Noah

"Claire! Kom her!" Griner han. Jeg prøver at løbe, men han fanger mig og vi griner. Han tager fat i min hage og kysser blidt min næse. Jeg dasker ham på armen, og vi griner. "Hvordan går det med Hannah?" Spørger jeg stille og kigger ned. "Ikke så godt, det går meget bedre med Emily!" Siger han og griner. Se selv, en player. "Har du fundet en ny?" Spørger jeg. "Ja, så nu har jeg to!" Siger han og lægger armene om mig. "Mon jeg kan få tre?" Hvisker han ind i mit øre. Claire, genert sprudlende pige. Noah, pigernes ven, arrogant idiot. Noah og Claire har været bedste venner i evigheder, men da Claire får følelser for Noah, vil deres venskab så gå i stykker? Eller finder hun ud af at han føler det samme for hende?

42Likes
6Kommentarer
6200Visninger
AA

2. Kapitel 2

"Claire, vågn op! Ellers kommer du for sent i skole." Jeg rejste mig op i sengen og så at min mor stod ovre i dørkammen.

"Er far her?"

"Nej, han tog afsted i aftes." Hun vender sig om og går nedenunder. "Hvis du ikke er klar om 10 minutter, køre jeg uden dig!" Råber hun. Jeg ruller mine øjne og går over til mit skab.

Det er varmt udenfor, mindst 100 grader, så jeg finder et par løse sorte shorts og en stram top. Da jeg går nedenunder er hun allerede taget af sted. Fedt. Nu skal jeg gå.

Jeg tager min jakke og taske og går afsted mod skolen. Hvorfor skal far flytte? Jeg ved at stemningen mellem dem er anspændt, men jeg har ikke regnet med at han skal flytte. Jeg drejer rundt om hjørnet og ser Noah.

"Noah!" Han vender sig om og får et smil på læben. Jeg går med raske skridt hen mod ham. Han strækker sine arme ud og giver mig et knus. Præcis ligesom i drømmen, tænker jeg. Eller, næsten.

"Hvad laver du her?" Han slipper mig og kigger undrende på mig.

"Jeg har flyttet skole."

"Skal du så gå her, smukke?" Jeg nikker og vi går videre ned mod skolen.

Noah følger mig op til kontoret og derefter ned til mit skab. Det er lige ved siden af Noahs. "Skal jeg ikke vise sig rundt?" Spørger han med sit største playersmil.

"Jo." Jeg lægger min taske ind i skabet, låser det og tager fat i Noahs hånd, som han holder mod mig. Først viser han mig biblioteket, gymnastiksalen, og derefter omklædningsrummene.

"Jeg har savnet dig, min tøs." Siger han og lægger sin ene arm om mig.

"Jeg har også savnet dig." Jeg rødmer og kigger ned. Han rykker sit hoved tættere på mig, og lige da vores læber var ved at mødes, trækker han sig væk og går ud af rummet.

"Kommer du?" Jeg puster ud og nikker. Da han har vist mig resten af skolen, går vi over i kantinen. Frokostpause. Jeg møder en pige i køen. Hun vender sig mod mig og smiler.

"Hej. Er du den nye pige?" Spørger hun. Jeg kigger ned af hende. Hun har en elegant kort kjole på, og stiletter.

"Ehm, ja." Hun smiler og rækker hånden frem.

"Jeg hedder Aia!" Jeg tager hendes hånd.

"Claire." Jeg slipper hendes hånd igen. Hun vender sig om og går videre i køen. Kantine damen lægger en sandwich, et æble og en vand på min bakke. Jeg går ud af køen og Noah viser mig hen til et bord, hvor der sidder en masse drenge.

"Heyy, Noah! Hvem er din pige?" Ham der snakker har blondt hår og grønne øjne. Flot, men ikke flottere end Noah.  Noah kluklo stille.

"Hun hedder Claire." Ham med det blonde hår blinkede til mig.

"Jeg hedder Alex."

Noah peger på den anden dreng, som sidder og og kigger ned i bordet og spiste sin mad. "Han hedder Phillip." Jeg nikker og spiser min sandwich.

Da klokken ringer vil Noah følge mig til time, men Aia stopper ham. "Jeg skal nok følge hende til time!" Siger hun med et smil. Han nikker koldt og går ind i hans klasselokale. "Kender du Noah?" Spørger hun.

"Ja."

"Er i kærester, eller sådan noget?" I wish..

"Nej, overhovedet ikke. Vi bare venner."

"Nå okay, det virker bare som om han er vild med dig." Jeg smiler stille for mig selv. Jeg tror hun ser det og skifter hurtigt emne. "Hvad skal du have nu?"

Jeg finder mit skema frem og kigger på det. "Matematik."

"Fedt, det skal jeg også have! Kom, det er lige her henne." Hun løber næsten afsted med mig, ind til timen.

"Vi nåede det lige." Siger hun og peger på en stol, og sætter sig ved siden af den. Jeg sætter mig ned og timen begynder.

Klokken ringer. Årh, sukker jeg. Kun 3 timer tilbage.

"Claire?" Det var Noah der står henne i dørkarmen med hænderne presset ned i sine bukselommer. Jeg vender mig smilende om.

"Ja?"

"Hvad skal du have i næste time?"

"Idræt." Jeg svinger tasken over skulderen og går hen til ham.

"Samme her," siger han smilende. "Skal vi følges der over?" Han rækker hånden frem. Jeg nikker og tager fat i den. Da vi når ud i skolegården, slipper han min hånd og tager i stedet for fat om mig og bærer mig.

"Nej, Noah! Stop!" Griner jeg. Han griner med men slipper mig ikke. Jeg giver op. Det nytter ikke noget at sige ham i mod. Han får alligevel altid sin vilje. Dejlige dreng, tænker jeg.

Han sætter mig ned da vi kommer til pigernes omklædningsrum. Han læner sig frem og kysser min pande. Jeg rødmer, og kigger ned.

"Det okay," siger han. "Du må godt rødme." Han kigger koldt på mig og vender sig om og går mod drengeomklædningsrummet. Jeg står som limet til gulvet. Hvorfor lader jeg mig selv have de her følelser?
Aia prikker mig på skulderen, så jeg får et chok. Vi går begge ind i omklædningsrummet og klæder om.

Da vi kommer op i salen ser jeg Noah stå og fjolle med en anden pige, som helt sikkert har alt for meget makeup på. Jeg kigger stift på dem, da Noah får øje på mit blik og smiler koldt. Jeg kigger ned og følger med Aia.

Idrætslæren forklarer hvad vi skal men jeg høre ikke efter. Det eneste jeg kan tænke på er Noah og hende dullen. Efter noget tid genkender jeg hende.  Emily. Resten at timen går med at jeg kun kan fokusere på Noah og Emily. Klokken ringer og vi går ned og klæder om.
"Skal vi gå til time?" Spørger Aia.
"Okay." Jeg nikker, tager min taske og følger efter hende ud. Jeg mærker et svagt prik på skulderen og vender mig hurtigt om. Der står en høj dreng og kigger smilende på mig.
"Clary?"
"Claire." Retter jeg ham.
"Undskyld," siger han stille. "Du er min nye nabo ikke?" Jeg nikker.
"Jeg hedder Nate. Jeg tror vi har religion sammen?" Jeg trækker på skuldrene. "Sikkert." "Har i noget imod at jeg følges med jer?" Jeg kigger over på Aia, som nikker. "Det fint." Siger jeg. Der bliver ikke snakket så meget på turen, bare mest om hvilken skole jeg gik på før, hvorfor jeg flyttede osv osv.
"Hvor gammel er du egentligt?" Spørger Nate.
"15." Han nikker. "16." Jeg spurgte ikke.

De sidste timer går hurtigt. Jeg snakker lidt med nogen af de andre piger. Jeg får hele tiden de samme spørgsmål. Hvorfor flyttede i? Eller, var der fordi du ikke kunne lide skole? Ellers skete der ikke så meget.
"Claire?" Jeg kunne genkende Noahs irriterende, men samtidige dejlige stemme. Jeg vender mig om. "Hvad?"
"Skal vi følges hjem til dig?" Jeg har lyst til at sige nej, men jeg svarer instinktivt ja. "Okay." Han smiler og går op ved siden af mig.

Da vi kommer hjem går vi direkte op på mit værelse og smider vores tasker på sengen. Han går rundt i mit værelse og tjekker mine skabe og komoder. Han vender sig rundt og holder mine Calvin Klein g-strenge op foran mig og griner. "Noah!" Jeg tager hurtigt fat i dem og lægger dem tilbage i skuffen.
"Hvis de ligger der, hvad har du så på nu?" Jeg vender øjne af ham.
"Er du sulten?" Spørger jeg. Han nikker, går nedenunder og giver tegn til at jeg skal følge efter ham. Han åbner fryseren. "Is?" Spørger han. Jeg nikker og tager regnbueisen ud og finder to skåle frem. "Du står lidt i vejen." Siger han og sætter mig op på køkkenbordet. Han hælder isen op i skålene og giver mig den. "Jeg mangler en ske." Siger jeg. Han roder i skuffen, finder en ske frem og giver mig den. "Værsgo prinsesse." Jeg tager imod den og begynder at spise min is.

"Kom." Siger han.
"Hvad?" "Hvis du ikke selv kommer, så slæber jeg dig op ad trappen. " Jeg hopper hurtigt ned af køkkenbordet. "Jaja, jeg kommer nu."

Vi går op på mit værelse og jeg sætter mig i sengen, mens Noah står ovre ved mit tv og roder i min filmkasse. "Romantisk eller gyser?" Han holder to film op og blinker. "Gyser." Han sætter filmen på, slukker lyset og sætter sig i sengen ved siden af mig. Vi når kun ca 10 minutter ind i filmen, da jeg begynder at skrige. "Er du bange?" Hvisker han og lægger armene om mig. Jeg putter mit hoved ind til ham, dufter til hans mandeparfume og føler mig atter tryg. Jeg lukker øjnene og begynder lige så stille at falde i søvn.

"Er du faldet i søvn?" Han klukker. Jeg gnider mine øjne og kigger op på ham. "Hvad er klokken?" "18.40." "Shit, er min mor kommet hjem?" "Nej," Han løsner grebet om mig. "Hvorfor er din far her ikke?" Jeg trækker på skuldrene. "Jeg ved det ikke, mor siger han er flyttet i er par dage." Han mumler et eller andet, men det er så lavt at jeg ikke kan høre det. Han pauser filmen. "Skal vi ikke gå ned i køkkenet?" Spørger han. Jeg nikker og rejser mig op.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...