Perfect | One Direction

Hvordan er det, at have følelser for en? Sommerfuglene køre rundt i maven på en og man smiler konstant ved tanken om personen. 19-årige Sia Marie DiNozzo bor sammen med sin familie i den engelske by London. 22-årige Harry Styles bor også i London sammen med hans familie. Sia har følelser for Harry – Harry har følelser for Sia. Men de ved ikke, at de begge føler noget for hinanden. En bytur fører dem sammen, efter en anden ’udlevere’ Sia imens Harry er der. Det hele begynder, at se rigtig lyserødt for Harry og Sia – men hvad sker der, når der sker noget der vil ændre deres liv for altid?
Find ud af det hele i; Perfect | One Direction.

Ingen er kendte.

121Likes
75Kommentarer
41062Visninger
AA

12. Kapitel 11

Sias p.o.w

Location; Hjemme ved Sia i London, England. D. 20. juni 2016 kl. 15:45

’’Sia!’’

Jeg fik øje på min far, men jeg stormede bare forbi ham. ’’Hey, hvad sker der?’’ spurgte min far. Jeg ignorerede ham, og gik ind på mit værelse, og smækkede døren til mit værelse. Jeg gik hen og smed mig ned i min seng og gav mig til, at tude som jeg havde gjort hele vejen hjem fra lægen. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne sige det her til Harry? Det blev jo aldrig ham og jeg, og jeg vidste ikke helt hvor meget jeg ville kunne det her alene.

 

’’Sia Marie DiNozzo?’’

Jeg rejste mig op, og kiggede ned på min mor som stadig sad ned. ’’Jeg går bare ind selv, jeg ringer hvis jeg får brug for dig’’ sagde jeg, og min mor nikkede og sendte mig et smil. Jeg drejede om på hælen, og gik hen til lægen. Hun rakte sin hånd frem, ’’Hej Sia, jeg hedder Charlotte’’ sagde hun smilende, og jeg gav hende hånden og gav hende et lille smil. Vi gik ind i rummet, og Charlotte lukkede døren efter mig.

Jeg satte mig ned på stolen der stod på siden af hendes bord. Charlotte satte sig ned ved hendes computer. ’’Når Sia, hvad sker der med dig?’’ spurgte hun, og kiggede på mig. Jeg rømmede mig, ’’Jeg… øhm, har haft det skidt på det sidste. Jeg har ikke været særlig meget i skole. Jeg er meget træt, hvilket resultere i jeg sover meget. Jeg har kvalme om morgenen når jeg vågner og den stopper efter to timer, så kan den godt komme igen efter frokost. Den kommer altid igen om aftenen et par timer inden jeg skal sove – også forsætter den til omkring klokken et om natten’’ fortalte jeg.

’’Er der andet? Såsom hovedpine, mavesmerter eller andet?’’

’’Jeg føler mig meget oppustet, men jeg ikke smerter i maven. Når jeg har sovet, så kan jeg godt få lidt hovedpine’’ svarede jeg, og Charlotte nikkede stille. ’’Hvor meget vejer du, Sia?’’. Jeg trak på mine skuldre, ’’Sidst jeg vejede mig for snart tre måneder siden – der vejede jeg 50 kilo’’ svarede jeg. ’’Skal vi ikke for sjov se hvad du vejer nu? Også kan vi også lige måle din højde’’. Jeg nikkede, og rejste mig op. Jeg gik hen til vægten og trådte op. ’’Hvad siger den?’’ spurgte Charlotte. ’’52,8’’ svarede jeg, og Charlotte nikkede og kom hen til mig. ’’Så måler vi dig også en gang’’ sagde hun, og jeg stillede mig op af væggen. ’’Ja, hvad siger den så’’. Charlotte kørte måleren ned til mit hoved. ’’165, så det jo som den plejer’’.

Jeg satte mig hen igen. ’’Ja, Sia. Du har taget 2,5 kilo på, og det er som sådan godt. Synes du selv din krop har ændret sig?’’ spurgte Charlotte. Jeg trak på mine skuldre, ’’Jeg synes jeg har taget lidt på omkring min mave, men det er ikke noget jeg har tænkt over’’.

’’Har du en kæreste, Sia?’’

Jeg rystede på mit hoved. ’’Nej… det har jeg ikke’’ svarede jeg. ’’Hvor har du sidst været seksuelt sammen med en?’’. ’’To ugers tid siden’’ svarede jeg, og Charlotte nikkede. ’’Hvornår har du sidst haft din menstruation?’’ Jeg tænkte mig om… Jeg havde faktisk ikke haft min mens siden april og vi var i juni nu. Endnu en ting jeg ikke rigtig havde tænkt på. ’’Slutningen af april, tror jeg’’ svarede jeg. ’’Kan du tisse nu? For så har jeg en lille test du lige skal tage’’.

Jeg nikkede, ’’Ja, det kan jeg godt’’ svarede jeg. Charlotte nikkede, og der gik ikke langtid før jeg fik stukket en graviditetstest i hånden. Graviditet havde jeg slet ikke tænkt på. Jeg rejste mig op, og gik ud på toilettet.

-

Jeg kom tilbage, og Charlotte fik testen, ’’Ja, så skal vi bare vente’’ sagde hun, og jeg nikkede. ’’Hvis du nu er gravid, ved du så hvem faren er?’’ spurgte Charlotte, og jeg nikkede. ’’Ja, det ved jeg’’ svarede jeg, og hun nikkede. ’’Har du overvejet hvad du vil gøre, hvis det nu er?’’. Jeg rystede på hovedet, ’’Nej, for en graviditet har slet ikke slået mig. Jeg har ikke tænkt, at jeg kan være gravid. Så jeg ved ikke hvad jeg vil gøre’’ svarede jeg.

’’Og du er ikke sammen med faren?’’

Jeg rystede på hovedet. ’’Nej, jeg er ikke forholds-mennesket. Det har også givet en del problemer og konflikter. Det har også gjort, at vi nu er helt færdige med hinanden, og vi har kommer nok ikke til, at tale sammen igen. Det gør ondt, for jeg elsker ham – men… jeg tror aldrig det bliver til noget’’ svarede jeg, og Charlotte nikkede stille. ’’Jeg er også kun 19 år gammel, så jeg ved ikke om jeg overhovedet kan tage ansvar for et lille barn… alene’’. ’’Hvor gammel er…’’ ’’Harry’’ sagde jeg. ’’Hvor gammel er Harry?’’ spurgte Charlotte. ’’Han er 22’’ svarede jeg.

’’Ja så er I begge meget unge… Men hvis du er gravid, ville du kunne få dig selv til, at få en abort? Det er selvfølgelig helt op til dig, det er dig der skal leve med det resten af livet’’. ’’Jeg har enlig altid været imod aborter.. Tanken om, at slå et lille uskyldigt væsen ihjel’’ svarede jeg. Charlotte nikkede, ’’Lad os kigge på resultatet’’ ………

 

Jeg var gravid…

Ikke nok med det, så var jeg allerede 8 uger henne. Næsten 9 uger. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne sige det til Harry? Like; ’’Hey Harry, jeg er gravid med dit barn – og jeg er faktisk allerede 8 uger henne, næsten 9’’. Nej, det kunne jeg jo ikke.

*Bank bank*

Døren til mit værelse gik op, ’’Sia?’’ kom det fra min mor. Jeg snøftede, ’’Hvad?’’ spurgte jeg. Min mor kom hen og satte sig i min seng. ’’Hvordan har du det?’’ spurgte min mor, og kørte noget af mit hår om bag mit øre. ’’Af helveds til… Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg taler ikke med Harry mere, og jeg ved jo godt, at det er ham der er faren’’ svarede jeg, hæst. Om mindre end en måned rejste Harry til USA… Også stod jeg tilbage med hans barn i maven. ’’Han rejser om mindre end en måned, også står jeg tilbage med hans barn i maven’’ sagde jeg, og satte mig op og kiggede på min mor. ’’Fortæl ham det, Sia. Måske gør det, at han ikke tager afsted alligevel. Han fortjener også, at vide det’’ svarede min mor stille.

’’Jeg ringer til ham og siger det’’…

-

Location; Hjemme ved Sia i London, England. D. 20. juni 2016 kl. 17:45

’’Du har ringet til Harry. Jeg kan ikke tage min telefon lige nu, men smid en besked – så ringer jeg til dig. Hey’’.

’’Hey Harry, det er Sia… Der er noget vigtigt jeg skal fortælle dig, så vil du ikke godt være sød, at ringe tilbage til mig? Hej’’

Jeg lagde min mobil fra mig, og lænede mig op af væggen. Jeg tørrede tårerne på mine kinder væk. Jeg var så ked af det. Jeg kunne ikke tænke på andet end Harry og graviditeten. Jeg elskede ham så meget, og det var ham jeg ville være sammen med. Jeg var bare bange for, at jeg ikke kunne holde et forhold. Jeg havde virkelig aldrig været god til det. Alle mine forhold havde endt fordi jeg ikke kunne det. Så nu havde jeg opgivet det. Sidst jeg havde jeg et forhold var snart to år siden.

Min mor kom ind på mit værelse, ’’Tog han den ikke?’’ spurgte hun, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, det gjorde han ikke… Men jeg lagde en besked’’ svarede jeg, og tog min mobil op i min hånd. ’’Jeg skriver også lige til ham, hvis han nu ikke lytter sine beskeder’’.

 

To: Harry

Hej Harry… Jeg har forsøgt, at få fat i dig – men uden held. Vil du ikke godt ringe til mig? Jeg har noget jeg bliver nød til, at fortælle dig. Så vil du ikke nok være sød, at ringe til mig?

 

Jeg sendte beskeden, og kiggede på min mor. ’’Hvad gør jeg hvis jeg ikke kan få fat i ham? I skolen ser jeg ham ikke særlig meget, og hvis jeg gør så undgår han mig’’ sagde jeg. ’’Hvis det er, skal jeg så tale med Anne så hun kan få ham til, at kontakte til eller snakke med dig?’’ spurgte min mor, og jeg rystede på mit hoved. ’’Nej, jeg ordner det selv… Jeg er selv skyld i det her, så jeg vil også selv løse det’’ svarede jeg, og min mor nikkede stille. ’’Men husk, Sia – jeg er her for dig, og jeg står altid klar til, at hjælpe dig!’’. Jeg smilte.

’’Tak mor’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...