A New Start

16 årige Annabella har hele sit liv været vant til at flyttet fra sted til sted pga sin mors arbejde. Dette gør hun har svært ved at binde sig til folk og derfor får venner i de lidt forkerte kredse, er denne gang en undtagelse?

0Likes
0Kommentarer
176Visninger

2. Kapitel 1

Annabella's P.O.V.

Jeg lå på gulvet på mit værelse og nægtede at komme ud. Det kunne ikke være rigtigt at vi skulle flytte endnu en gang, sådan var det hver gang jeg havde fået nye venner. Grunden til flytter så tit, er min mors arbejde. Hun arbejder ikke noget fast sted, bare hos et fast firma som rykker på arbejdspladserne så det passer med de aktuelle opgaver.

Vi havde pakket hele huset sammen og var klar til at tage af sted, det manglede bare at jeg kom ned til de andre så vi kunne komme afsted, men som sagt nægtede jeg, jeg ville ikke rives væk fra mine venner igen, der ville bare ske det samme igen, nemlig at jeg mistede kontakten til dem.

Stephan kom ind på mit værelse og lagde sig på gulvet, jeg kiggede kort på ham, før jeg vendte min opmærksomhed mod loftet. Jeg kendte denne scene alt for godt, min mor havde sendt ham op til mig for at få mig til at komme med ned, fordi hun ikke kunne få mig med, hun havde opgivet for et par gange siden.

”Bell, kommer du ikke med ned i bilen så vi kan komme afsted?” Jeg kunne høre udmattelsen i hans stemme. Jeg vidste godt det tog hårdt på ham, han knyttede sig altid til flere som jeg gjorde fordi han altid havde håb om at det var sidste gang vi skulle flytte.

”Jeg gider ikke Steph, jeg kan ikke holde ud at vi altid flytter når jeg endelig beslutter mig for at knytte mig til nogen, kommer mor og siger vi skal flytte igen, jeg kan snart ikke tage det her mere.” Jeg var frustreret. Jeg vidste godt mor ikke kunne gøre for at det altid var hendes stilling de rykkede rundt på så vi skulle flytte, men jeg var stadig sur på hende, men mest hendes arbejde.

Efter vi bare havde ligget og kigget op i luften i 10 minutters tid, rejste Stephan sig op, og rakte sin hånd frem mod mig, som en gestus til at jeg skulle rejse mig op. Jeg satte mig op, og stirrede bare på den i lang tid, indtil han igen gjorde gestus til at jeg skulle rejse mig, og til sidst gav jeg efter.

***

Bilturen var forgået i fuldkommen stilhed, der var ikke nogen der havde lyst til at sige noget, og både Stephan og jeg var helt nede over at skulle forlade vores venner, men vi kunne ikke rigtigt gøre noget ved det.

Vi var nået frem og jeg sad bare i bilen og stirrede frem for mig. Jeg havde ikke lyst til at se det nye hus, og det var i grunden ikke særlig vigtigt at vælge værelse eftersom alle vores møbler allerede var kommet i går og derfor stod på det værelse der skulle være mit.

Jeg kunne se en flok børn rende rundt på gaden og spille bold. De grinede og havde det sjovt. En flok piger på min alder gik også forbi og fniste, højst sandsynligt over nogle drenge de synes var søde. Vejret var skønt her, men jeg var ligeglad, jeg ville bare gerne hjem igen.

Jeg rejste mig, og gik ind i huset, jeg kunne ligeså godt undersøge hvordan det så ud og hvor mit værelse er. Huset var rimelig stort, og jeg gik rundt for at finde mine ting. Til sidst fandt jeg dem på et stort værelse, men altan med udsigt ud over vores store baghave.

Jeg besluttede mig for jeg ligeså godt kunne rykke mine møbler på plads, det var ved at være sidst på efter middagen så der ville heller ikke gå længe før jeg ville i seng, og jeg hadede at sove når vidste jeg skulle vågne op til at rydde op, selvom jeg vidste jeg nok ikke ville kunne få alle ting i skabe og så videre i dag.

Da jeg havde rykket mine møbler som jeg ville have dem gik jeg ud i haven til min mor for at se hvad hende og min bror lavede. Min mor sad og læste, men min bror var ikke til at få øje på nogen steder.

”Mor, hvor er Stephan henne? Jeg kan ikke finde ham nogen steder.” jeg undrede mig meget, han plejede ikke bare at forsvinde.

”Der kom nogle for at sige velkommen, og drengen der var med var på hans alder, så han tilbød at tage ham med ud for at se på byen.” Jeg var en smule skuffet over at jeg ikke var blevet spurgt, men så igen, min bror og hans venner plejede aldrig at invitere mig med, kun når de ikke kunne lide mine venner.

***

Da jeg vågnede næste dag, var jeg overrasket over at jeg havde fået lov til at sove til kl. 11 normalt fik jeg længst lov til at sove til klokken 9 men jeg klagede ikke. Jeg hadede at sove længe, så følte jeg ikke jeg fik nok ud af dagen, men så igen jeg gad slet ikke være her.

Jeg slæbte mig ned af trappen og ud i køkkenet hvor min bror og en flok fremmede fyre sad og spiste morgenmad sammen. Det var ikke lige hvad jeg havde regnet med. Jeg gik hen til køleskabet og tog et glas juice, der opdagede min bror min tilstedeværelse og lyste op i et stort smil.

”Hey drenge, det her er min søster Annabella” han kom hen til mig og lagde en arm rundt om min skulder. Alle hans venner stirrede på mig som om jeg var et dyr i Zoo. Der var 3 fyre, en med briller og lyst krøllet hår, en med næsten sort hår og meget brune øjne, og en hvor det var meget tydeligt at se brugte voks. De lignede en typisk flok fyre af de populære type at dømme ud fra deres tøjstil, og rimelig flotte udseende.

”Hey jeg hedder Nate” den lyshårede kom hen til mig og gav mig hånden. Jeg smilede og trykkede hans hånd.

”Philip” hilste ham med alt for meget voks. Den sidste sad og så lidt mere reserveret ud, men til sidst fik jeg at vide han hed Shawn. Jeg kunne mærke den ene af dem blev ved med at stirre på mig, og jeg fandt det i grunden ikke særlig rart. Jeg kiggede op og så det var Philip.

”Har du et problem?” Vrissede jeg, jeg kunne ikke lade være, synes det var generende at kunne mærke der var en som stirrede på mig. Han kiggede bare væk, og lod som om han ikke havde siddet og stirret på mig. Jeg skyndte mig ud af køkkenet da jeg var færdig med at spise fordi jeg synes det var akavet at være i køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...