We Are - Justin Bieber fanfic

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 sep. 2016
  • Opdateret: 30 okt. 2016
  • Status: Færdig
De ser hinanden hver dag, alligevel har de ingen anelse om hvordan hinanden ser ud. Over appen What’s Up skriver de frem og tilbage, kun med 3 informationer om hinanden – køn, alder og skole. Avery Williams nyder de små samtaler hun har med Dreng, 17 Paramount High. Han synes dog det er for lidt. Han sætter sig som mål, at finde ud af hvem fra sin skole det er han kommunikerer med hver dag. Men det er lidt svært at finde en, der ikke vil findes. Kan han nå at finde hende inden prom?

149Likes
135Kommentarer
39434Visninger
AA

2. Kapitel 1 ✆ "Questions"

KAPITEL 1

AVERY

 

Musikken spillede på fuld skrald i mine høretelefoner, der dækkede hele mine ører. Jeg gik med min telefon i hånden, mens jeg spolede videre til næste sang. Sådan fortsatte jeg, indtil musikafspilleren tilfældigt landede på en af mine yndlingssange. The Chainsmokers og Halseys sang Closer blev afspillet, og så var der ingen grund til at trykke videre.

 

Jeg gik ned af skolegangen, på vej til dagens sidste lektion. Jeg kiggede desorienteret op, da en person stødte ind i min skulder. Jeg så Kaylee, min bedste veninde. Jeg fjernede høretelefonerne fra mine ører, og lod dem i stedet hænge om min nakke. ”Hvornår er du overhovedet offline” grinte hun kærligt, med et nik mod min telefon, der lå sikkert i min hånd. Jeg grinte lidt af hende, og ignorerede hendes kommentar. Jeg slukkede musikken, og lagde derefter mobilen ned i lommen. ”2 minutter og så har du i hånden igen” fortsatte hun hånende, da hun vidste hvor afhængig jeg var af min telefon. ”Jeg har hele min hverdag i den tingest. Aftaler, penge, musik, sociale medier…” Kaylee afbrød mig med et kækt smil på læben ”Jeremy.” Jeg rullede med øjnene af hende ”Vi skriver sjælendt” forsvarede jeg mig selv. ”Han ringer til gengæld hele tiden til dig” overdrev hun. Jeg trak på skulderen ”Sådan gør kærester.” Der blev stille i mellem os et stykke tid, derefter fjernede hun den igen. ”Hvad siger han til din lille beundre?” Jeg så på hende med rynket pande ”Hvem?” Hun rullede med øjnene af mig ”Du ved udemærket godt hvem. Ham du skriver med hver dag, men som du ikke aner hvem fanden er.” Hun kørte hånden igennem hendes tjavsede hår. ”Du får det til at lyde som om jeg har 2 fyre på en gang. Jeremy er min kæreste og jeg vil ikke have nogen anden.” Kaylee mumlede et ”Okay.” Jeg rettede lidt på mine fletninger, der lå ned over mine skuldre. ”Desuden er han helt cool med det.” Kaylees øjne blev pludselig store ”Virkelig?!” udbrød hun, og jeg nikkede. ”Hvis det var mig var jeg blevet stiktosset. Min kæreste skal fanme ikke skrive med alle mulige duller han ikke engang kender navnet på.” Jeg kunne ikke lade være med at finde hende en smule sart. ”Der er vi så forskellige” konstaterede jeg.

 

En høj bimle lød fra min telefon. ”Det er sikkert ham der skriver nu” grinte Kaylee ironisk. Jeg kiggede på displayet der viste en besked på What’s Up. Jeg åbnede appen og så at Dreng, 17 Paramount High havde skrevet. Jeg sagde ikke til hende at hun havde ret, den glæde skulle hun ikke have. Jeg åbnede beskeden, og fik et lille smil på læben.

 

Dreng, 17 Paramount High

Billedkunst nu, det er en dræber…

 

Mine fingre bevægede sig hurtigt over telefonens tastatur.

 

Pige, 17 Paramount High

Du skal ikke brokke dig. Jeg har oldtidskundskab :/

 

Jeg låste min telefon igen. Jeg elskede vores små samtaler hvor vi kunne hyggesnakke. Det gjorde vi ofte, og det var vildt hyggeligt, og bragte mig i bedre humør. Jeg kunne fortælle ham alt jeg ville, og han ville ikke ane at det var mig der skrev. Ingenting at forholde sig til, ingenting der kunne bruges imod mig. Jeg følte mig mere modig. De ting jeg ikke turde sige direkte til ham, uanset hvem han var, så kunne jeg bare skrive det til ham. Det var rart at han ikke kendte mit ansigt. Endnu en besked bippede ind, og jeg slap et lille grin ud.

 

Dreng, 17 Paramount High

Okay, du er dødsdømt ;(

 

”Reagerer du også sådan der når Jeremy skriver til dig?” Kaylee så strengt på mig. Jeg rystede på hovedet af hende ”Han skrev bare noget sjovt?” Kaylee satte tempoet op, og det samme måtte jeg, for at følge med hende. Hold mund hun irriterede mig lige nu, men jeg siger ikke noget.

 

JUSTIN

 

Drengene og jeg sad oppe på skolens tag. Det var vores yndlingssted at hænge ud. Både fordi der var god udsigt over skolens arealer, samt andre elever ikke kom herop. Grunden til at de ikke gjorde det, var fordi at man egentlig ikke måtte. Men drengene og jeg var ligeglade, vi kom ikke på kontoret af at sidde her, så det gjorde vi.

 

Jeg gik ind på den app, så mange elever morede sig med for tiden. Det var nærmest blevet en trend, at have What’s Up appen. Her kunne man skrive med andre anonymt, hvilket faktisk var ret sjovt. I starten gjorde jeg det fordi at jeg kedede mig, men nu var der helt andre grunde. Hun var grunden til at jeg stadig havde appen. Hun virkede cool, og derefter gad jeg at skrive med hende. Men jeg havde ingen idé om hvem hun var, og hun vidste heller ikke, at det var mig hun sad og skrev med.

 

Som en del af dagligdagens program, sendte jeg hende en besked over appen.

 

Dreng, 17 Paramount High

Billedkunst nu, det er en dræber…

 

Klokken var lidt i 2 og billedkunst var det sidste modul. Drengene og jeg havde besluttet at vi ville blive væk. Men det skrev jeg ikke til hende. Det betød en smule for mig, hvad hun tænkte om mig. Mere med hende, end med andre piger. Hun var ikke overfladisk som de andre piger.

 

Hun svarede mig hurtigt. Hun var altid hurtig til at svare mig, og somme tider betvivlede jeg, at mobilen lå andre steder end i hendes hånd.

 

Pige, 17 Paramount High

Du skal ikke brokke dig. Jeg har oldtidskundskab :/

 

Da jeg havde læst hendes besked, kunne jeg ikke lade være med at føle mig en smule heldig. Godt jeg ikke havde det fag længere. Det var forfærdeligt, selv om jeg sov igennem de fleste af timerne.

 

Dreng, 17 Paramount High

Okay, du er dødsdømt ;(

 

Jeg låste min telefon, og lagde den ned i lommen. Jeg kiggede op på drengene, der alle sad og stirrede på mig. ”Er det hende pigen igen?” Med hende pigen mente de selvfølgelig den anonyme pige fra skolen. Jeg nikkede ligegyldigt, selv om det ikke var det.

 

”Hvorfor gider du at skrive med hende? Tænk hvis hun er tudegrim?” spurgte Hayden overfladisk. Hvad så? Tænkte jeg, hun virkede sød, så hvorfor betød hendes udseende noget? ”Det er hun ikke” svarede jeg selvsikkert. ”Så du har mødt hende?” spurgte han fortsættende. Det havde jeg ikke, men jeg havde træng til at nikke. Alligevel rystede jeg på hovedet. ”Ikke endnu.” Hayden sukkede ”Mød hende nu, se om hun ser godt ud, og hvis hun gør, så gå i seng med hende. That’s it” Jeg spillede med på drengenes drengerøvede attituder. ”Med alle de beskeder jeg har sendt, så har hun bare at være god.” Drengene grinte, mens jeg sad tilbage med en dårlig smag i munden. Hun var meget mere værd. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...