Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2499Visninger
AA

26. "Min smukke vidunderlige kone"


 "Så er det nu Ami". Linda stak hovedet ind til hende, og hun nikkede og så på sig selv en sidste gang i spejlet, hun følte sig smuk og håbede Zachary ville tænke det samme.
 De var landet i Danmark sidst på eftermiddagen dagen før, og hun havde tilbragt natten hos sine forældre sammen med Linda.
 Hun gik ud til den ventende limosine og Linda hjalp hende ind. "Åh Ami du ser fantastisk ud, Zac kommer til at tude når han ser dig".
 "Uh som hans hormoner opføre sig for tiden frygter jeg mere en anden reaktion". Sagde Amelia med et grin og Linda knækkede spruttende sammen ved tanken.
 Hun vidste stadig ikke hvor de skulle hen, men hun havde en ide og hun elskede Zachary endnu højere for at han havde gjort det her, ingen hollywood glamour og fotografer, bare familie og venner i det smukke danske sommerland.
 Og det var virkeligt en smuk sensommer dag i starten af august med højt solskin og tunge gyldne marker, da de kørte gennem det nordsjællandske landskab.
 Hun var faktisk ikke nervøs, hun vidste at det her var det rigtige, det eneste i verden hun ønskede var at være gift med ham og tilbringe resten at sit liv med ham.
 Nu var hun helt sikker på det hun havde tænktbførstebgang hun mødte ham, han var perfekt på alle måder, i hvert fald for hende.
 
 "Zac slap af, du har ingen grund til at være nervøs, tro mig hun får ikkekolde fødder og stikker af". Luke lagde hånden på hans skulder, for at stoppe ham fra at vade frem og tilbage foran alteret.
 Han smilte undskyldende, han havde ingen grund til at tvivle på hende, men han kunne ikke lade være med at være nervøs. "Jeg ved det Luke".
 Hans blik gled ud over kirken, det var en smuk gammel kirke på landet, omgivet af gule kornmarker, og han følte det var det perfekte sted for dem.
 Tom smilte beroligende til ham, han var glad for at have Tom, Luke og Joel der med ham, det gav ham en hvis ro.
 Faktisk var han især taknemmelig over for Tom, han vidste at vennen ikke var kommet sig over Amelia endnu, at han ønskede det var ham vil gik op til alteret til, selv om de ikke snakkede om det.
 Så startede musikken og dørene gik op, hun kom ind ved sin fars arm og han følte det som om alt stod stille, hun var så smuk at han ikke fattede at det var muligt.
 Hun havde en lang tætsiddende blonde belagt kjole på, der flagrede ud fra lige over hendes knæ og et langt slør fæstnet i hendes hår, han var nød til at fokusere, da han mærkede sin krop klar til at reagere ganske upassende for en kirke på synes af hende.
 Ved siden af sig hørte han Tom trække vejret skarpt ind, og han vidste hvad vennen tænkte og tilgav ham med det samme, han havde ingen grund til jalouxi, hun var hans og de vidste det begge to.
 
 Da hun trådte ind i kirken var det første hun så Zachary ved alteret, og hun kunne se ham miste vejret da han fik øje på hende, hun smilte lykkeligt.
 Han så fantastisk ud i en perfekt siddende sort smoking, det samme gjorde Tom ved hans side og hun følte et lille stik af skyld, men skubbede det fra sig, idag ville hun barre være lykkelig.
 Og det var hun, lykkelig over at skulle være hans kone, lykkelig over at han havde valgt den smukke lille kirke hun var blevet døbt og konfirmeret i.
 Han så hende dybt i øjnene under hele særemonien der til hendes overraskelse foregik på dansk også hans klare og tydelige svar.
 Det overraskede hende til gengæld ikke at han flere gange undervejs måtte tørre tårer væk fra sine øjne.
 Og endeligt kunne hun kalde sig hans kone og han kyssede hende så inderligt at Luke til sidst rømmede sig temmeligt udiskret.
 Da de havde fået knus og kram af alle hjalp han hende op i en smuk åben hestevogn med fire kridt hvide heste foran.
 Mens de kørte så han kærligt på hende. "Min smukke vidunderlige kone, du ser så fantastisk ud at jeg mest har lyst til bare at droppe festen og hive dig direkte med op i brude suiten".
 Hun grinede da han trak hende ind til sig og kyssede hende kærligt, og selv om han let kunne fste hende lige nu ville hun nok fortryde senere
 "Du ser nu også ganske sexet ud skat og jeg fatter slet ikke, sig mig siden hvornår forstår du dansk ?" Hun så spørgende på ham.
 Han trak på skuldrene og grinede drillende. "Ej nu var det jo ikke fordi jeg behøvede lære flydende dansk, så brugte et par aftener på det hvor du sov".
 "Er er sku noget helt for dig selv, men på den helt rigtige måde". Hun kyssede ham blidt, rørt over at han gjort det for hende.
 Han så blidt ind i hendes øjne. "Men jeg tænker jeg hellere må lære noget mere, for jeg regner med at du ønsker at vores børn lære begge sprog".
 "Du er den mest fantastiske mand i verden, det er du godt klar over ikke ?" Sagde hun med tårer i øjnene, hendes hjerte føltes som om det ville briste af ren kærlighed.
 De havde en fantastisk fest på en stor herregård i nærheden og en endnu mere fantastisk bryllupsrejse i Australien og Amelia var sikker på at hendes liv nu var perfekt.
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...