Bankende hjerte

Rebecca flytter til en ny by med hendes far og bror. Siden hendes mor døde i en ulykke, har intet været det samme. Hemmelighederne hober sig op, og i den nye by møder Rebecca mennesker, der ændrer alt. Intet vil nogensinde blive det samme igen.

0Likes
1Kommentarer
68Visninger
AA

2. Kapitel 1

Lyskurven skifter til grøn og bilen sætter i bevægelse. James gaser op og den sorte Volvo glider videre gennem byen. Et vejskilt afslører at vi kører på hovedgaden. Til højre ligger et par kontorbygninger. Højhuse med store vinduespartier og kontorlandskaber. En lav og skaldet mand, som snakker i mobil, går ind af hvad der ligner hovedindgang i en af bygningerne. Små svedperler drypper fra hans pande i sommervarmen og i den frie hånd har han sin mappe og morgenes avis. Han er klædt i et fint jakkesæt og et blåt slips, intet under at han har det varmt. En kutteklædt pige kommer gående fra den anden side. Hun er klædt i sort fra top til tå og ligner mest af alt en der er på flugt fra politiet. Hendes ansigt er dækket af hætten og hun går hurtigt og målrettet forbi manden. Måske havde hun været med et stort plot med bagmænd og det hele. Eller også havde hun bare malet lidt graffiti på en af byens faldefærdige bygninger.

Bilen stopper op for rødt og jeg studerer den anden side. Der fyldt med restauranter og cafeer. En serverer alt det bedste fra havet og en anden italienske specialiteter. Fortovet har selskab af adskillige små nussede cafeborde med gårsdagen krummer og små glas med stearinlys. Ude foran den italienske restaurant sidder en af tjenerne. Han er iført et hvidt forklæde og har sit sorte hår redt sirligt tilbage i en lille hestehale. Han er sikkert italiener. Det mørke hår og ansigtstrækkene afslører ham. Han sætter en cigaret op til munden, suger ind og puster en perfekt rund røgsky ud. Røgen samler sig først i små runde klumper og flyver så videre med vinden. Duften tager mig tilbage til min barndom. Det er ikke det samme som cigarrøg men næsten lige så godt. Cigaretter lugter mere af støvet røg mens cigarer dufter af mænd i jakkesæt og lune sommernætter. De dufter som min far plejede at gøre.

 

Da jeg var lille røg min far en cigar fra tid til anden. Han elskede det. Mor skældte ham al ære fra og prædikede altid om hvor sundhedsfarligt det var. Men han sad bare der i sin grå lænestol og røg videre mens han studerede hende lave mad. Jeg syntes egentligt at det var ret hyggeligt når han sad der med sin cigar og læste historier op for mig og Alex. Det var altid eventyr. Alex er og har altid været utålmodig. Han hørte aldrig en historie til ende og fik aldrig glæde af slutningerne. Jeg har derimod altid synes at slutninger er den bedste del. Cigarrøgen fløj så rundt i luften og satte sig i Fars uglede hår. Når han så knugede mig ind til sig snusede jeg til hans hår og indåndede den duft af cigarer.

 

Jeg tror at det er fra min far jeg har arvet lysten til at læse. Eller måske er det minderne om de hyggelig vinteraftner foran brænderovnen hvor min far læste højt og røg sin cigar. Bøger er blevet mit helle, mit sikre sted. Der skal jeg ikke forholde mig til omverden og det der sker omkring mig. Jeg kan bare forsvinde væk til en anden virkelighed. En anden tid.

 

Min cigarelskende far. Han sagde altid at hvis man ikke lever livet fuldt ud af frygt for at miste det så har man allerede mistet det. Det er nok også derfor at han holdt fast i sine cigarer trods min mors lange taler.  Det er den mand jeg vil huske ham som.

 

Vi er for længst kørt videre og er nu ude af byen. Bilen reducerer sin fart og drejer ind af en smal grusvej. Vi kører ind i en skov og det er nu umuligt at se hvor vi er på vej hen. Vejen er snarere en sti end en rigtig vej. Den ender ved en stor rød murstensport.  Er det virkeligt her? Bilen fortsætter ind igennem porten og en kæmpe gårdsplads kommer til syne. Røde murstensvægge med små hvide vinduer rejser sig til alle sider. James standser bilen og ser bagud på mig. ”Velkommen hjem.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...