Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2468Visninger
AA

25. "Hun vil elske det"


 "Er du okay Zac ?" Joel så spørgende på ham, det var 14 dage senere, og han ventede ombord på privatflyet, sammen med Joel, hans famile og venner på at hans søster skulle komme med Amelia.
 Han havde holdt bryllups planerne hemmelige for hende, og nu var det dagen før deres bryllup, han håbede virkeligt han havde valgt rigtigt og at hun ville blive glad.
 Han trak vejret dybt ind, hans højre hånd rystede, men det gjorde den når han stressede, en af de få bivirkninger han stadig havde. "Ja, jeg er bare nervøs for om det er rigtigte jeg har valgt om hun bliver glad".
 "Bare roligt Zac, jeg er helt sikker på at det er det helt rigtige og hun vil elske det". Joel klappede ham beroligende på skulderen.
 Så kørte limosinen op ved siden af flyet og Amelia steg ud sammen med hans søster, hun så som altid fantastisk ud og snart ville hun være hans kone, hans for evigt.
 Han gik ud på flyets trappe og tog imod dem, hans søster gav ham et hurtigt knus, så trak han Amelia ind i sin favn og kyssede hende. "Er du parat smukke ?"
 "Ja, men jeg ville være mere parat hvis jeg vidste hvor vi skal hen ?" Hun så lokkende på ham.
 Men han rystede grinende på hovedet. "Nope, det er en hemmelighed og prøv ikke at lokke noget ud af de andre, Joel er den eneste der ved det og han sladre ikke".
 Hun sukkede opgivende og han førte hende grinende ind i flyet, så hun kunne hilse på alle.
 "Du ved sådan et privatfly har et ret stort toilet". Det var tre timer senere og han hviskede blidt i hendes øre.
 Hun så på ham med store forargede øjne og hviskede tilbage. "Du kan godt glemme til Hr Levi, du får ikke lov at kneppe mig på toilettet, med hele din familie her".
 "Man har vel lov at prøve". Han så sødt på hende, glad for at hun sad på hans skød, så de andre ikke kunne se hans erektion, selv om at have hende der jo også var grunden til den.
 Han følte sig som en teenager for tiden, uden nogen som helst kontrol over sine hormoner, det var jo komplet åndvag, hun behøvede nærmest kun at se på ham på en bestemt måde, sige noget der lød frækt, lave en bevægelse eller røre ham, så var han klar til at flå hendes tøj af og hoppe på hende.
 Heldigvis brokke hun sig ikke denne vidunderlige, smukke, sexede kvinde, med meget få undtagelser og oftest kun når hans ideer var aldeles upassende, så det var nok meget godt.
 
 Amelia vågnede op da flyet landede, hun var faldet i søvn på Zacharys skød, hun så træt op på ham. "Er vi fremme nu skat ?"
 "Nej ikke helt, men snart, vi skal bare lige samle et par gæster mere op". Han så på hende med at sødt smil.
 I det samme hørte hun stemmer komme op af flyets trappe og hun fløj op med store øjne, løb hen til døren og kastede sig om halsen på Luke, heldigvis for han, var Tom lige bag ham, ellers var han faldet ned af trappen.
 "Luke hvor er jeg glad for at se dig". Hun krammede ham og gav ham et kæmpe kys på kinden.
 En unge puplisist så grinende på hende. "Jamen hej Ami, jeg er også glad for at se dig og selvfølgelig, jeg ville da ikke gå glip af det her".
 Han gik ind i flyet for at hilse på resten af menneskerne og Amelia fandt sig pludseligt ansigt til ansigt med Tom, han smilte lidt usikkert. "Hej Ami, hvordan har du det ?"
 "Jeg har det godt Tom, mere end godt, men hvad med dig ? Har du det godt ?" Hun så blidt på ham.
 Han smilte og trak hende ind i et varmt kram. "Jeg klare mig Ami, men jeg kan ikke påstå at jeg ikke savner dig, det er dejligt at se dig så glad".
 "Tak Tom og jeg er så glad for at du er her, det betyder meget for os begge". Hun kyssede ham blidt på begge kinder.
 Så trak hun ham med sig ind til de andre, lykkelig for at Tom kunne være der, for at Zachary havde tilgivet ham og især at han havde tilgivet hende.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...