The Maze Runner: Can Never Forget It!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 sep. 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
-Maze Runner: Can Never Forget It!- Isabella er datter af Janson og direktør Ava Paige.. Hun er leder af projekt gruppen, WICKED og arbejder med Labyrint prøverne sammen med Thomas.. Isabella hader jobbet, en dag siger hun fra overfor Hendes forældre.. Hun nægter og se hendes venner blive tortureret i labyrinten!. Isabella bliver selv sendt til Labyrinten. Men her kan ingen huske Isabella møder Newt der virker meget bekendt?... 1.År senere dykker Thomas op i Labyrinten hvad sker der nu?.

0Likes
0Kommentarer
429Visninger
AA

2. -HATE WICKED!-

-Isabella Synsvinkel-

Hvem ville hun nu sende ind i labyrinten?

Kansler Paige selvfølgelig...Måske skulle man tro at når du er kommet ind i Wicked er de skide heldig du slipper fra Udbrudet..(når ja Ava Paige er min mor-Jeg sagde ikke jeg kunne lide det jeg hader der-.)

WICKED ER FANDME VÆRE END OG DØ!...

Hver eneste dag arbejder du! Ser dine venner blive tortureret sat på prøve!.. (De Imune)Det værste af det hele er at der er del af dig.              Jeg  kan ikke mere...

(direktør.Janson var min far!-Jeg Hader det jeg hader Ham.)

Jeg gik rundt i ring og var mega fusteret som hver gang i denne måned på præcis denne dato den samme hver måned den 28. Uanset April,Juli,Januar eller en anden måned... Den dag hvor de vælger hvem der skal have slettet hukommelsen og blive sendt ind i Labyrinten,(udnyttes).

"Vi skal bede Isaac Newton om og komme ned i Centralrummet!"

Blev der gentaget i højtalerne..(Han skulle i labyrinten)..

Jeg så Ham længere nede på gangen han var en af mine tætteste venner i dette helvede han ville væk han ville væk nu han løb men blev fanget af 2 Vagter. Jeg så vagterne slæbe ham hen af gulvet og hen af de mange gange!..

''Jeg har så ondt af ham!'' Lød en stemme bag mig, det var Thomas, min

 

absolut bedste ven...

''Jeg kan ikke klare det her længere!'' Sagde jeg højt, og kastede min spinkle skikkelse over i hans arme..

''Det kan ingen af Os!'' Svarede en bag mig og Thomas, nemlig Aris der kom gående sammen med Teresa...

(vi var Imune og det var os der stod for meget med prøverne.). ''Jeg går det nu! Jeg går ned til min far jeg kan ikke længere de tog Newt jeg kan ikke mere!.'' Svarede jeg og tårende begyndte og løbe fra mine kinder..

Teresa var hurtigt over ved mig..

''Du går hvad?'' spurgte Thomas og så bekymrende på mig..

''De skal tag mig som den næste! Jeg vil ikke mere jeg vil ikke se flere af vores venner blive sendt der ind!'' skreg jeg og vendte mig om mod min far og Paige,s kontor...

''Det går du Fandme ik!'' skreg Aris,Thomas og Aris Holdt mig fast. I Sekunder var håbet der og så forsvandt det Aris og Thomas var meget stærkere en mig..

''Slip mig!'' Svarede jeg, og sukkede..

''Ved i hvad?'' Spørger Teresa ud i det blå..

''Hvad?'' Spørger Thomas og slipper mig, Aris holder mig stadig men blidt..

'' Prøv og hør! Vi vil ikke allesammen overleve uanset, hvis Isa vil ind i labyrinten nu vil det være ligegyldigt. Vi bliver jo mindre og mindre så før eller siden sender de os jo alligevel derind!'' Svarede Teresa.

''Please, Jeg kan ikke det her længere okay?'' Svare jeg, jeg sukker og fanger Thomas blik..

''Aris lad hende gå! Det er lige meget men bare sig farvel til os!'' Sagde Thomas, Aris slap mig men Thomas blik sagde lad mig lige gøre noget, jeg stoppede op og lod ham komme tæt på.

HAN KYSSEDE MIG FUCKING!...

Jeg gjorde intet jeg løb, over til hospitals afdelingen..

Jeg glemte noget.

''Goddag! Mis.Isabella. Hvad bringer dig hid?'' Spørger Doktor Crewford..

''Goddag! Har de sent Isaac Newton op?'' Spørger jeg..

Hun rystede på hovedet!.

'' Nej men der er ikke mere en et par minutter til! Venstre dør, du ser han når du kommer ind!'' Svare hun jeg løber ind til det rum han er i, og får hurtigt øje på ham, hukommelse tingen er igang.

'' Øhh! For POKKER!! Farvel jeg håber det her ikke er et Farvel Isaac.. Jeg skal nok få dig ud derfra jeg kommer jeg skal nok komme!. Vi ses snart igen!'' Svare jeg. Jeg rør blidt hans kind der falder tåre fra mine kinder..

En Høj BiB lyd, lød der kom vagter ind af døren! De tog ham og jeg gik op på bestyrelsen,s kontor.

(Mine forældre og den førende leder)..

Jeg var fucking ligeglad med og banke på, der inde sad min far og lederen af alt i WICKED..

'' Solstråle! Hvad laver du her?'' Spurgte Janson.(Far)

''Hvorfor lige Isaac!'' Svarede jeg afslappet først afslappet og så vred det var min strategi.

''Hvorfor stiller du overhovedet det spørgsmål! du kender jo svaret og især som projekt leder burde du da kende svaret!'' Spørger min over Chef..(min fars leder).

''I Torturere dem jo allesammen!'' Svare jeg og hæver stemmen.

''Vi torturerer dem ikke vi finder en kur igennem deres hjerne mønstre!'' Svare min far roligt..

''De er jo ikke Testpersoner! De er levende menesker!'' Skreg jeg, tænk de gjorde det her! Holdt de ikke af andre menesker.

'' Hvad vil du? Miss.Isabella Paige. Jeg kan nemt fyre dem fra deres pligt!'' svare min over ordnede Chef.

''Jeg giver jer 2 Valg. Enten stopper i prøverne over blikligt. Eller også sender i mig ind i LABYRINTEN!!'' skreg jeg det chokerede min far og lederen og min mor kom ind af døren og så helt forbavset ud!.

''Min lille skat du er da projekt leder sammen med Thomas!'' Svarede min mor Ava Paige og så overrasket ud.

''Ihar jo aldrig spurgt mig. Det har altid været jer før mig og sådan har det været lige så langt tilbage jeg kan huske. Bare jer og arbejde! Jeg hader det WICKED er jo være en UDBRUDDET!'' Skreg jeg.

''Isabella jeg ber dig sig farvel til dine venner dette er din sidste dag her nu går du i seng og imorgen sender vi dig til Labyrinten!'' Svare min Chef..

Jeg glor på min mor og far der står og kikker koldt på mig.

Jeg går ud af døren hvor Thomas står og venter på mig.

''Det er min sidste dag!'' Svare jeg, men jeg kunne ikke holde et smil væk fra mine læber.

(Men nu var jeg ikke den der så andre blive tortureret, nu var det mig men det var bedre sådan ikke?)..

''Har de virkelig fyret dig! Jeg mener du er jo!'' Svarede han.

''Niks jeg sagde vores mening! Men ikke et ord om dig. Thomas det er forbi imorgen sender de mig i labyrinten hellere lade dem torturere mig en og se vores venner blive tortureret ik?. Thomas der bliver færre og færre teenagers om ikke så lang tid bliver det også dig!.'' Svare jeg og lægger mine arme over kors..

''Jeg kommer imorgen tidelig og siger farvel! Du må hellere gå i seng.!'' Svare han jeg gik ned af gangen og ind på mit værelse låste døren. Så lagde jeg mig til og sove..

-6 Timer Efter!-

Jeg vågnede! Nogen bankede på døren, og så gik døren op men hvem Vile komme ind så sent?. Hvordan? Dem der har nøglen Til mit værelse er kun min Mor, og Thomas. Teresa og Aris deler også en nøgle.

Men ind af døren kom Min Mor!..

''Hvad vil du?'' Spørger jeg, hun lukker døren og lister ind.

''Isa! Jeg vil bare gerne forstå noget! Det bliver kun dig og mig ingen far ingen anden.'' Svare hun.

(Lad os kalde hende Ava!/Mor alså som i Eks-Mor)..

''Det er intet! Intet og forstå!'' Svare jeg.

''Isa! Har du altid Hadet os hadet WICKED!''Spørger Ava.

''Det startede jo ikke sådan. Det startede med Nick med Jer dig og far. I starten var det okay jeg fik mange nye venner og jeg arbejdede med så fantastiske mennesker der var ældre en mig. Så Begyndte det! Labyrint prøverne i tog alle torturerede alle mine VENNER MINE GLADERS!. Jeg gik under prøverne det er hæsligt i finder aldrig en KUR på denne måde!.Hvad vil i lade en hel generation dø!. Så begyndte det henlevede alså! Jeg kan aldrig tilgive Dig eller Janson-Far.. For i sendte Nick derind han er jeres eget kød og blod! Ligsom mig!..'' Svarede jeg..

'' Isa! Nick var Bare ikke Stærk nok! Det var jo derfor han døde!'' Svarede hun, hvad fanden er der med hende er hun sindsyg det har hun sikkert været Ligesiden de startede Labyrint prøverne..

''Han er Var din søn! Desuden kostede din søn dig din Datter!'' Svarede jeg, hun så såret ud!..

''Hvad mener du dog?'' Spørger hun.

''Det du gjorde ved min bror har kostet dig mig! JEG ER IKKE DIN DATTER MERE!!'' Skreg jeg af mine lungers fulde kraft.

Jeg Så jo min egen bror dø og det var alt sammen mine forældres Skyld nej det var ikke kun deres der var alle!

Alle i hele WICKED's skyld. WICKED! WICKED ER MIN FJENDE!! Jeg gentog det for mig selv flere gange tog en sort tus og skrev det på mit ben, min Eks-Mor anede ikke hvad jeg lavede

''Godnat!'' Svarede hun..

Jeg fik ikke sovet mere jeg lå vågen indtil klokken 7 hvor jeg gik i Bad alt det der kunne bruges blev brugt alt Sæbe, Alt Shampoo jeg ville ikke komme i bad i lang tid vidste jeg..

Jeg tog tøj på spiste morgenmad med Aris, nu var det nu Thomas, Aris, Teresa, selv min Eks-Mor og far var kommet.

'' Farvel!'' sagde min Eks-Far..

Ham og Eks den anden prøvede og kramme mig jeg skubbede dem begge væk!, De skulle holde sig væk fra mig..

"Jeg fatter det ikke! Jeg kommer nok aldrig til og se dig igen, du er min bedste veninde!.. DRENGE! DRENGE OG DIG.!" Sagde Teresa vores kram varede meget længe, Vagterne måtte hive hende væk fra mig men Teresa hun var der! Hun var der altid for mig! Aldrig ALDRIG svigtet mig..

"Jeg aner ikke hvordan jeg skal gøre det her så jeg gør det sådan!" Svarede Aris, og trak mig ind i et Kram og jeg kunne mærke han KYSSEDE mig på kinden!..

"Pas på dig selv!" Svarede han of skab mig..

"Åh! Thomas!" Svarede jeg, det var slemt jeg tror det var værre en Teresa, men hvordan?..

"Is! Du klare dig du er klog og stærk! Men jeg har i langtid ville sige disse ord til dig dem jeg siger Nu: Isabella vi 2 er alt sammen uden dig er min jord ødet. Jeg elsker dig Issbella det gør jeg virkelig!" Svarede Thomas, men jeg forventede han ville kramme mig men det gjorde han ikke han Kyssede mig på munden!..

"Thomas det var!" Jeg fik næsten ikke talt færdigt.

"Ja! Det var uventet og dit første Kys!" Svarede ham drillende.

"Her er de sidste kordinater! Pas godt på dem!" Svarede jeg jeg rakte ham nogen kordinater men så kom to vagter.

De lagde mig på en seng og så blev alt Sort..!

(Jeg undskylder for det virkelig lange kapitel så lange bliver de næste slet slet ikke!.. Jeg håber virkelig i kan lide den da det er min første Movella!).

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...