ingenting

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 12 nov. 2016
  • Status: Færdig
Et digt om depression. "For når ingenting bliver for meget, slukker jeg lyset"

5Likes
2Kommentarer
330Visninger

1. jeg er intet

Jeg er heller ikke trist.

Jeg er intet.

Jeg har ikke følt noget i så lang tid, og det burde jo ikke være slemt,

for når man ikke føler, kan det ikke gøre ondt,

vel?

Men det hiver i mit bryst. Jeg kan ikke tænke klart,

og jeg kan se det i jeres ansigter.

Glæden, smerten. Og jeg er så tæt på,

SÅ HVORFOR KAN JEG IKKE MÆRKE DET?

Jeg føler mig umenneskelig. Som en zombie. 

Som om jeg har fået lokal bedøvelse hos tandlægen,

og den forsvinder bare ikke - ligemeget hvor mange timer, uger uger jeg venter

Ingenting ligger på toppen af mine lunger og gør det nærmest umuligt at trække vejret

Jeg mister mig selv mere og mere for hvert åndedræt.

Og måske vil jeg gerne mistes,

for hvis jeg er væk, er smerten væk. Men hvis smerten er væk er der ingenting tilbage.

Og ingenting er måske værre end den største smerte der eksisterer. 

Jeg er nok bare træt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...