Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2465Visninger
AA

21. "Jups, den er modtaget og lagret"


 Da Amelia vågnede næste morgen var hun sikker på at hun stadig havde fjer  i munden, efter at hun havde fået bidt hul i hans pude i et forsøg på ikke at skrige højt.
 Hendes kinder blev helt hede ved tanken, det havde været fantastiskt, han kunne altså nogle tricks, selv når situationen var som den var, og hun vidste at lige meget hvad kom hun ikke til at lide nogen nød på det område, men hun håbede virkeligt detbændrede sig, for hans skyld.
 Hun kunne høre at Zachary stadig sov, hans vejrtrækning dyb og rolig, han lå presset helt op ad hende, hans ene arm under hendes hoved, den anden lå beskyttende rundt om livet på hende, hånden hvilened på hendes mave.
 Hans ene lang ben lå hen over hendes ben og hun var temmeligt glad for at hun ikke skulle ud og tisse, for hun kunne ikke flyttede sig, i stedet trykkede hun sig tættere ind til ham.
 "Morgen smukke". Hans stemme stadig tung af søvn, da han nussede sin næse imod hendes nakke. Hun drejede ansigtet, så hun kunne komme til at kysse ham blidt.
 De stod op og kom i tøjet så de kunne tage afsked med Tom, Amelia lidt usikker på hvordan stemningen mellem de to venner ville være.
 Men hun havde ikke behøvet at bekymre sig, der var utroligt nok ingen spændinger at spore hos nogle af dem og hun beundrede hvor stærkt deres venskab var, bare at strege den sidste tid over.
 "Pas godt på dig selv ikke, og giv besked når du er sikkert hjemme". Hun krammede Tom, men sørgede for at det på ingen måde kunne misforståes som andet end venligt.
 Tom gengældte krammet, hans kæbe så forfærdeligt ud idag. "Det skal jeg nok, min mor og søster har allerede tjekket 5 gange hvad tid jeg lander, så mon ikke den står på fuld forplejning hos mor et par dage".
 Hun smilte, det var godt han havde nogen til at tage sig af ham og hun håbede han hørte efter lægerne og ikke arbejdede for hårdt i fremtiden.
 Tom så tøvende på Zachary og trak så også ham ind i et knus, Zachary sukkede og gengældte det så, måske en anelse hårdt og Tom gispede lavt.
 Tom så overrasket på Zachary. "Dahm Zac, nu forstår jeg bedre det føltes som at få en mursten i hovedet, med de overarme der, hvad pokker har du lavet ?"
 "Tjah det er åbenbart god træning for overkroppen når benene ikke fungere så godt". Svarede han med et lille skævt smil.
 Tom lænede sig ind mod Zachary og Amelia hørte ikke at han hviskede. "Pas på hende Zac og se at få den ring tilbage på hendes finger hvor den hører til ikke ?"
 "Selvfølgelig Tom, og tak fordi du passede på hende da jeg ikke var istand til det". Zachary så ham i øjnene.
 Tom sendte ham et undskyldende smil. "Uh, det var absolut så lidt og jeg håber vi er okay Zac, jeg vil nødigt miste nogle af jer som venner". 
 "Vi er okay Tom, den kæbe der ser ud til at gøre pokkers ondt, det må vist være straf nok". Svarede Zachary med et lille smil og tilføjede. "Men Hiddles ?"
 Tom der havde været på vej mod bilen vendte sig om og så spørgende på ham. "Ja Zac".
 "Hvis du nogensinde røre hende på en upassende måde igen, så bliver den eneste rolle du kan få, efter jeg har haft fat i dig, som frankensteins monster, er det forstået". Zachary sendte ham et advarende blik og så et smil.
 Tom bed sig i læben og svarede med et lille grin. "Jups, den er modtaget og lagret".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...