We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

156Likes
139Kommentarer
51818Visninger
AA

11. Kapitel 10 ✆ "I Bet" ➙ Theos Party pt. 2

KAPITEL 10

AVERY

 

Jeg gik over til flasken med shots, for derefter at hælde 2 glas op. Et til mig, og et til Kaylee. En skulder ramte blidt min, hvilket fik mig til at vende mig om. Jeg kiggede op af personen, og mine øjne faldt en smule i staver i hans.

 

Hans brune øjne charmerende sig ind på mig, men jeg holdt paraderne lidt oppe. Der var ingen grund til at give efter på dette tidspunkt.

 

”Du virker overraskende glad i dag” sagde han, med et lille grin på læben. Han bragte min flabede attitude i spil. Jeg fnøs af ham ”Og det overrasker dig fordi?”

 

Han tog det ene shot jeg havde skænket op, mens jeg selv tog det andet. Hans blik blev mere intenst, og jeg tænkte på hvad han havde i tankerne - Alligevel ville jeg ikke vide det.

 

”Fordi du aldrig har opført dig sådan dér.” Jeg sendte ham et lille smil ”Måske fordi du kun har opført dig som en komplet idiot over for mig.” Min tone var på ingen måde hård, mere overlegen og arrogant. Noget jeg kun var over for ham.

 

”Av” fnøs han, med et kækt smil. Han havde på ingen måde taget det til sig, hvilket heller ikke var meningen. Jeg løftede min hånd med shotglasset en smule. ”Skål” jeg førte glasset frem mod hans, og de mødtes med et lille kling.

 

Vi bundede, og jeg blev en smule irriteret, da Justin var færdig før mig. Jeg satte glasset fra mig, før jeg passerede ham med et hovmodigt glimt i øjet.

 

Jeg fortsatte ud i gangen, eftersom jeg ville hente den flaske vodka, jeg så stod på kommoden derude. Jeg nåede knap nok ud i gangen, før en arm blev placeret foran mig og jeg var tvunget til at stoppe. Jeg behøvede ikke at vende mig om, før jeg vidste at det var Justin.

 

Jeg lænede mig op af væggen, mens jeg ventende så på ham - Hvad ville han? Han stillede sig ind foran mig, nu med begge hænder på væggen bag mig. Hans ene hånd forsvandt dog hurtigt fra væggen, og lagde sig ved min talje i stedet.

 

Nøje fulgte jeg hans bevægelser, som hans fingre trillede op langs min side, og lagde sig på mit kraveben. To af hans fingre gled ind under min bluse, og trak den et par centimeter ned over min skulder. Mit hjerte bankede hårdere mod mit bryst – Vidste han godt det?

 

Hans læber lagde sig forsigtigt mod min hud, og selv om kysset var blidt, lå der en grådighed bag. Han placerede kys hen over min skulder, og videre op af min hals. Jeg lænede hovedet mod højre, hvilket signalerede at jeg gav ham frit løb.

 

Det værste ved dette var at jeg godt vidste at jeg burde stoppe ham. Det her var ikke rigtigt, men det føltes så godt. Jeg var grebet, og jeg kunne ikke mande mig op til at sige stop. Men egentlig ønskede jeg heller ikke at det skulle stoppe.

 

Jeg overgav mig, da han plantede et kys bag mit øre. Et lille suk forlod mine læber, hvilket fik ham til at smile kækt. Han trak sig en anelse væk fra mig, så han kunne se ind i mine brune øjne. Hans næse lå mod min, og om lidt ville han læne sig helt ind for et kys.

 

Selv om jeg ikke ønskede at han skulle stoppe, ønskede jeg heller ikke at vores første kys skulle være sådan her. Han burde vide hvem jeg var, og at han havde været i kontakt med mig et godt stykke tid nu.

 

Justins læber skulle til at ramme mine, da der kom en masse mennesker stormende ud i gangen. Genert kiggede jeg ned, og væk fra dem der kom. Justin lod sig ikke forstyrre af dem. Han lænede sig i stedet mod mit øre for forførende at hviske ”Hvorfor så genert lige pludselig?” Blidt nappede han til min øreflip. Jeg prøvede at koncentrere mig om at svare ham, men det var helt umuligt. Hvis han ville have et svar, måtte han lade være med at røre mig, og charmere mig som han gjorde lige nu.

 

Da gangen igen var ryddet for mennesker, lænede han sig igen ind mod mine læber. Hans ene hånd lå ved min hofte, mens den anden stadig var placeret ud fra mit hoved. Hans hånd der lå om min hofte, trillede længere ned og lagde sig over min røv. Hans læber skulle til at ramme mine, da en fyr kom og rev Justin væk.

 

Det behagelige pres han havde lagt på mig var nu væk, og helt forvirret stod jeg og kiggede efter ham. Han blevet revet efter en fyr, der bagfra godt kunne ligne Kaylees kæreste.

 

Hvad fanden skete der? Jeg forstod intet. En fyr jeg havde snakket med før, kom ud i gangen til mig. Det var Hayden, en af Justins venner. ”Hvad sker der?!” spurgte jeg ivrigt.

 

Hayden lagde en hånd ved min talje ”Måske skulle vi gå ind og sætte os” foreslog han. Jeg skubbede hans hånd væk, mens jeg bestemt hævede tonen ”Ikke før du fortæller mig hvad fanden der sker?!”

 

Hayden så irriteret på mig, men derefter svarede han mig. ”Ollie og jeg redder din røv”

 

”Hvad?” mumlede jeg uforstående. ”Han indgik et væddemål om dig.”

 

”Hvilket væddemål?” fortsatte jeg mere forstående.

 

Hayden sagde ikke mere. Han stod bare og så på mig, med medlidenhed i øjnene. Det var forfærdeligt. Ivrigt skubbede jeg til hans skulder ”Hvilket væddemål?!”

 

Endelig sagde han noget. ”Justin ville bevise over for mig at han var fuldkommen ligeglad med dig. Jeg troede ham ikke, men han sagde at han kunne bevise det. Hans plan var at gå i seng med dig, for derefter at ignorere dig helt.”

 

Jeg stod målløs, og vidste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre. ”Fucking svin!” røg bare ud af min mund. ”Hold kæft jeg er dum” sagde jeg, med irritation kun rettet mod mig selv.

 

”Nej Avery-” Hayden rystede blidt på hovedet ”Det er ham der er en fucking idiot.”

 

Jeg blev så flov over hvad der lige var sket. Justin ville aldrig ændre sig, uanset hvor meget jeg troede på det. Det værste var at jeg nu måtte tage stilling til, om jeg overhovedet ville være i kontakt med ham. Men svaret var let, og jeg følte at det var tid til at slette den app, der ellers havde ført os sammen.

 

 

Selv om jeg nærmest kun lige var kommet, havde jeg lyst til at tage hjem igen. ”Jeg skrider.” jeg gik tilbage ind i stuen, for at tage min jakke på igen. Jeg fandt Kaylee og fortalte at jeg havde det dårligt.

 

”God bedring skat” Hun gav mig et kindkys, og et lille klem i min hånd. Derefter gik jeg ud til vejen, hvor Ollie og Justin stod og skændtes. Jeg gik direkte over til Justin, for der var noget jeg manglede at gøre.

 

Da drengene så at jeg gik over til dem, stoppede de hurtigt skænderiet. Ollie så konfus på mig, men han trådte væk, så jeg kunne skælde Justin ud. Justin så iskoldt på mig, hvilket bare gjorde mig endnu mere vred.

 

”Hvad fanden har du gang i?!” råbte jeg ham lige op i hovedet. ”Du er fucking den mest arrogante og selvoptaget nar, jeg fucking håber at du er glad nu!”

 

”Avery…” han nåede ikke at sige mere, før jeg havde givet ham en lussing, der sad midt på hans venstre kind. Jeg blev først lidt chokeret over mig selv, og at jeg havde slået ham. Men samtidig føltes det godt, og som om at jeg havde fået min værdighed igen. Men så kom skyldfølelsen, derfor var jeg hurtig til at gå over mod min bil.

 

 

 

Da jeg trådte ind af døren derhjemme, var det første jeg gjorde at hoppe ud af tøjet. Jeg skiftede til nattøj, for derefter at gå ned i køkkenet. Jeg var stadig vred, og chokeret, og havde skyldfølelse. Jeg kunne ikke håndtere mine følelser, og slet ikke tænke klart.

 

Jeg havde brug for noget der kunne få mig oven på, og det eneste jeg kunne komme på var chokolade. Jeg hev en vaffel frem, smørrede den ind i chokolade, og lod den hurtigt glide ned. Min krop rystede nærmest helt, og jeg følte mig ikke herre over mig selv.

 

En besked bippede ind på min telefon, og hvis det var Justin ville vreden bare blive større. Da jeg så på displayet, havde jeg lyst til at skrige. Hvad fanden ville han?

 

Jeg åbnede beskeden, for derefter at blive endnu mere arrig.

 

J, 17 Paramount High

Jeg har haft en værste aften. God jeg kunne godt bruge dig lige nu… ❤

 

Havde han haft den værste aften? Det var sgu da ikke ham der var blevet udnyttet for sygt. Vredt og uden at tænke mig om, skrev jeg tilbage:

 

A, 17 Paramount High

Det handler om dig Justin, det gør det altid.

 

Jeg gemte mit ansigt i mine hænder, mens jeg prøvede at finde ro i mig selv. Men jeg var helt ude af den, og jeg havde lyst til at slå på et eller andet.

 

Jeg modtog endnu en besked, og irriteret læste jeg den.

 

Da jeg så hvad han havde skrevet, sprang mit hjerte et slag over. Jeg blev nu nervøs for, at han vidste hvem jeg var.

 

J, 17 Paramount High

Så du ved hvem jeg er?

 

Det var lige præcis problemet.

 

 

Waow! Over 100 likes. Det er for sygt! TAK TAK TAK til alle jer der har læst med. Om det så bare var en lille bid, eller helt til kapitel 10. Jeg håber at historien kan leve op til jeres forventninger <3 Hvad tror I der sker nu? Tror i Justin finder ud af hvem A er? xKANTI

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...