We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

154Likes
139Kommentarer
50061Visninger
AA

15. Kapitel 14 ✆ "Names and Titles"

KAPITEL 14

AVERY

 

Kaylee og jeg stod spændt ved vores skabe og ventede på den store annoncering i dag. Denne dag var ugens højdepunkt i skolen. Det var endelig blevet fredag d. 28 og om lidt fik vi at vide, hvem der var nomineret til skolens konge og dronning.

 

Galla var nu 1 uge tættere på, og kjole og sko skulle snart bestilles. Som altid ville jeg gerne være i god tid. Jeg hadede at være ude i sidste øjeblik, det gav mig vildt meget stress. Jeg kunne lige at tingene var i orden – snor lige.

 

Skolens højtaler spillede den kendte melodi, og Kaylee og jeg ventede spændt på de 6 navne der ville blive nævnt.

 

Godmorgen Paramount High!

Vi er nu 1 uge tættere på gallaaftenen, og vi lover jer et brag af en fest.

Om lidt vil 6 navne blive nævnt i højtaleren.

Hvis dit navn bliver kaldt op, vil jeg bede dig om at gå til kontoret.

Her vil du få et badge uddelegeret, så folk kan se at du er en af de nominerede.

Nu til annonceringen…

De 3 prinser er…

Gabriel Greene

Ollie Collins

Justin Bieber

 

At høre hans navn, gjorde en lille smule ondt. Jeg var glad på Justins vegne, men hver gang jeg hørte hans navn, fulgte en skyldfølelse med. Jeg ville så gerne fortælle ham hvem jeg var. Alligevel var der noget der bremsede mig. Jeg var nervøs og en kylling. Men jeg var også bange for at Justin og jeg ville miste hvad vi havde sammen. A & J havde et mega godt forhold, men Avery og Justin bare havde fælles venner. Jeg ved ikke engang om Justin ville betegne mig som en af hans veninder.

 

”OMG Ollie blev kaldt op!” råbte Kaylee stolt af hendes kæreste.

 

…Og de 3 prinsesser er

Emilia Byrne

Sophia George

Avery Williams

 

Jeg stivnede. ”HVAD?!” udbrød jeg chokeret. Folk på gangen så over på mig, og det blev lidt akavet. ”Jeg vil ikke være nomineret?!” Jeg panikkede en smule. ”Men det er du.”

 

Tak Kaylee, det var jeg ikke klar over. Jeg forstod ingenting, hvor var jeg nomineret? Jeg vendte mig mod Kaylee for at skælde hende ud ”Jeg sagde at du ikke skulle stemme på mig!” Hun gik straks i forsvarsposition ”Det gjorde jeg heller ikke. Jeg stemte på Emilia.”

 

”Desuden, hvis jeg var den eneste der stemte på dig ville det ikke være nok til en nominering. Med skolens antal elever ville det kræve mindst 85 stemmer. Har 85 stemt på mig? Jeg kunne ikke tro det. Især fordi jeg ønskede dette så lidt. ”Du skal op på kontoret” Kaylee gav mig et blidt skub i den rigtige retning. Langsomt og forvirret tog jeg et smut forbi kontoret, for de andre nominerede også stod.

 

De kiggede alle sammen på mig, da jeg trådte ind på kontoret. Måske fordi at jeg var den sidste der manglede. Mit blik mødte Justins, og hurtigt kiggede jeg væk igen. Det føltes ret akavet det her.

 

Drengene fik et badge på med en kongekrone på, mens vi piger fik et billede med en tiara. Jeg kiggede ned på mit venstre bryst, hvor den iøjnefaldende lyserøde badge var placeret.

 

Jeg så over på mine to konkurrenter, som jeg umuligt kunne slå. Emilia Byrne var skolens prinsesse. Men ikke en drama queen prinsesse, hun var helt nede på jorden. Hun var bare så sindssygt smuk, og så kom hun godt ud af med alle. Hun havde pletfrie papirer – ikke en opgave afleveret 1 sekund for sent, eller en time var blevet skippet i dette år. Hun havde en kæmpe omgangskreds, og en masse interesser som for eksempel samfundsvelfærd. Jeg misundede hende lidt.

 

Så var der også Sophia George. Hun var også utrolig køn, men grunden til at hun stod her nu, var nok på grund af hendes mange followers på sociale medier. Hun havde flere følgere end alle pigerne i klassen til sammen. Men min største konkurrent var helt sikkert Emilia.

 

Efter alle havde fået et badge, var vi frie til at fortsætte skoledagen. Jeg gik ud af kontoret, og tilbage mod mit skab for at møde Kaylee igen. Men hans stemme stoppede mig ”Avery!” kaldte Justin. Jeg vendte mig om og så ham komme mig i møde, med hans blå badge på hans venstre bryst.

 

Han indhentede mig, og sammen begyndte vi at gå tilbage til den blok hvor vores skabe stod. ”Hva så?” var alt han ville, og jeg havde håbet på noget lidt andet. Jeg fniste lidt af ham ”Hva så selv Justin.” Han så på mig med et fjoget smil ”Hvad?” Han forstod nok ikke hvorfor jeg grinte lidt af ham.

 

”Jeg troede bare at du ville noget særligt, og så siger du bare hva så” Han så på mig med rynkede øjenbryn ”Avery, vi er da venner-”. Venner lød godt i mine ører, og det var rart at vide, hvor jeg stod i forhold til ham. ”Jeg behøver da ikke kun at opsøge dig når jeg vil noget specielt, vi kan da sagtens bare hyggesnakke. Det er sådan noget venner gør hvis du skulle være i tvivl” Han jokede lidt med mig til sidst.

 

Han skubbede lidt til hans skulder med min ”Hvor er du sjov.” Han tog sig til hans skulder med et grin ”Tak.”

 

Vi gik lidt tid i stilhed, hvilket var lidt akavet. Heldigvis var Justin god til at fjerne de her stemninger.

 

”Så… Hvem skal Paramount Highs kommende dronning følges med til galla?”

 

Jeg grinte lidt af ham ”Du laver sjov ikke?” Mit grin smittede let af på ham ”Hvad mener du?”

 

”Der er ingen chance for at jeg bliver valgt som dronning” men jeg var også ligeglad. Det måtte betyde mere for Emilia at vinde, eller Sophia selvfølgelig.

 

”Hvorfor tror du ikke det?” spurgte han forsigtigt, men selvsikkert. ”Har du set hvem jeg er oppe imod? Desuden vil jeg heller ikke vinde”

 

Justin så helt forvirret ud, så han forstod mig nok ikke ”Hvorfor fanden vil du ikke vinde?” grinte han blidt. ”Jeg er ligeglad. Desuden vil det også betyde mere for Emilia eller Sophia at vinde, så en af de to fortjener det.”

 

Det forvirrede udtryk forsvandt fra hans ansigt, og han lod nu til at forstå. ”Hvem følges du med Justin?” spurgte jeg gengældende.

 

Han greb blidt mit håndled, hvilket fik mig til at stoppe. Jeg beså hvordan han satte sig ned på sit ene knæ foran mig, og så op på mig med hans varme brune øjne. ”Avery Williams vil du følges med mig til galla?”

 

Jeg spærrede overrasket øjnene op. Den kom uventet. ”Meget sjovt Justin” jeg sendte ham et irriteret blik, før jeg begyndte at gå videre. Han indhentede mig dog hurtigt. ”Det var nu ikke meningen at det skulle være sjovt. Eller måske lidt…” han grinte lidt for sig selv.

 

”Men hvorfor ville du ikke sige ja?” Jeg stoppede og så på ham som om det var indlysende. ”Jeg stoler ikke en skid på dig, Justin. Jeg har ingen idé om hvor vidt du mener det, eller om det er endnu et væddemål.”

 

Han så alvorligt på mig, og med en anelse løftede øjenbryn ”Det er ikke et væddemål.” Jeg rystede på hovedet af ham, før jeg fortsatte videre i et hurtigere tempo. ”Hvad skal jeg gøre for at du siger ja?” fortsatte han.

 

Jeg grinte lidt af den her situation, både fordi at det var akavet og uforudsigeligt, men også fordi han virkede så desperat. Han måtte have et eller andet i baghovedet.

 

Sarkastisk svarede jeg ham ”Ja du kunne jo starte med at invitere mig ud på en date”

 

”Okay, hvad laver du i morgen aften?” Jeg stoppede igen op, og kiggede på ham med store øjne. ”Justin det var for sjov.” Han ignorerede mig totalt ”Ingen planer? Perfekt-” Jeg afbrød ham ”Justin… nej… jeg-” Han sendte mig et selvsikkert smil ”Super, jeg kommer og henter dig klokken 7” Han vendte sig om og begyndte og gå. ”Nej Justin” råbte jeg efter ham, men han ignorerede mig komplet.

 

Hvad fanden gjorde jeg så nu?

 

Endnu et kort kapitel, før jeg date kapitlet bliver publiceret. Hvad tror I hun gør? Bliver hjemme, tager på date eller måske komme rop med en undskyldning? Jeg vil gerne takke alle jer der læser med! Det er en fornøjelse at skrive til jer! Jeg håber i får en fortsat god dag! xKANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...