham. Han fortsatte langsomt sig selv ”Det er nok noget jeg altid vil have i mig. Trangen til at få mere indflydelse.”

 

Selv om det ikke var en undskyld for alt det lort jeg havde hørt ham gøre, gav det mig en ny forståelse for ham. Jeg ville ikke sætte et markant på ham der hed, at han var en nar eller idiot. Ikke længere.

 

”Hvorfor fortæller du mig det her?” spurgte jeg forsigtigt. Han sendte mig et lille smil, men det forsvandt hurtigt fra hans læber igen. ”Fordi jeg stoler på dig, og jeg håber at jeg på et tidspunkt fortjener din tillid.”

 

 

 

 

Efter vi havde spist, satte vi os over i sofaen. Justin havde valgt at vi skulle begynde på The Walking Dead serien, selv om jeg havde meget modstand på. Jeg var ikke god til zombier.

 

Jeg hentede dyner og puder fra mit værelse og smed ind foran fjernsynet, mens Justin lavede popcorn og hentede cola.

 

Vi satte os tilrette under dynerne og serien startede. Jeg fulgte ikke rigtig med, jeg syntes popcornene og colaen var mere spændende.

 

Uheldigvis kom der en høj lyd der forskrækkede mig, hvilket fik mig til at hoppe i sofaen. Popcorn fløj ud over det hele inklusiv Justin, samt colaen der landede lige i hans skød. Jeg satte hurtigt popcornene og colaen fra mig, for derefter at løbe ud i køkkenet for papir. ”Ej det er jeg virkelig ked af” Jeg satte mig tilbage i sofaen, hvor jeg begyndte at duppe hans bukser med noget køkkenrulle. ”Undskyld, undskyld” beklagede jeg, og ivrigt fortsatte jeg med at tørre op efter mit uheld.

 

Han grinte bare af mig ”Er du færdig?” jeg så op på ham, og jeg kunne ikke undgå at se det kække smil på hans læber. Jeg så på ham med et virkelig-mener-du-det? blik. Han kunne ikke være seriøs i 2 sekunder, og han fandt det åbenbart meget sjovt, at jeg sad og tørrede hans bukser.

 

Jeg trak mig væk fra ham, og til sidst kunne jeg heller ikke lade være med at smile. Det var måske lidt sjovt. ”Et øjeblik, jeg finder et par sweatpants du kan låne” Jeg løb ind på mine forældres værelse, for at hugge et par fra min far. Jeg kastede dem over i skødet på Justin, som rejste sig med dem.

 

Jeg havde regnet med at han ville gå ud på toilettet, men han stillede sig bare midt ude på gulvet for at skifte. Confident.

 

Han hev de sorte bukser af, hvilket efterlod ham i boxers. Mens han alligevel stod med ryggen til, tænkte jeg at jeg godt kunne tage et hurtigt kig. Især hans røv fangede min opmærksomhed. Han kiggede sig over skulderen, og jeg lod som ingenting og kiggede væk. Da jeg kiggede tilbage på ham, havde han et kækt smil på læben. Mon han havde set at jeg havde stirret på hans røv?

 

Han tog joggingbukserne på, og strammede dem godt til i livet. De var lidt store, men ikke så store at det så dumt ud.

 

Han vendte sig rundt mod mig, og begyndte at knappe knapperne på skjorten op. ”Hvad laver du?” spurgte jeg så neutralt som muligt. Han hev ud i skjorten og viste mig en colaplet. ”Det er jeg altså virkelig ked af” undskyldte jeg igen. ”Det gør altså ikke noget” smilte han, og alle knapperne var nu åbnet. Den åbne skjorte gav mig mulighed for at smugkigge lidt på hans veltrænede mave.

 

”Vil-” Jeg prøvede at koncentrere mig ”Vil- Vil du have mig til at hente en t-shirt til dig?”

 

”Det er op til dig.” Han smed skjorten over til bukserne, og jeg havde nu frit udsyn til hans markerede mave. Det gav et sug i maven på mig, og mit underliv trak sig en anelse sammen af synet.

 

Eftersom han intet svar fik, satte han sig bare tilbage under dynen, og efterlod hans overkrop bar.

 

Flere gange under serieepisoden, tog jeg mig selv i at stirre lidt for meget på hans krop. Bare han ikke havde opdaget det.

 

”Jeg er glad for at du kom alligevel” sagde jeg med et lille smil. Han så overrasket over på mig. ”Det er jeg glad for at du siger” smilede han.

 

”Du er slet ikke så slem” Han grinte ”tusind tak Avery.”

 

Som vores ’date’ havde endt i en rigtig hyggelig aften, havde jeg ikke noget imod at følges med ha til galla. Men det sagde jeg ikke til ham, for han havde så mange chancer inden gallaaftenen, til at ødelægge hvad han havde formået at redde.

 

 

 

Så fik de deres ’date’. Tusind tak for alle jeres likes og favoriseringer! Jeg håber at historien lever op til jeres forventninger! Jeg håber også at I har haft en dejlig dag ;)) Ris og ros modtages glædeligt. xKANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...