Say You Remember Me

Efter at blevet adskilt i 9. klasse, mødes Harry, og Louis igen i gymnasiet. Der er bare en lille ting. Louis kan ikke huske Harry.

0Likes
0Kommentarer
154Visninger

2. 1.

Tredje person:
"Okay, timen starter om lidt, jeg skal bare lige have et par ting på plads. Tal med hinanden imens"


"Det er Louis!" hvisker Niall. Harry forbliver stille, og stirre på den blå øjet dreng.


Louis kigger over, ser Harry, og giver ham et lille smil. Han går over til den tomme stol ved siden af, og sætter sine ting ned. " Må jeg side her?" spørger Louis, og Harry nikker.


"Ja selvfølgelig"


Hvad laver han i Manchester? Han har altid sagt at han ville elske at tage gymnasiet i Amerika. Tænker Harry for sig selv.


Harry kigger væk, og føler hans hjerte banke hurtigt. "Jeg kom aldrig over dig" hvisker han så stille at han næsten ikke kan høre ham selv sige det. "Undskyld, hvad sagde du?" smiler Louis til ham, Harry ryster på hovedet, og giver et smil.


"Godt at se dig igen Louis" siger Harry med et lille grin, men stopper hurtigt da Louis giver ham et forvirret blik.


"Igen? Jeg tror aldrig vi har mødtes før?"


Harry kigger på Niall, og Niall former sin mund til en 'o' form, mens et lille smil former sig på hans læber.


"Oh my fucking god" Niall begynder at grine, og Louis giver ham et forvirret blik. "Undskyld?" siger Louis, og kigger på de to drenge. "Hvad er det der er sjovt?" spørger han.


Harry ryster på hovedet, lidt skuffet. "Ligemeget. Hvad laver du i Manchester ige-?" Harry stopper sig selv, kigger på Louis, og venter på svar. "Jeg ville gerne tage gymnasiet i Amerika, men de gymnasier jeg ville ind på, var der ikke plads på, så jeg ville i stedet tage gymnasiet her" smiler han.


"Nå, men det er godt at se dig igen" siger Niall, og læner sig tilbage i stolen. "Jeg er stadig forvirret over at i siger 'igen', jeg er pænt sikker på at jeg aldrig har mødt jer to før" siger Louis.


Harry, og Niall ryster på hovedet. "Det ligemeget" siger Harry.


Niall kigger på hans ven, og giver ham et blik.


"Ja- det ligemeget"
-
"Tager du røven på mig!" griner Niall, mens han går ind på Harry's værelse. "Niall" siger Harry, og sukker.


"Han kan overhovedet ikke huske dig" Niall tørre en tåre væk, og sætter sig på sengen.  "Jeg har seriøst grineflip" indrømmer Niall, og fisker derefter sin mobil op af hans lomme. "Hvordan kan han glemme det, jeg troede vi havde noget specielt" siger Harry, rynker panden, og Niall sukker af sin ven.


"Aw Haz, ikke bekymre dig, det bliver okay" Han rykker sig på sengen. "Desuden, jeg har glemt halvdelen af de mennesker jeg datede i 9 klasse, så ingen grund til bekymring" smågriner Niall. "Han er ikke den eneste der glemmer"


Harry sukker.


"Så, du har ingen timer de næste to dage, hvad vil du lave?" spørger Niall.


"Jeg ved det ikke, han er det eneste jeg kan tænke på lige nu" indrømmer Harry. "Hey!" Harry sætter sig op, og kigger på Niall. Niall giver ham et forvirret blik. "Han har stadig min sweater, og han havde den på idag!"


Pludseligt er der en der banker på døren. "Det din nye roomie" Niall hopper spændt ned af sengen, og løber hen for at åbne døren. Niall starter med at grine højere, og falder næsten tilbage ind i rummet.


Typisk. Louis går ind i rummet, og Harry giver Niall et blik. Niall stopper øjeblikkeligt med at grine, og ryster på skuldrene. "Hvad er det der er så sjovt ved mig? Er det min sweater?" Louis trækker i kanten af hans sweater- eller Harry's sweater ned ,og kigger på den.


Harry kigger på Louis.


"Du ved, jeg kan virkelig godt lide den. Hvor har du købt den?" Harry giver et lille smil til Louis, og Louis trækker på skuldrene.


"Min ex gav den til mig" siger han. Harry giver ham et blik, og Louis smiler.


Hvorfor er han stadig så smuk? tænker Harry.


"Jeg er her for at flytte ind. Hej, jeg er din nye roomie" Louis smiler, og holder hans hånd ud.


Harry tager imod den, husker det som det var i går. Hvordan det føltes at holde hans hånd hver dag.


Selvfølgelig var det et lille teenage forhold, men Louis var den smukkeste person Harry nogensinde havde set. Hans blå øjne, hans brune hår, men han har ændret sig siden da.


Han stemme er blevet dybere, hans øjne er blevet lysere, hans hud er blevet en smule brunere, men han er stadig den dreng Harry husker ham som. Han er blevet en smule højere, men han er nu mindre end Harry, og Harry's smiler af det.


Lous på den anden hånd, er meget forvirret over hvorfor de to drenge griner af ham. Mest den blonde. Han tænker om han har noget i ansigtet, eller om det er den måde han går, eller taler.


Han ved ikke at han står i samme rum som sin ex-kæreste. Louis tænker konstant på den grøn øjet dreng. Hvordan hans hånd føltes.


Men Harry har ændret sig meget siden da. Louis kan ikke genkende ham. Det er ikke at han ikke husker Harry, for det gør han. Harry har bare ændret sig så meget siden da.


Han hår er længere, hans stemme er dybere, han hud er brunere, og han er no omkring 20 cm højere end før. Selv Harry indrømmer at han ikke ville kunne genkende sig selv.


Han har bare ændret sig. Niall har også, men ham og Louis var aldrig tætte, så det kan være at han bare ikke kan huske den irske dreng.


"Hej" Harry giver et falsk smil, tydeligt irriteret over at hans ex ikke kan huske ham.


"Jeg henter lige mine ting fra bilen" smiler han. Harry nikker, har lyst til at spørger om han skal hjælpe, men dropper det.


"Okay" siger Harry, og ser Louis forlade rummet. Niall går tættere på Harry, og krammer ham. Harry ender med at stå og græde ned i hans vens skulder, og det stopper ikke.


"Det okay Harry" hvisker Niall. Niall syntes det er sjovt. Sjovt at Louis ikke kan huske Harry, men nu ved han det ikke er en joke. Han ved at Harry er såret over at den eneste person han rent faktisk holdt af, havde glemt ham, efter Louis lovede han ikke ville.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...