Farvel, håber vi ses igen.

Hovedpersons bedstemor er alvorligt syg, de bor ude på landet, hvor der er langt til den nærmeste apotek, og det er i gamle dage. Bedstemoren og hovedperson elsker hinanden rigtig højt, og hovedpersonen vil gøre alt for at bedstemoderen bliver rask. Novellen er inspireret af et maleri fra Michael Anger "Ved bedstemoderens sygeseng."

0Likes
0Kommentarer
35Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg var lige vågnet op, det havde sneet i løbet af natten. Sneen glitrede så smukt op mod den friske morgenhimmel, at det gav sådan et eventyrligt skær. Jeg trak i tøjet og gik udenfor for at fodre hønsene, gederne, køerne, grisene, gæssene og hestene. Mens jeg gik, kunne jeg høre sneen knitrede under mine støvler. Markerne var helt dækket af sne, og træerne var så eventyrlige smukke som et maleri fra et eventyrunivers. Iiih, hvor var det dog dejligt at komme udenfor. 

Jeg gik op mod hønsegården for at se, hvor mange æg, hønsene havde lagt. Jeg mærkede i halmen, hvor hønsene havde ruget. Der var i alt fem æg.

Jeg besluttede at overraske Bedste med noget lækkert morgenmad. Jeg skyndte mig at koge æg, lave brød og malke køer, så jeg kunne lave smør og mælk. Jeg piskede med et piskeris så hurtigt, som jeg kunne, mens jeg stod og holdt øje med ægget. Da jeg blev færdig med at lave morgenmad, skyndte jeg mig at dække et hyggeligt morgenmadsbord med stearinlys. Nu kunne jeg høre, Bedste var på vej ned ad trapperne.

”Men Bedste hvor ser du ud! Er du syg? ” Hun så ikke for godt ud, hun havde røde øjne, var helt bleg i ansigtet og hostede.

”Nej nej min kære Sofia, jeg er bare lige, atju. ” Jeg kunne simpelthen ikke nænne at se Bedste sidde ned og spise, da hun nærmest ikke en gang kunne gå uden at falde i søvn. Hvad skulle jeg gøre? Vi boede ude på landet, og jeg kunne ikke hente en doktor, da Bedste jo skulle være helt alene, og der var jo cirka to mil til byen.

Bedste satte sig til rette ved det hyggelige morgenbord og smilede sådan et smil, hvor hun ville vise, at hun ikke var syg, men havde det rigtig godt og var glad, men hendes host, der hele tiden kom, afslørede hende. Jeg mærkede forsigtigt på hendes pande, den var glødende varm.

”Bedste, du er jo helt varm, du må hellere gå ind i din alkove igen, så dækker jeg bare morgenbordet ved sengebordet. ” Bedste gav mig et blidt klem på håndledet, ligesom at hun ville sige, at det var helt fint.

Jeg hjalp hende op ad trapperne. Hendes ben kunne næsten ikke bære hende. Det var som om, hun havde ben, der var lavet af græs. Jeg hjalp hende ind i alkoven og lagde dynen over hende. Hun spiste lidt af sit æg, men hun faldt så hurtigt i søvn. Jeg sad hos hende i lang tid.

Bedste var ikke vågnet endnu, efter jeg havde gået en lang tur for at se om alle dyrene havde det godt. Det havde de. Dyrene hoppede og dansede i den hvide sne, men selvom dyrene var glade, kunne jeg ikke få et smil frem. Jeg prøvede, men der kom ikke et smil. Jeg havde slet ikke tænkt på, at hvis Bedste døde, så skulle jeg bo hos en helt anden familie. Jeg var så glad for Bedste, hun var den bedste, som jeg kunne få. Hun elskede mig, og jeg elskede hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...