Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2477Visninger
AA

27. Epilog


 "Er du okay skat ?" Zachary så bekymret på hende over bordet, de sad på en fin restaurent og spiste middag.
 Hun smilte beroligende til ham og lagde en hånd på sin mave. "Der var bare en lille bandit der mente han skulle sparke til min blære".
 "Hi hi han bliver en rigtig ballademager". Han så kærligt på hende, hans øjne varme og blide.
 Amelia sendte ham et skævt smil. "Ja, jeg har på fornæmmelsen at han kommer til at ligne sin far temmeligt meget".
 "Er du klar over hvor smuk du er som gravid ?" Han greb hendes hånd over bordet og glemte den.
 Hun lavede et ansigt af ham. "Uh ja, det er jo slet ikke fordi jeg ligner en strandet hval".
 "Så er du verdens smukkeste strandede hval, jeg kan i hvert fald næsten ikke holde hænderne fra dig". Sagde han med et drillende blink.
 Hun løftede et øjenbryn. "Uh skat det er altså ikke ligefrem noget nyt, det har aldrig været din stærke side".
 Han grinede bare og sendte hende et blik der dortalte alt om hvad han havde tænkt sig at gøre når de kom hjem, hvilket gjorde hende en anelse hed i kinderne.
 Hun var lykkelig for at de stadig havde det sådan efter alle de år, det var deres 6 års bryllupsdag de var ude at fejre og hun elskede ham lige så højt som på deres bryllupsdag, måske endda mere.
 
 Zachary åbnede døren for hende, og så kærligt på sin smukke kone da hun gik ind, han sukkede, i hans øjne var hun stadig den mest sexede kvinde i verden, selv som høj gravid.
 "Hej så er vi tilbage, nu er du vel ikke faldet i søvn på sofaen du gamle". Zachary stak hovedet ind i stuen.
 Tom lavede et ansigt af ham. "Du er godt klar over at du er ældre end mig ikke ?" 
 Amelia kom ind i stuen og gav Tom et stort kram. "Tak fordi du gad se efter dem Tom".
 "Intet problem overhoved, de er så søde og så nemme, de ligner helt klart deres mor". Sagde han grinende og undgik Zacharys knytnæve, der skog ud efter hans skulder.

 Amelia så kærligt på Tom, han så stadig fantastisk ud. "Hvad med jer Tom, skal i ikke snart have børn ?"
 Tom havde giftet sig et års tid før, med den mest fantastiske kvinde og Amelia kunne ikke være mere lykkelig for dem.
 Han smilte hemmelighedsfuldt. "Tjoo om sådan cirka 7 måneder, tvillinger for det ikke skal være løgn".
 "Åh Gud tilllykke sødeste, hvor er jeg glad for jer". Hun krammede ham inderligt og det samme gjorde Zachary, glad på sin vens vegne.
 De sagde godnat til Tom og bad ham hilse hjemme, så listede de ind i børneværelse, deres to små piger sov begge trygt, Tom var en fantastisk barnepige.
 "Tænk at de allerede er 2 og 4 år, jeg synes det var igår vi opdagede du var gravid første gang". Sagde Zachary og tørrede en tåre væk fra øjenkrogen.
 Hun sukkede lykkeligt. "Ja det er helt utroligt og snart har vi en lille dreng også".
 "Ja og hvem ved om et par år måske endnu en". Han så drillende på hende og lagde armene om livet på hende.
 Hun lod hænderne glide op i hans nakke og kyssede ham blidt. "Sig mig får du aldrig nok ?"
 "Nope, hvis du lader mig bestemme, så tager jeg gerne en 3-4 stykker mere". Han så kærligt på hende.
 Hun rystede opgivende på hovedet, i det mindste var han en fantastisk far og tog sig mindst lige så meget af det praktiske med børnene som hun gjorde. "Nu må vi se skat".
 Amelia så på sin mand, hun var lykkelig for at det ikke havde været et øjeblik som hun først havde troet eller for sent som hun havde frygtet, nej de var for evigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...