Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2503Visninger
AA

17. "Du holder dine fingre fra hende"


 Tom åbnede døren til Zacharys stue, han sad i stolen og snakkede med en læge og så forvirret op da Tom bare vadede ind. "Hej Tom, hvad laver du her ?"
 "Jeg håber det er okay ? Jeg vil gerne snakke med Zac alene". Tom så på lægen, lægen så på Zac der nikkede, så rejste han sig og gik.
 Zachary så op på ham, hans øjne spørgende. "Hvad er der Tom ? Jeg troede du var sammen med Amelia".
 "Det var jeg Zac, vi er nød til at snakke om det her". Tom sukkede, i det mindste virkede Zachary til stede, han så faktisk på ham.
 Zachary bed sig i læben. "Jeg ved det Tom, jeg kunne se det på jer med det samme, det er okay, jeg er ikke sur på nogle af jer".
 "Det burde du være, du burde være rasende på mig, du burde pande mig en for pokker". Tom kunne ikke tage at han virkede så ligeglad.
 Zachary sukkede og rejste sig langsomt, det glædede Tom at se at han faktisk kunne rejse sig ved egen hjælp og stå. "Tom jeg gav dig jo lov og jeg skubbede hende selv direkte i dine arme".
 "Fortæl mig en ting Zac, elsker du hende ? Ærligt og reelt". Tom stirrede ham ind i øjnene.
 Zachary stirrede tilbage, sorgen i hans øjne gjorde ondt på Tom. "Ja Tom, jeg elsker hende, mere end noget andet, og derfor ønsker jeg også bare at hun er lykkelig".
 "Fuck dig, hvad er det for noget pis, den Zac jeg kender ville kæmpe for hende, han ville ikke bare forære hende væk som om hun intet betød". Tom var irriteret nu og hans stemme skarp.
 Zachary sendte ham et arrigt blik, hans stemme også lidt højere. "Nå men måske er jeg ikke den Zac mere".
 "Det tør fandeme siges, han ville aldrig give op og han ville aldrig aldrig bare smile og acceptere at en anden mand kyssede hans forlovede". Tom bed tænderne sammen, hans kæbe spændt.
 Zachary lignede en der blev slået. "Jeg har ikke brug for at høre hvad i to laver okay ? Vær i det mindste gentleman nok til at holde det for dig selv".
 "Nej Zac, for du bør høre det, du skal vide præcis hvad du har fået hende til, ikke fordi hun ikke elsker dig, hun elsker dig så højt du slet ikke fatter det, men du har såret hende". Tom trak vejret hurtigt.
 Han kørte hånden gennem håret og fortsatte. "Hun er så ulykkelig, så knust over dine afvisninger at hun har kastet sig i mine arme siden den dag du skubbede hende".
 "Tom jeg sagde jeg ikke ville høre om det, jeg vil ikke høre om hvad i laver, hvor længe i har gjort det eller andet, være sød at gå og lov mig at behandle hende godt". Zachary så forpint ud.
 Tom rystede på hovedet. "Ikke før jeg har talt færdigt Zac, jeg er ikke dum, jeg ved godt hvem hun tænker på ved hvert kys, hvem hun længes efter, selv om hun prøver at skjule det og det er ikke mig".
 "Tom please stop". Zachary klemte øjnene hårdt i, som om han håbede at Tom ville forsvinde.
 Han ventede til Zachary igen så på ham. "Nej jeg vil sku ikke, det er sandheden og du bør høre den, det er dig hun vil have, måske det vil ændre sig med tiden, det ville det sikkert, men hun håber stadig imod alle odds at du kommer tilbage".
 "Tom hun fortjener bedre, hun for tjener en der kan tage sig af hende, jeg er ikke god nok til hende". Han så ulykkeligt på Tom.
 Tom var vred nu, vred på Zachary for ikke at ville reagere, han havde kæmpet sådan for hende og så bare give op sådan. "Ved du hvad Zac, du har ret".
 Zachary så ud som om han havde slået ham. "Hun fortjener en man der ikke giver op, en der vilvære der for hende også når det er svært en der vil lette sin dovne røv og kæmpe for hende".
 "Tom hun er din, kan du ikke bare lade mig være ?" Zachary så væk, hans skuldre sunket sammen.
 Tom knyttede sine næver, okay han havde prøvet, virkeligt prøvet, det var slut med at være flink, handskerne var af, han smed det sidste han havde i hoved på ham, kunne han ikke få en reaktion gav han op.
 Hans stemme var kold. "Fint Zac, så du vil ikke have hende, du er en idiot at lade den kvinde gå, men hey dit tab, jeg gav dig chancen for at vise du stadig fortjener hende".
 "Så nu vil jeg gå, hun venter på mig Zac og jeg har tænkt mig at gå ned og kneppe hende til hun glemmer du overhoved eksistere". Tom næsten råbte, noget der skete meget sjældent.
 Zachary stod som forstenet, Tom skulle til at vende sig og gå, da en blindende smerte for gennem hans hoved og han fandt sig selv liggende på gulvet, Zachary stirrede vredt på ham, hans øjne lynede. "Du holder dine fingre fra hende".
 Fuck det gjorde ondt på hans kæbe hvor Zacharys knytnæve havde ramt ham, alligevel fandt han sig selv smilende, da Zachary hidsigt gik hen og åbnede døren.
 "Zac ?" Noget var lige gået op for Tom og han stirrede med store øjne på vennen, den ene hånd på hans ømme kæbe.
 Zachary vendte sig hidsigt og måtte støtte sig til døren for ikke at falde. "Hvad nu Tom ? Har du mere lort at lukke ud ?"
 "Du går ? For pokker Zac, du går jo". Tom kom langsomt på benene, han sørgede dog for at holde en hvis afstand, i tilfælde af at Zachary fik lyst til at slå ham igen.
 Zachary så ned af sig selv og så på Tom, han trak på skuldrene, så vendte han sig og gik ud fra rummet.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...