Perfect | One Direction

Hvordan er det, at have følelser for en? Sommerfuglene køre rundt i maven på en og man smiler konstant ved tanken om personen. 19-årige Sia Marie DiNozzo bor sammen med sin familie i den engelske by London. 22-årige Harry Styles bor også i London sammen med hans familie. Sia har følelser for Harry – Harry har følelser for Sia. Men de ved ikke, at de begge føler noget for hinanden. En bytur fører dem sammen, efter en anden ’udlevere’ Sia imens Harry er der. Det hele begynder, at se rigtig lyserødt for Harry og Sia – men hvad sker der, når der sker noget der vil ændre deres liv for altid?
Find ud af det hele i; Perfect | One Direction.

Ingen er kendte.

122Likes
75Kommentarer
41499Visninger
AA

11. Kapitel 10

Sias p.o.w

To uger tidligere: 6. juni 2016.

’’Har du set Harry?’’ spurgte jeg, og stoppede op foran Louis. Jeg havde ikke været i skole i noget tid, og jeg havde ikke set Harry i halvanden uge. Jeg havde ikke engang været i kontakt med ham. ’’Du er i skole’’ sagde Louis overrasket, med et smil på læben. Jeg smilte, ’’Ja ja ja, jeg er i skole’’ svarede jeg. Louis grinte stille, ’’Har du været syg?’’ spurgte han flabet. Jeg rystede på hovedet af ham. ’’Jeg har ikke haft det særlig godt. Jeg har det stadig ikke specielt godt, men min mor siger jeg hverken har feber eller noget. Sååå, ved ikke rigtig hvad det er.

’’Men har du set Harry?’’

Louis nikkede, ’’Ja, jeg så ham for 10 minutter siden. Men jeg ved ikke hvor han gik hen’’ svarede han, og jeg nikkede stille. Jeg måtte tale med ham! Det var så underligt, at jeg ikke havde set ham i halvanden uge. Selvom jeg ikke havde været i skole, så havde jeg set ham alligevel. ’’Prøv at kig ude i gården, tror han er gået derud sammen med Justin’’ sagde Louis, og jeg nikkede. ’’Okay, vi ses senere’’ svarede jeg, og drejede rundt på hælen og gik mod gården. Det var et sted hvor man måtte ryge. Folk hang ud derude i pauserne eller når der var en time der var aflyst.

Jeg åbnede døren ud til gården, og trådte ud og lukkede døren bag mig. Jeg kiggede rundt, og fik øje på Harry, Justin og Jason. Jeg gik hen imod dem, og Jason fik hurtigt øje på mig. ’’Åhhhh Sia, du er i skole’’ udbrød han, og Justin og Harry kiggede på mig. Jeg smilte og kom hen til dem. ’’Hey babe’’ sagde Justin, og vi gav hinanden et kram. ’’Jeg vidste ikke du røg?’’ sagde jeg, og hentydet til den tændte smøg mellem hans fingre. Justin kiggede på mig, ’’Hvis du havde været i skole, så havde du fundet ud af det’’ svarede han drillende. Jeg rystede på hovedet af ham. Typisk Justin. ’’Ved Maddie det?’’ spurgte jeg, og kiggede ham i øjnene. Han nikkede, ’’Men hun er ikke så meget for det’’ svarede han, og jeg nikkede.

Jeg kiggede på Jason, ’’Hva’ så, Sia?’’. ’’Hva’ så, Manse?’’ svarede jeg. ’’Manse?’’ spurgte Justin, og vi kiggede på ham. ’’Ja, det er Jasons nye kælenavn’’ svarede jeg, og Justin kiggede på Jason. ’’Manse’’ sagde han, og smilte flabet.

Jeg kiggede på Harry, som endnu ikke havde sagt noget til mig. Han lignede en der tænkte så det bragede. Han kiggede langtom længe på mig, ’’Hej’’ sagde jeg stille. ’’Hej’’ svarede han, og jeg kiggede på Jason og Justin som bare stod og kiggede på os. ’’Knas?’’ spurgte Justin, og kiggede på skift mellem mig og Harry. Jeg trak på mine skuldre, ’’Pas’’ svarede jeg, kort. ’’Hey drenge, skrid lige ind med jer. Jeg skal lige tale med Sia…. Alene’’ sagde Harry, og drengene kiggede på ham. ’’Okay’’ svarede Jason, og Justin smed din smøg inden de gik ind.

Jeg kiggede på Harry, og satte mig på bænken. Harry satte sig foran mig. ’’Hva’ så? Hvordan har du det?’’ spurgte han. Jeg trak på mine skuldre, ’’Jeg har det stadig ikke godt, men jeg kan ikke blive hjemme for altid’’ svarede jeg. ’’Hvorfor har jeg ikke set dig i halvanden uge?’’ spurgte jeg, og Harry sukkede. ’’Der er noget jeg må sige til dig, Sia…’’ startede han. Åh nej….. ’’Sia, det her går jo ikke… Jeg føler ikke det her går, og…’’. Harry kiggede ned i bordet. ’’Hvad?’’ spurgte jeg, stille.

Harry kiggede på mig, ’’Sia, det her går ikke… Jeg kan ikke mere’’. Jeg følte bogstaveligt talt, at mit hjerte blev revet ud af kroppen på mig der. ’’Jeg kan ikke mere, det her går ikke. Vi to kan ikke blive til noget. Der er jo ikke noget liv når vi endelig ser hinanden. Her på det sidste når jeg er kommet hjem til dig, så sover du imens jeg ser fjernsyn. Vi laver jo ikke noget sammen, vi taler dårligt nok sammen. Jeg kan ikke forsætte sådan’’. Jeg kiggede væk, ’’Hvor langtid har du tænkt over det her?’’ spurgte jeg, og kiggede på Harry igen. ’’I noget tid nu, det var bare først for halvanden uge siden jeg ikke kunne holde det ud mere’’ svarede han, og jeg nikkede stille.

’’Sia, det slutter nu…’’

-

Location; Hjemme ved Sia i London, England. D. 20. juni 2016 kl. 13:30

 

’’Sia, det slutter nu…’’

Det der ikke måtte ske er sket. Jeg havde mistet han. Aldrig havde jeg følt mig så tom indeni. Jeg havde mistet ham, jeg havde den person der var begyndt, at betyde alt for mig. Jeg var helt tom indeni, jeg kunne ikke tænke på andet end Harry. Han fyldte virkelig alt i mit hoved. Når jeg så ham over i skolen, så gik der en smerte igennem mig. Tanken om han ikke var i mit liv som han plejede kunne jeg ikke holde ud. Det havde også betydet, at jeg ikke var så meget i skole – og det havde givet et kæmpe fravær. Jeg havde været til en samtale med skoleinspektøren og han havde sagt, at hvis jeg ikke kom i skole hver dag så ville jeg blive smidt ud. Kom mit fravær op på 80% så var det farvel og tak. Mit fravær var lige nu på 78%, så jeg kunne godt regne ud, at min tid på skolen snart var forbi. Hvis det sker, så betød det også, at jeg ingen penge havde.

Udover alt det med Harry og min skole, så havde jeg det stadig dårligt. Min kvalme om morgenen var ulidelig. Det var så hårdt, at have det så skidt når man stod op om morgenen. Jeg var træt hele tiden, hvilket resulterede jeg sov rigtig meget. Min kvalme kom af og til tilbage om aftenen og midt på dagen.

’’Sia, er du ikke skole?’’. Min mor kom ind på værelset, og kiggede hen på mig. Jeg sukkede, og kiggede ud af vinduet. Jeg sad oppe i vindueskammen, hvor jeg efterhånden sad hele tiden. ’’Sia, hvad er det der sker?’’ spurgte min mor, og kom hen til mig. Jeg sukkede, og kiggede på hende. ’’Er det alt det med Harry?’’ spurgte hun, og lagde sin hånd på min bare knæ. Jeg sukkede, ’’Jeg ødelagde det hele selv’’ svarede jeg, og min mor rystede på sit hoved. ’’Det må du ikke sige, Sia! Du må ikke sidde og give dig selv skylden. Det var måske bare ikke meningen, at det skulle være jer to’’ svarede min mor. ’’Mor, jeg ødelagde det. Jeg gav ham ikke nok opmærksomhed, når vi var sammen. Jeg sov det meste af tiden, og lod ham sidde for sig selv og se tv eller lave noget andet alene. Det er meningen man skal være sammen, når man er sammen’’.

’’Noget andet, Sia… Jeg har lagt mærke til, at du sover meget og du har kvalme det meste af dagen hver dag. Det har været sådan i noget tid nu, skal vi ikke tage til lægen og finde ud af hvad der virkelig er galt med dig?’’ spurgte min mor. Jeg sukkede, ’’Jeg fejler jo ikke noget, det er sikkert bare noget virus’’ svarede jeg. ’’Sia, jeg er din mor – jeg kan se på der, at der er noget som skal tjekkes af en læge. Du har haft det sådan her de sidste 8 ugers tid’’

’’Mor, jeg vil ikke til lægen. Du ved hvordan…’’ ’’Ja, jeg ved hvordan du har det med læger. Du hader dem’’ afbrød min mor. Jeg sukkede, og nikkede. Jeg hadet virkelig læger. Jeg vidste godt, at de var til for at hjælpe en. Men jeg kunne bare ikke lide den. Det var nok fra dengang jeg skulle stikkes lige i ballen da jeg var syv år gammel. Jeg kunne ikke alle deres klamme kanyler og andet pis. ’’Sia, jeg tager med dig og der sker dig ikke noget. Vil du ikke også selv finde ud af hvad der er med dig?’’. Jeg sukkede endnu en gang.

’’Okay… Så lad os tage af sted’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...