Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2476Visninger
AA

10. "Det lover jeg dig"


 Tom lå på sin seng og kiggede op i loftet, han havde en knude i maven, han havde aldrig i sit liv været så forvirret og så splittet.
 Han var blevet overrasket da Zachary pludseligt ud af det blå, havde sagt at det var helt okay med ham hvis Tom ville forsøge sig med Amelia.
 Var det et tilfældigt udbrud, fordi Tom var den der var der, fordi Zachary tænkte han ville passe på hende, eller vidste han noget, havde han gennemskyet ham ?
 Tom syntes ellers han havde været diskret, han vidste det var forkert at han var forelsket i hende og han havde aldrig normalt så meget som villet overvejet at gøre noget, det kunne han ikke gøre mod Zachary.
 Desuden havde havde han på intet tidspunkt troet han ville opnå andet end en syngende lussing hvis han havde forsøgt på noget, Amelia elskede uden tvivl Zachary meget højt, han var bare en ven.
 Lige for øjeblikket var det svært, linierne blev ligesom udvisket lidt af situationen, han prøvede virkeligt at holde sig på den rigtige side af den usynlige linie og bare være en ven for hende.
 Men den måde hun klyngede sig til ham på og trykkede sig ind til ham, gjorde det virkeligt svært ikke at gå for langt og han var klar over at deres nærhed blev bemærket af sygeplejerskerne.
 Han troede ikke hun var ude på noget, hun elskede stadig Zachary, hun var bare så ulykkelig og manglede tryghed og nærhed, nu hvor Zachary afviste alt fysisk kontakt.
 Og som kom Zachary pludseligt her og gav ham et fripas, tillod ham at forsøge sig, uden at bryde deres venskab, han kunne ikke frasige sig at være fristet.
 Okay han vidste jo godt at Zachary ikke var sig selv, og han var ikke sikker på at vennen ville se helt på samme måde på det når han fik det bedre.
 Men han vidste også han ikke ville kunne forsøge på noget, ikke engang med Zacharys tilladelse, det var simpelthen for meget imod hans natur og moral.
 Hans store frygt var faktisk at hun i sin sorg og desperation skulle gøre noget dumt og forsøge noget, for der var grænser for hans styrke og han var ikke sikker på han kunne sige nej hvis hun startede noget.
 Nej han var nød til at holde lidt mere afstand mellem dem, skrue lidt ned for den fysiske kontant, han ville ikke risikere noget skete.
 Da han hørte døren gå, vidste han med det samme at hun var tilbage, han bandense for sig selv, hvad havde Zachary nu gjort ?
 Tom løftede hovedet og så på hende, det var tydeligt at hun havde grædt voldsomt og det gjorde ondt på ham. "Åh Ami, hvad sker der søde ?"
 "Han snerrede af mig og bad mig smutte tilbage til dig". Hun så så knust ud at han glemte alt han lige havde sagt til sig selv om at holde afstand og holdt sine arme ud imod hende.
 Hun nærmest kastede sig i hans favn, og han trak hende ind til sig og skældte sig selv ud for at nyde fornæmmelsen af at holde om hende meget mere end han burde.
 "Det er okay Ami, forhåbentlig sker der snart noget når lægen får snakket med ham". Han lod hænderne beroligende glide op og ned af hendes ryg og prøvede at holde tankerne i skak.
 Hun rystede på hovede og sagde knust. "De kan kun hjælpe hvis han ønsker hjælp og det er jeg ikke sikker på han vil og det kan være en neurologisk skade og så er det måske for evigt".
 "For håbentligt er det behandleligt, og his han siger nej til hjælp, så sørger jeg for at han ændre mening, det lover jeg dig". Han så blidt på hende og hendes smukke sørgmodige øjne fik sommerfglene til at flakse i hans mave.
 Hun kyssede ham blidt på kinden, og mindet om da hun halvvejs havde kysset hans mund, fik ans puls til at stige. "Tak Tom, du er den bedste ven man kunne ønske sig".
 "Tak Ami, jeg gør mit bedste". Og han tænkte, fordi jeg aldrig kan være andet end en ven.

 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...