We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

154Likes
139Kommentarer
50056Visninger
AA

12. Kapitel 11 ✆ "Eyes Bright"

KAPITEL 11

AVERY

 

Da jeg vågnede ventede Justin på en forklaring. Han havde spurgt mig om jeg vidste hvem han var, og nu måtte jeg fortælle ham, at det gjorde jeg. Jeg havde dog ingen intention om at skrive hvem jeg var. Det kunne være ligegyldigt, eftersom vi ikke ville skrive meget længere. Jeg blev nødt til at stoppe det.

 

A, 17 Paramount High

Ja…

 

A, 17 Paramount High

Jeg så dig stå under træet og vente på mig.

 

Der var ikke længe til skole, så jeg måtte hellere se at komme i tøjet. Jeg svang benene ud over sengen, men længere nåede jeg ikke. Justin havde allerede svaret mig.

 

J, 17 Paramount High

Du skrev til mig, at grunden til at du ikke kunne møde mig, var at der kom ”nogle ting” i vejen. Så du mig stå under træet i regnen, uden at komme over til mig?

 

Okay, så han havde altså regnet det hele ud. Men jeg var ikke ked af det, og jeg følte heller ikke at jeg skulle undskylde. Vi stod næsten lige, bortset fra at han skyldte mig lidt mere.

 

A, 17 Paramount High

Er du sur?

 

Spurgte jeg, for jeg havde ingen anelse om hvad han følte. Det havde jeg hverken når vi skrev eller sås rigtigt.

 

J, 17 Paramount High

Skuffet.

 

Rettede han mig, men var det virkelig alt han følte? Jeg havde troet at han ville være sur eller pissed. Men det var åbenbart en meget mildere følelse han besad.

 

Jeg sad og ventede på den næste besked, da jeg kunne se på skærmen, at han var i gang med at skrive. Men ingen besked kom, og til sidst gad jeg ikke vente længere.

 

Jeg gik over til mit skab, for at rive en grå striktrøje ud, samt et par sorte hullede bukser. Efter at have redt mit hår, snoede jeg det op i en hurtig knold. Jeg orkede ikke det store i dag, jeg var ærlig talt helt udkørt.

 

 

 

 

Efter jeg havde parkeret bilen, gik jeg ind af skolens tunge dør. Jeg prøvede at få øje på Kaylee, og jeg fandt hende midt i vrimlen. Hun stod sammen med Ollie, Justin og Hayden, så jeg orkede ikke gå helt der over.

 

Jeg stillede mig et godt stykke fra dem, men jeg ventede på at de skulle blive færdige med at tale. Jeg beskæftigede mig selv med min telefon, og så jeg at What’s Up havde en opdatering jeg kunne sætte i gang.

 

Jeg nåede lige at starte opdateringen, da Kaylee vinkede mig over til dem ”Avery!”

 

Jeg sukkede, før jeg plantede et smil på mine læber. Akavet stillede jeg mig over til drengene og Kaylee. ”Godmorgen” hilste jeg, og drengene nikkede.

 

Ollie så på mig med hans stærke blik, der mere lignede en posering. Mens Hayden havde et lille smil på læben, og med lille, mente jeg mikroskopisk. Mine øjne landede i hans, og mine brune øjne var tryllebundet i hans klare blå. Han havde virkelig flotte øjne.

 

Til sidst så jeg på Justin, der bare ikke slap blikket fra mig. Han stod og gloede på mig med et usigeligt blik, jeg på ingen måde kunne læse.

 

Det skræmte mig en smule, men der var intet ondt i blikket. Jeg vidste bare ikke hvad der kørte rundt i hans hoved, som han stirrede sådan på mig.

 

Jeg anede ikke hvor lang tid vi havde stået og kigget på hinanden, men nok for længe. Ollie lænede sig nemlig frem, for at kysse Kaylee farvel, og Hayden var smuttet over mod hans skab.

 

”Kommer du?” spurgte Kaylee, der var begyndt at gå over mod hendes eget skab. ”Et øjeblik” svarede jeg, og hun nikkede forstående.

 

Jeg så på Justin med et forvirret blik. ”Hvorfor stirrer du sådan?”

 

Han løftede øjenbrynene og kiggede uskyldigt væk. ”Ikke for noget” svarede han afslappet. Jeg trådte et skridt tættere på ham ”Kom nu-” jeg krydsede armene. ”Du har set på mig lidt for længe, til ikke at tænke et eller andet.”

 

Han sagde ikke mere. Han sendte mig blot et flabet smil, før han vendte sig om og gik. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tænke. Hvorfor fanden var han så kompliceret?

 

Jeg gik over til Kaylee, der stod lige ved siden af mit skab. ”Hva så? Er alt okay?” spurgte hun bekymrende. Jeg sendte hende et smil ”Ja, alt er fint.” hvilket man i bund og grund godt kunne kalde det. Fint var mit synonym for forfærdeligt.

 

Jeg havde ikke brug for at tale om det, så det var rart at Kaylee skiftede emnet. ”Har du set What’s Ups nye opdatering?”

 

”Jeg troede ikke du havde den app?” sagde jeg med et lille grin. ”Det havde jeg heller ikke før nu. Den nye opdatering er fucking grineren” Hun hev sin mobil frem, og viste mig hvad man nu kunne.

 

”Du kan skrive anonyme opdateringer til alle der er inden for en 10 kilometers afstand fra dig. Cool ikke?” Jeg smilte ”Jo det er da ret cool.”

 

”Jeg er pisse sjov.” Kaylee viste mig en status hun havde skrevet.

 

???

Grunden til at jeg stadig er single, er højst sandsynligt fordi jeg ikke videresendte de der kædebeskeder, da jeg var 12 år.

 

Jeg rystede på hovedet af hende, og hvor stolt hun var af sin besked. ”Er det ikke sjovt?” fniste hun. Jeg grinte lidt af medlidenhed med hende ”jo jo.”

 

”Nå, jeg har matematik, så jeg vil smutte nu.” Kaylee gav mig et hurtigt kram, før hun løb ned til matematiklokalet.

 

Jeg stod og rodede med mine engelskbøger, da en hånd blev lagt på min skulder, så jeg forskrækket tabte dem. Jeg vendte mig om, og så Hayden med et undskyldende blik. ”Undskyld at jeg skræmte dig.”

 

Jeg trak vejret dybt ”Det er okay” et lille grin slap med ud. Jeg kiggede ned på mine bøger, som Hayden satte sig på knæ for, for at samle dem op for mig. Han kiggede op på mig gennem hans øjenvipper, hvilket gav et lille sus i maven på mig. Haydens øjne var utrolig smukke, hvilket jeg ikke havde lagt mærke til før nu.

 

Han rejste sig, så han igen blev et hoved højere end mig. Han rakte mig mine bøger, og jeg takkede ham med et blidt smil.

 

”Er du okay?” spurgte han, mens han lænede sig halvt op af skabet ved siden af mit. Mit forvirrede blik, fik ham til at uddybe sig. ”Efter Theos fest”

 

Jeg lavede langsomt et enkelt nik, før jeg genert svarede ham ”Jeg er lidt flov, men ellers har jeg det fint. Tak fordi du spørger”

 

Han sendte mig et charmerende skævt smil ”Selvfølgelig.”

 

Han krydsede hans arme, mens hans øjne blidt så på mig. ”Men der er intet du skal være flov over. Ingen kunne jo have forudset det”

 

Jeg trak på skulderen, det var vel rigtigt nok.

 

Vi stod og delte et ømt øjeblik, da vi blev afbrudt af en flok drenge jeg mente jeg havde set før. En af fyrene kiggede direkte på mig, mens han hostede ”Luder.”

 

Jeg så forbavset på fyren og hans venner, der bare grinte og gik videre. Hayden så lige så forbløffet ud som jeg. I modsætning til mig, handlede han dog. Han gik efter ham fyren, der havde kaldt mig en luder, og greb fat i hans hættetrøje.

 

Fyren vendte sig mod Hayden med et irriteret blik. ”Hvad fanden sagde du?” fyren grinte bare af Hayden, hvilket fik ham til at stramme grebet i tøjet. ”Sig det igen.” Fyren mærkede nu alvoren, og jeg kunne se hans blik blive uroligt.

 

”Kom nu, sig det igen” blev Hayden ved, men fyren rystede bare på hovedet. Hayden grinte overlegent af det skvat han havde fat i. Han slap grebet i hans tøj, før han tog fat i fyrens kæbe. Han pressede hans fingre mod fyrens kinder, hvilket tvang ham til at åbne munden.

 

”Næste gang så overvej hvilke ord du bruger. Ellers ville jeg booke en tid hos tandlægen, hvis jeg var dig.”

 

Jeg var bange for hvad han ville gøre, så nu bød jeg ind. ”Hayden.”

 

Han kiggede sig over skulderen, og så på mig. Han sendte mig et roligt blik ”Slap af, jeg rør ham ikke.”

 

Han slap grebet om fyren, der med det samme tog sig ømt til munden. Hayden så vredt på den lille gruppe med drenge ”Endnu.” afsluttede han, og drengene skyndte sig at forlade gangen.

 

Han stillede sig tilbage over for mig igen. Jeg så bebrejdende på ham, da det så lige lovligt voldsomt ud. ”Hvad?”

 

Jeg rullede med øjnene, med et lille smil på læben ”Ikke noget.” jeg besluttede mig for ikke at sige noget yderligere. Jeg ville bare lægge det bag mig, selv om jeg intet forstod.

 

Jeg havde ingen idé om hvorfor han kaldte mig det, og hvem han egentlig var. Hvilket problem havde han med mig? Og havde Hayden lige løst det for mig.

 

Jeg så ned af gangen, den vej drengene var gået. ”Sikke et fjols. Tænk at nogen har brug for at være så nedladende”

 

Hayden stod og så ned i sin telefon. Derefter viste han mig sin skærm. ”Jeg tror det handler om det her.” Det var en status på What’s Up, hvor en anonym havde skrevet om mig.

 

???

Avery Williams er lige blevet droppet af hendes kæreste, for at være ham utro med Justin Bieber. Efter en fest tog hun med ham hjem for at have sex. Mens de var sammen, blev de opdaget af Justins ven der var taget med dem hjem, og hun foreslog selv, at han skulle joine dem. Hvor billig kan man være?

 

”Hvad?” mumlede jeg, totalt uforstående.

 

Hayden så på mig, som om jeg var skyldig.

 

”Det er jo for langt ude!” konstaterede jeg vredt.

 

Haydens blik blødte op, og han troede mig straks.

 

”Hvem fuck spreder løgne om mig på nettet?”

 

Hayden rullede scrollede ned af siden ”Og der er mindst 20 mere.”

 

 

Over 10.000 visninger! Det er ret vildt! Tak fordi I har lyst til at læse med ;)) Somme tider virker det ret uvirkeligt. Jeg takker mange gange, fordi I har givet min første historie så god en velkomst. Hvis der er noget jeg kan gøre bedre, så lad mig vide det i kommentaren J) Har I en idé til hvem der kunne sprede løgne om Avery på nettet? Og hvorfor tror I at Justin kiggede sådan på hende? Jeg håber i får en god nats søvn <3 xKANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...