Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2505Visninger
AA

11. "Slip mig Ami, nu"


 Amelia fik ret, Zachary nægtede at tage mod både medicin og terapi, han mente ikke at det var nødvendigt, at han ikke fejlede noget som helst.
 Lægen var slet ikke i tvivl om at han havde en endda meget svær depression og han havde noteret at de skulle være meget opmærksomme på ham, da han var i høj risiko gruppen for selvmord.
 Der var gået en uge og Tom gjorde stadig store fremskridt, han kunne nu gå korte ture, hvis bare han tog det roligt og det brændte i ham efter at få lov at løbe træne igen, men lægerne ville ikke lade ham endnu.
 Zachary var stadig lige besværlig, han blev hurtigt sur og irriteret og var fraværende, han ville stadig ikke have at hun rørte ved ham, eneste positive var at han endeligt var begyndt at træne lidt.
 Amelia ville så gerne hjælpe ham, men han havde i det hele taget meget svært ved at tage imod hjælp, især fra hende.
 Lige nu stod hun klar, mens han trænede at stå på benene, de var i trænings salen og han stod mellem to stænger beregnet til at støtte sig til, men da hans højre arm stadig ikke var tip top, måtte han bære hele sin vægt med en arm hvis han mistede balancen.
 Han havde sagt flere gange at hun ikke behøvede være der, men hun valgte at ignorere det.
 "Åh fuck". Hans ben gav efter og han kæmpede for ikke at falde ved kun at bruge den venstre arm, af frugt for at skade den højre hvis han lagde for meget vægt på den.
 Hun var straks henne ved ham for at støtte ham, bange for at han skulle komme til skade. "Jeg er her Zac, det er okay".
 "Nej det er ikke okay, slip mig Ami, nu". Hans stemme nærmest panisk og da hun ikke slap ham med det samme skubbede han til hende med sin højre hånd.
 Amelia fik et chok, hun havde aldrig forventet at han ville ligge hånd på hende på nogen måde, og selv om hun var sikker på at han ikke mente at skubbe så hårdt.
 Hun ramte enden af den ene stang og smerten skød gennem hendes hofte, inden hun satte sig på gulvet. "Av for fanden".
 "Ami ?" Det lykkedes ham at få skubbet sig tilbage i kørestolen og han så forskrækket på hende.
 Hun rejste sig rystet og stirrede på ham, hendes hænder rystede. "Jeg har brug for luft Zac, jeg skal nok sørge for der kommer en og kører dig tilbage til stuen".
 Amelia gik ud med hurtige skridt, tårerne pressede sig på, hun greb hurtigt fat i en sygeplejerske og bad hende hjælpe Zachary tilbage til stuen, inden hun fortsatte.
 
 Zachary så ulykkeligt efter hende, det havde ikke været hans mening at skubbe til hende, det var en refleks, han var gået i panik.
 Han ville sige undskyld, ville tage hende i sine arme, fortælle hende at han var ked af det og det aldrig måtte ske igen, men han følte sig lammet af chok.
 Nu følte han sig endnu værre til mode, det havde han ellers ikke troet var muligt, men blikket i hendes øjne føltes som det sidste strå, det der knækkede ham.
 Han var sikker på at hun aldrig ville tilgive ham, at hun ville opgive ham, han havde troet det var det han ønskede, men han var ikke længere sikker.
 Der kom en sygeplejerske ind og spurgte om han ville ind på sin stue og han nikkede bare en enkelt tåre løbene ned af hans kind.
 
 Amelia kom farende ind på hans stue, Tom kunne med det samme se at noget var helt galt, han sad i lænestolen og læste, og han nåede slet ikke at sige noget før hun kastede sig om halsen på ham.
 "Sødeste hvad sker der ? Rolig nu, træk vejret". Hun hulkede og hold fast om ham som var han en redningkrans i et oprørt hav.
 Han nussede hende og hviskede beroligende ord i hendes øre indtil hun faldt til ro i hans arme.
 Han så spørgende på hende. "Hvad er der sket Ami ? Jeg har aldrig set dig være sådan fra den før".
 "Han var ved at falde, jeg ville bare hjælpe ham, men han skubbede til mig, så jeg faldt". Et lille hulk undslap hende igen.
 Tom følte en pludselig vrede farer igennem sig, nu var Zachary gået over stregen, så var han ligeglad med hvor skidt han havde det. "Fuck, nu må det være nok, det skal han ikke have lov at slippe afsted med".
 Hans instinkt var at fare ned til Zachary og.. Ja det vidste han faktisk ikke helt, skælde ham ud, ruske ham hårdt, pande ham en.
 "Tom nej, jeg tror ikke han var klar over at han havde så mange kræfter tilbage i den arm, det var ikke hans mening at vælte mig". Hun havde åbenbart kunne mærke at han var ved at rejse sig.
 Han prøvede at få sig selv til at være okay med det, men han kunne simpelthen ikke, kunne ikke slippe vreden over at han havde lagt hånd på hende.
 "Ami jeg kan ikke bare lade ham gøre sådan noget uden at reagere". Han trak vejret dybt.
 Hun stirrede på ham, ind i hans øjne og det gik op for ham at han i sin vrede havde glemt at skjule sine følelser og han vidste at hans øjne afslørede ham.
 Tom sank nervøst og prøvede at se væk, hun havde ikke brug for at skulle spekulere over hans følelser og eventuelle bagtanker oven i alt det med Zachary.
 "Tom ?" Han så usikkert op på hende, hendes bløde hånd lagde sig mod hans kind og pludseligt var hendes læber presset mod hans og han troede hans hjerte ville stoppe.
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...