The Maze Runner: Can Never Forget It!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2016
  • Opdateret: 21 mar. 2017
  • Status: Igang
-Maze Runner: Can Never Forget It!-

Isabella er datter af Janson og direktør Ava Paige.. Hun arbejder i Wicked, men siger en dag fra overfor hendes forældre. Isabella bliver selv sendt til Labyrinten.
Men her kan ingen huske noget fra deres tideligere liv. Kun deres navn.
Isabella møder Newt, det føltes som om hun har kendt ham hele hendes liv. Tør Isabella at erklære sin kærlighed til Newt,med strafferne i nærheden, for at beskytte Newt? For at beskytte ‘The Gladers’ Eller for at beskytte sig selv hvis hun mister ham?
1 År senere dykker Thomas op i Labyrinten, og vender op og ned på labyrinten, samt ‘The Gladers’

2Likes
4Kommentarer
1475Visninger
AA

9. -WICKED-Thomas Synsvinkel!-

-WICKED-

~Thomas~

"Hvordan ser der ud Thomas?" Spørger Ava, og ser mig over skulderen, Teresa fanger mit blik og ser mig i øjenene. 

"Det ser okay ud." Svare jeg. "Hvis vi sætter en fokus op, så vi lader Isabella sove i en halvanddens uges tid. Vækkes en mønster i drengenes hjerner især Alby, Minho, Gally, Zart, Winston og især Newt. Frygt udgør den største chance på en kur, imod udbruddet. Måske hvis vi satte et hademønster op, så Newt bliver fortvivlet over Isabella. Det vil gøre at Newts hjerte aktivitet kan være en stor del for vores kur. Hvis Isabella bare sådan hader ham." Svare Teresa, jeg kikker dystert på hende. Havde hun helt glemt hvad der skete for omkring et år siden?

"Hvordan har de de enelig, du ved idag.. Efter Isabellas Opførsel, for et år siden?" Spørger Aris, Mit og Teresas blik fanger også Avas. I Det træder Janson, og Nogen vagter også ind.

"Jeg ved det ikke", Ava sætter sig ned og ser på os.  "Min Egen Datter, Jeg ville ønske at hun bare var her. Så jeg kunne holde om hende, en mors største livsglæde er at hendes barn er her og er glad." Svare Ava, og en tåre glider ned af hendes kind, Jonson kysser hende.  Jeg vender hovedet væk.

"Jeg ville også ønske at vi kunne skåne hende for prøverne. Men hun valgte det jo selv!" Svare Jonson, der tydeligvis også har hørt Aris Spørgsmål. 

"Isabella er et godt meneske!" Tiføjer jeg, "Hun er helt unik!" svare jeg.  

"Hvad sker der?" Spørger Janson, og kikker på Teresas overvågnings skærm. "Det ser ud til at Newt, læner sig over hende", svare Teresa.  

"Stop dog den dreng, han skal ikke være så tæt på min pige!" Råber Janson, og alle ser forskrækket på Janson. "Det kan vi ikke stoppe!" smiler Aris.

"Hun er snart 16!" Siger Ava, og kikker På Janson. "16, Nej hun er da kun 14?" Spørger Janson. "Nej, hun er snart 16, Kan du ikke huske hvor gammel din datter er?" Spørger en vagt, "Tiden er gået hurtigt!" svare Janson. 

"Ja!" Svare Teresa, "Hende og Issac Newton har altid haft noget!" Svare Aris, og kikker forbløffet på skærmen, han har altid haft et crush på Isabella. 

"Nu Stopper du Aris, kan du ikke acepterre at Isabellla ikke gider dig!" Svare jeg og springer op af stolen. Aris kikkede med hævede øjnbryn på mig, men jeg rullede med øjenene. Wicked er gode, Teresa telepaterede en besked til mig. 

"Thomas er du frisk?" Spørger Aris, jeg rejser mig. 

"Se på dem! Dem i labyrinten De er som os. Vi torturerre dem!" Skreg jeg. 

"Wicked er gode!" Sagde Teresa, "Thomas, du må huske hvorfor vi går det her! Det er for at redde verden. At finde en kur mod udbruddet er det vi er her for!" siger Ava.

"Er wicked virkelig gode?" spurgte jeg.

"Du Gik i glip af Isabellas opvækst. Fra da hun var 5 til hun var 15, 10 år af din datters liv, gik du glip af!" Skreg jeg og vendte mig imod Ava. 

"Du er ligeglad med andre. Du sendte din søn ud i infernoet, og beholdte din datter fordi hun var imun!" Skreg jeg, og vendte mig imod Janson.

"Aris, Du var hendes bedsteven. Du var ikke glad, fordi hun var lykkelig." Skreg jeg og vendte mig imod Aris.

"Teresa, du... Du vil sætte et hademønster op, jeg kan slet ikke kende dig længere!" Stønnede jeg. "Og", "Jeg holdte mig selv for nar heletiden!", tilføjede jeg og så ned i jorden. Jeg løb ud på gangen, men vagterne tog mig. Jeg vidste at det var på tide at skænke mit liv, en sidste tanke. Omlidt ville jeg miste hukomelsen og blive sendt op i labyrinten, eller også ville vagterne dræbe mig. 

Wicked.

 

Jeg håber ikke at det forvirrede at jeg lige skiftede hele historien hurtigt.. Jeg syntes også at det kunne være fedt, og se Thomas's Tanker! XD.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...