Et øjeblik ? For sent ? For evigt ? (Ami bog 4)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 sep. 2016
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Færdig
(4 bog om Ami husk at læse de 3 første) Ami troede lige at tingene endeligt så lyse ud efter alle prøvelserne, Zachary havde friet til hende, endeligt skulle de få lov at være lykkelige. Ham og Tom skal bare lige komme sig oven på deres skader fra jordskælvet, men så sker katastrofen og hun er igen tæt på at miste en af dem. Der er en hård genoptræning i vente for begge Og den er især hård for Zachary, der har svært ved at acceptere andres hjælp, i sin frustration skubber han Ami fra sig og i armene på en anden. Hvad valgt tager Ami og får hende og Zachary nogensinde deres for evigt eller er det for sent ?

2Likes
0Kommentarer
2509Visninger
AA

12. "Åh fuck, det her er bare så forkert"


 Amelie vidste ikke hvad der gik af hende, hun burde ikke kysse Tom, men hans blik havde slået benen væk under hende og hun reagerede instinktivt.
 Tom frøs, hun kunne mærke hans hjerte banke så voldsomt at hun blev helt nervøs for om det var farligt for ham.
 Hun skulle til at trække sig væk og undskylde sin opførsel, hun havde tydeligvis misforstået ham, hvilket var godt, for det her var helt forkert.
 Men så var det som om nogen tændte for en kontakt, og Toms hænder greb hende, hans mund varm og blød mod hendes, hans kys som en tørstende mand der havde fundet vand.
 Hans tunge kærtegnede hende læbe og hun åbnede sin mund for ham, hans tunge fandt hendes, og hun sukkede mod hans mund.
 Hendes hænder gled og i hans hår, det var et pur af lyse krøller nu, perfekte at køre hænderne igennem og gribe fat i, og da hun gjorde det stønnede han dybt.
 Tom afbrød kysset og hun gemte sit ansigt mod hans hals, hun havde brug for at få vejret og hun turde ikke se ham i øjnene lige nu, hun var flov over sådan at have kastet sig over ham.
 "Undskyld Tom, det var forkert af mig, jeg ved ikke hvad der gik af mig". Hun så undskyldende op på ham.
 Han strøg en tot hår om bag hendes øre. "Du skal ikke undskylde Ami, jeg burde undskylde, jeg.. Åh fuck, det her er bare så forkert".
 "Jeg ved det, jeg lod mine følelser løbe af med mig". Hun puttede sig ind til ham og han nussede hende blidt på ryggen.
 
 Toms hjerne kørte i top speed, åh shit det var lige det han havde frygtet, hvorfor havde han ladet sig rive med ? Det måtte ikke ske igen.. Det var forkert på så mange områder.
 Men hvorfor føltes det så så godt, så rigtigt, så perfekt ? Nej stop dig selv, det var forbudt, forkert og det måtte så absolut ikke ske igen, uanset hvor meget han længdes efter det.
 Han kunne mærke at hun følte sig skyldig over at det var sket og han lod sin hånd kærtegne hendes ryg beroligende, hendes smukke, perfekte ryg, åh fuck Tom du må ikke tænke sådan, fokus her.
 Amelia puttede sig tættere ind til ham og han hvilede kinden med hendes hoved, den enste tanke i hans hovede hvor fantastisk hun duftede.
 "Jeg må hellere gå nu". Hun rejste sig forsigtigt og han nikkede, sikker på at det var en god ide.
 Hun bøjede sig og hendes læber strejfede hans så blidt at han næsten ikke mærkede det og alligevel satte detbhele hans krop i brand, og han måtte bruge alt sin selvkontrol for ikke at gribe hende.
 Da hun var gået sank han sukkende tilbage i stolen, roligt Tom, det var et kys, hun var ulykkelig, det kan tilgives, det var en enkelt fejl, Zachary vil forstå det.

Amelia smed sig på sin seng, hun havde lyst til at tude, fuck hvad havde hun gang i ? Det måtte ikke ske igen, aldrig igen, uanset hvor fantastisk det kys havde været.
 Hun følte det som om hendes hjerne ville eksplodere snart, hun kunne slet ikke finde hoved og hale i noget lige nu og slet ikke sine følelser, de var et stort forvirret rod.
 Kunne man elske mere end en person ? Altså sådan rigtigt ? Hun vidste det ikke.
 Hun elskede jo Zachary, det havde på ingen måde ændret sig, alt hun ønskede var at få ham tilbage, hun var ligeglad med det fysiske, det var det psykiske der manglede, hans smil, hans kærlige passionerede person, ja hun elskede ham, men den person har var lige nu, brød hun sig ikke om.
 Og så var der Tom, søde vidunderlige Tom, der gerne gav alt han havde for at hjælpe andre, hun elskede ham uden tvivl, men var det som en ven eller mere ? Var det bare situationen der gjorde at hun følte sig så draget imod ham ?
 Hun vidste seriøst ikke hvad hun skulle gøre, hvad hvis Zachary fik det bedre og hvad hvis han aldrig fik det bedre ? Hun var ikke sikker på at hun kunne holde til det psykiskt og hun var heller ikke sikker på at han ønskede hende der.
 Amelia lukkede øjnene og håbede at en eller anden bare kunne redde alle trådene ud for hende, både i hendes hjerne og hjerte.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...