Say You Remember Me

Efter at blevet adskilt i 9. klasse, mødes Harry, og Louis igen i gymnasiet. Der er bare en lille ting. Louis kan ikke huske Harry.

0Likes
0Kommentarer
153Visninger

5. 4.

Tredje person:


Louis er taget tilbage af Harry's ord.


"Det er din sweater?" spørger han forbløffet. Harry nikker, gemmer at han er ked af det, men viser at han er sur. Louis tager langsomt sweateren af, hans bare mave ses under.


Harry kigger væk, men holder hans hånd ud.


"Nej!" hviner Louis. "Hvad? Det er min!" råber Harry, men Louis putter den tilbage på.


"Det er det eneste jeg nogensinde har gemt fra en kæreste! Jeg vidste jo ikke det var dig!" Louis' stemmer knækker, hvilket signalere at Louis også er ked.


Harry ryster på hovedet, og små griner. "Hvordan kunne du glemme det?" snære Harry, og sætter sig på gulvet.


Louis ryster hovedet. "Jeg kunne ikke genkende dig! Jeg huskede ikke dit navn! Harry, jeg kom videre efter at vi slog op, men jeg glemte aldrig dig!" forklarer Louis, mens han sidder foran den anden dreng.


Harry ryster bare på hovedet. "Jeg glemte aldrig dig" siger Harry "Jeg kom også videre, eller jeg prøvede. Jeg kom sammen med andre, men jeg glemte aldrig dig!" Harry skubber Louis væk, ligesom Louis prøver at komme tættere.
Harry stirre på Louis, og Louis stirre tilbage.


Louis forbliver stille, så Harry kan slappe lidt af. "Du  var den smukkeste person jeg nogensinde ha mødt, og det er du stadig" siger harry så. Louis er taget tilbage af ordene. "Jeg gav aldrig op" Harry lader en tåre falde, da han stille sig op for at gå, men Louis er hurtig på fødderne.


Ligesom Harry er ved at gå, griber Louis fat i hans håndled, og trækker ham ind i et kram. Louis holder ham tæt.


Lige så meget som han har lyst til at forblive i den mindre drengs arme, og dufte ham, skubber han Louis væk.


"Bare hold dig væk fra mig i et stykke tid" siger Harry simpelt, og forlader en ked af det Louis.


Louis har lyst til at gå efter ham, og fortælle ham at han er ked af det, men han ved det ikke nytter noget.


Som Louis sidder i sit rum, og tænker på den grøn øjet skønhed, begynder han at huske de gode tider de havde sammen. "Jeg savner ham" siger Louis, og høre nogle gå ind ad døren.


Det er Kyle.


"Savner hvem?" spørger Kyle, og skynder sig hen til Louis' side. "Jeg er ked af det, men jeg elsker ham stadig" Louis begynder at græde.


Selvom Kyle er ked af det over det, kan han ikke lide at se en af hans venner sådan, så han gør alt hvad han kan for at få Louis til at smile igen.


Samtidig gør Niall det samme for Harry.


Harry græder i Niall's arme, Niall's roomie er klart irriteret over det. "Bro, du er i gymnasium, kom over det" snære han. Niall peger hen mod døren, truer drengen, og han er hurtig til at forlade rummet.


"Jeg kan virkelig godt lide ham, jeg kan stadig godt lide ham" græder Harry, Niall tager sin ven på skulderen. "Hør på mig" siger Niall, harry kigger op på ham med røde øjne, og hævet læber fra alt den gråd.


"Find dine nosser frem, og tal til ham omkring det. Det værste han kan sige er nej, og jeg tror seriøst ikke han vil sige det. Harry, du er bedre end det her. jeg ved du er en følsom person, men du har aldrig ladet en fucke med dine følelser før!" siger Niall, Harry ryster på hovedet.


"Ingen, men Louis"


"Det fordi Louis er den eneste du nogensinde har holdt af, okay?" forklare Niall. "Du bliver nød til at tale med ham" tigger Niall nærmest. "Jeg hader at se dig sådan her, kom nu Harry"
Harry rynker brynene, men nikker.


På den anden side, siger Kyle det modsatte.


"Bare lad ham være, Louis" siger han. Louis ryster på hovedet. "Det kan jeg ikke!" græder han. "Jeg har fucket up!"
"Louis, giv op, det er tydeligt at han allerede har givet op" siger Kyle. Men hvad Louis ikke ved er at Kyle siger det af selvglade grunde. Ikke at Louis tror ham, slet ikke da Harry protestere mod hans ord.


"Det er løgn!" Harry stormer ind, og Louis tørre hurtigt en tåre væk.


Kyle ignorer Harry, og kigger på Louis, ryster på hovedet, og Louis stiller sig op.


Han løber hen til Harry, og svinger armene om ham, til et tæt kram, og lader Harry græde ned i hans skulder. Louis er stoppet med at græde, han har grædt nok. Harry kan græde hele tiden, hele dagen, uden det stopper.


"Jeg er så ked af det, Harry" hvisker Louis, Kyle står med hans arme krydset, og forlader rummet. Niall giver ham fuck fingeren, da han ser Kyle's ansigtsudtryk.


"Jeg er virkelig ked af det"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...