Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2482Visninger
AA

18. "Hej Zac, der var du jo"


 Amelia sad på senge kanten, hendes hjerne kørte på højtryk, hun ventede på at Tom kom tilbage, hun prøvede endnu en gang at rede trådene ud, men følte de bare hviklede sig mere samme.
 Hun følte det som om hendes hjerte var blevet revet ud, og hun prøvede desperart at holde sammen på sig selv, hun vidste at Tom elskede hende, at han ville behandle hende som en prinsesse.
 Og hun elskede Tom, måske ikke helt på den rigtige måde, men hun kunne sagtens leve med det, skulle hun være alene ville hun ikke klare det.
 Hun hørte døren gå op og regnede med at det var Tom der var tilbage, hun var klar til at tage imod ham, håbede det kunne fjerne smerten bare kort.
 "Ami ?" Nej hun måtte have hørt forkert, hendes hovede fløj op, nej det var Zachary der stod i døren.
 Hun stirrede på ham, hvordan var han kommet her ? Og hvorfor ? Han lænede sig godt nok mod karmen, men der var ingen kørestol at se, havde han gået ? "Zac ?"
 "Du havde nok ventet en anden ikke ?". Han slap karmen og gik frem imod hende, en smule stift men rimeligt sikker på benene.
 Hun så ned i gulvet, hun anede ikke hvad hun skulle sige. "Jeg.. Jeg.. Er du gået her ned ?"
 "Ja, det ved Gud jeg er, jeg er kommet for at hente dig, for at finde dig, undskyld det tog mig noget tid, men jeg lovede jo jeg ville finde dig". Han så på hende.
 Hun rejste sig langsomt, det var som om nogen begyndte at hive i alle trådenen på en gang. "Zac, jeg.. Tom.. Jeg er så ked af det".
 "Jeg ved det Ami, og der er kun en ting jeg har brug for at du fortæller mig, elsker du mig stadig ?" Han stoppede et par skridt fra hende.
 Hun gik hen til ham og strøg de viltre krøller væk fra hans ansigt, hans øjne mødte hendes, de havde den der helt specielle farve de ind imellem fik som hverken var brun eller grøn, men en helt speciel blanding og de borede sig ind i hendes.
 Hun var lige ved at tude og sagde blidt. "Hej Zac, der var du jo, jeg troede aldrig du ville finde tilbage til mig, og ja jeg elsker dig mere end noget andet i verden".
 "Og hvad med Tom ? Elsker du ham ?" Hans øjne søgte hendes, hans blik usikkert.
 Hun undlod at kommentere på at han havde sagt han kun behøvede at vide en ting, men svarede ærligt. "Ja, jeg elsker Tom, men ikke som jeg elsker sig".
 "Det tror jeg godt jeg kan leve med, bare du ikke kysser ham mere, for så bliver jeg nød til at slå ham igen og det vil jeg helt ærligt helst ikke". Hans ene mundvig trak sig op i et skævt smil.
 Hun så på ham med store øjne, hun hadede hvis hun var skyld i at deres vendskab blev ødelagt . "Slog du Tom ?"
 "Ja, men tror mig, han bad om det, så nu er luften renset og vi kan komme videre". Han så på hende.
 Hun håbede Tom var okay, men et eller andet sted inden i føltes det lidt godt at Zachary endeligt havde besluttet at kæmpe for hende. "Så hvad så nu Zac ?"
 "Nu har jeg tænkt mig at kysse dig, som jeg skulle have gjort for længe siden". Han greb hende og trak hende ind til sig, og så var hans læber på hendes, bløde, varme og krævende.
 Og føltes som om han rakte ind i hende og trak i den helt rigtige tråd, den der fik alle de andre tråd til at falde væk og der var kun den ene stærke tråd tilbage, den der bandt ham til hendes hjerte.
 Det var som at komme hjem, hendes hænder var i hans nakke og hår, hun trak blidt i det. "Zac bare en ting ikke ?"
 "Hmm hvad er det skat ?" Han kyssede hende blidt på halsen og hun vred sig fordi hans skæg kildede.
 Hun tog fat i hans skæg og ruskede let. "Kan vi ikke nok fjerne det her og gøre noget ved dit hår, jeg elsker dit skæg og dine krøller, meeen det her er i overkanten".
 "Så ikke vild med hulemands looket ? Okay så må jeg nok heller gøre noget ved det". Han grinede og kyssede hende igen.
 
 Ingen af dem havde set Tom stå i døren, han smilte for sig selv, jo han elskede hende og ville have elsket at være sammen med hende, men hun hørte til hos Zachary, det var der ingen tvivl om.
 Han havde stadig dårlig samvittighed, han havde ladet sig rive med, men den smerte han konstant havde følt på det sidste var væk, nu var det kun hans kæbe der gjorde ondt.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...