In Between The Spruces | Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Igang
Julen er for mange den måned, hvor kreditkortet er rødglødende. Og massemilliardærdatter Harriet Styles har aldrig manglet noget, og har aldrig behøvet at løfte en finger i sit liv. Dog føler hun, at der er et tomrum, som ikke kan blive fyldt ud.
Niall Horan, hendes kontrast, har arbejdet og bidraget til at forsøge sin familie, siden den dag, han blev gammel nok til det. Han kommer fra det nedre middelklasse miljø, og bliver betragtet som fattig i nogens øjne.
Veje vil krydse hinanden, modsætninger vil mødes, og de vil hurtigt finde ud af, hvad julen faktisk handler om. Men en ting er sikkert - følelser vil komme i klemme, og det vil i sandhed blive en jul, de aldrig glemmer. | Vinder af årets budskab 2016.

96Likes
61Kommentarer
25625Visninger
AA

11. 15. December | Christmas Cuties


15.  D E C E M B E R

Vejen hen til Harriet var alting lang, nu hvor vi boede så langt fra hinanden, men det gjorde mig intet, for bare jeg fik hende at se.

Ved min side på sædet, sad der en pose fyldt med junkfood da hun ønskede det, da jeg spurgte hvad hun ville have til frokost. Hendes familie var ikke hjemme, og jeg havde fået det ansvar at passe hende i dag, nu hvor hendes ankel var øm efter biluheldet – men til vores store held havde hun ikke brækket noget, eller forstuvet.

Bilen havde blot ramt hendes ene ben, og dermed havde hun forstrækket hendes ankel, så hun nu skulle holde den i ro de næste par dage. Og siden familien allerede havde planlagt en ski tur, så var de taget af sted, efter Harriet havde insisteret på, at hun nok skulle klare sig.

Hun havde jo også mig, og de utallige mange stuepiger der rendte rundt og gjorde rent, i deres store villa. Men en del af mig troede ikke på, at hun ikke var øv over, at hun ikke kunne komme med på deres årlige skitur. Så nu havde jeg sættet det som en mission, at få hende i bedre humør, og det skulle nok lykkedes.

Trafikken var ikke slem, men jeg vidste, at jeg nok ikke ville kunne komme hjem, uden at sidde i kø i mindst en time. Så jeg havde medbragt ekstra tøj, hvis det nu ville ske, at jeg skulle blive og sove for at holde øje med hende.

Godt nok var jeg overbeskyttende, men det faktum at hun havde slået sig brød jeg mig ikke om, og jeg vidste hun havde mere ondt end hun rendte og sagde.

Villaen begyndte at komme frem foran mig, og jeg parkerede bilen i indkørslen som var tom. Hendes bil holdte nok i garagen.

Jeg steg ud af bilen, og tog mine ting med mig, inden jeg begav mig hen mod hoveddøren som blev åbnet af en stuepige.

Hendes hår var gråt, og jeg gættede på det var den ældste de havde, og hende som der også havde en datter der arbejdede hos dem. Noget ville jeg dog aldrig forstå – hvorfor de havde brug for så mange stuepiger.

Men jeg gættede på, at det var hendes fars idé.

”Tak,” mumlede jeg og smilede venligt mod hende, da hun lukkede døren efter mig og tog imod min sportstaske der var fyldt op.

Hun forsvandt ind i stuen, og jeg så mig omkring inden jeg hang jakken på plads, og tog maden med ovenpå. Jeg kunne svagt høre noget musik blive spillet inde på hendes værelse, og da jeg skubbede døren op med foden, endte mit blik på hende. Hun lå i sengen og så mod loftet, i mens hun hørte til julemusik på fulde skrald.

”Pas på du ikke bliver døv,” jokede jeg, og først dér opdagede hun, at jeg var kommet ind i hendes værelse. Et smil bredte sig over hendes lette røde læber, og hendes øjne glimtede som diamanter.

”Niall!” udbrød hun glad, og skubbede sig selv op og sidde, hvorefter hun forsøgte sig med at rejse sig men jeg stoppede hende.

”Bliv du bare sættende, jeg skal nok sørge for det hele,” forsikrede jeg hende om, og lænede mig ned for at kramme hende. Hendes arme lagde sig om min nakke, og jeg lukkede kortvarigt øjnene i og nød den søde duft af hende, som fyldte mine næseboer.

”Jeg har savnet dig,” indrømmede hun og trak sig ud af krammet, hendes blik mødte mit og en intens øjenkontakt opstod. ”Jeg har også savnet dig,” mumlede jeg ærligt og trak på smilebåndet, hvorefter jeg placerede posen på hendes seng og så mig omkring, i hendes værelse der var pyntet op til jul.

”Sig mig, kan du få mere julepynt herind?” klukkede jeg og løftede brynene overrasket over den store mængde julepynt. Der var to smalle juletræer i hvert hjørne ved hendes seng, som begge var pyntet op med julekugler og lys. I vindueskarmen var der også fyldt med julepynt, og over hendes klædeskab var der placeret en lyskæde, der gav en hyggelig effekt.

Et grin forlod hendes læber og hun trak på skulderne ”faktisk, så plejer der at være meget mere herinde,” begyndte hun og så sig omkring. ”Men jeg beherskede mig i år, hvis man kan sige det,” afsluttede hun og tog fat om posen, der indeholdt frokosten til os.

”Hvad har du købt?” mumlede hun nysgerrigt og åbnede posen, hun tog en burger op og en omgang pomfritter, og så derefter på mig med et blik jeg ikke helt kunne tyde. ”Gud hvor er det længe siden jeg har fået sådan noget her,” udbrød hun og pakkede burgeren op, ”alt for længe siden.”

Jeg så på hende med et overrasket blik, for fik hendes familie virkelig næsten aldrig sådan noget junk food? Det overraskede mig.

”vent hvad, får i aldrig sådan noget?” spurgte jeg og satte mig på sengekanten, hvorefter jeg tog min egen burger op fra posen og pakkede den ud.

Hun rystede på hovedet ”min far mener det ikke er ordentlig mad,” sukkede hun og satte sig tilbage, så hendes ryg var op af sengegærdet.

Jeg gjorde det samme, og trak dynen over hendes ben så hun ikke frøs, hvorefter jeg så mod hende med et uforstående blik. ”Din far ikke?” begyndte jeg, hun nikkede og søgte øjenkontakt. ”Hvordan kan det være, at han er sådan?” spurgte jeg og så mod hendes grønne øjne, der mindede mig om juletræer.

Hun tog en bid af hendes burger og så sig tænkende ud af vinduet, der var tæt på sengen som vi sad i. Langsomt vippede hun lidt med hovedet fra side til side, mens hun tænkte sig om, og jeg brugte tiden på at spise nogle pomfritter.

”Jeg tror det kommer fra hans barndom, han er også opvokset i en familie med øhm.. Lad mig sige, røven fuld af penge, og er blevet født med en guldske i røven,” svarede hun, ærligt.

Jeg så mod hende med et kærligt blik ”men du er jo ikke blevet ligesom ham, og du er opvokset på samme.. Hvordan skal jeg sige det? Samme måde?”

Et smil tegnede sig over hendes læber, og hun så ned mod burgeren i hendes hænder ”nej heldigvis ikke, men jeg tror også det betyder noget hvem man omgås med. Jeg har jo min tvilling, Harry, og Beatrice, de er meget nede på jorden. Men selvfølgelig har jeg også venner, der er blevet påvirket meget af det faktum, at de ikke mangler noget, og får i hoved og røv.”

Jeg nikkede og gav hende tiden til at spise og fortælle på samme tid, for det var spændende at høre om hendes liv, og hendes meninger om det hele. For godt nok kendte vi hinanden godt allerede, men der var stadig meget jeg ikke vidste om hende, og der var også meget hun ikke vidste om mig.

”Beatrice kommer fra en familie ligesom min, og vi har kendt hinanden siden vi var små børn. Men jeg tror bare vi begge fik hurtigt nok af, at få alting vi pegede på, og vores forældres holdninger til alting. For som du jo har oplevet, så er mine forældres holdninger meget stærke og nok lidt hårde,” fortalte hun videre, og så fortsat ned på sin burger.

”Ikke for at lyde som en forkælet kvinde, men det kan godt være hårdt og få alt man ønsker. Der er ikke noget spænding eller nogen drømme, for man får alting. Man mangler lidt nogle.. øhm,” denne gang afbrød jeg hende, da jeg vidste hvad hun tænkte.

”Oplevelser og drømme?” mumlede jeg, og denne gang mødte hendes blik mit igen, og en antydning af et smil viste sig i hendes ene mundvige. ”Ja, ja man mangler lidt nogen oplevelser, minder og sådan noget,” sagde hun.

”Så håber jeg, at jeg kan give dig nogle,” mumlede jeg og lagde min hånd på hendes lår et kort øjeblik, som jeg gav et kærligt klem.

Smilet på hendes læber voksede, og hendes hvide tænder viste sig ”det gør du allerede,” forsikrede hun mig om.

 

Julefilmen vi havde sættet på, var en Harriet havde bestemt, hun kaldte den sin yndlings julefilm. Og det var en jeg aldrig havde set – The Holiday.

Hun havde forsikret mig om, at det ikke var en ren kærligheds film, men at den også var sjov og julet, og det kunne jeg nu give hende ret i.

”Hvor mange gange er det du har set den?” hviskede jeg, for ikke at overdøve filmen, der stadig var i gang. Vi var kun halvt inde i filmen, og foran os stod en stor skål med popcorn som jeg havde lavet, efter lang tids leden efter mikroovnen i det store køkken de havde.

Hun bed sig tænkende i læben ”hmm, det må være omkring de ti gange nu?” svarede hun og så fortsat mod tv’et.

Et grin forlod mine læber, og jeg rystede på hovedet over hende ”hvordan kan du så finde den spændende stadig? Du kan vel alle replikkerne?” spurgte jeg hende videre om, og lænede mig godt tilbage i sengen.

Hun lå lænet op af mig, med hovedet på min skulder, og dynen var placeret over vores ben. Men hendes skadede fod var på en pude, uden for dynen. Jeg havde inden vi satte filmen på, skiftet hendes forbinding.

Et grin lød fra hende, og det var som sød musik i mine ører. ”Godt nok kan jeg alle replikkerne ja, men det vil altid være min yndlings film og jeg ser den jo kun om julen.. Så den er i hvert fald ikke kedelig endnu, men når den bliver det, så er julen jo ovre? Hvis du forstår hvad jeg mener med det.”

Jeg nikkede og tog en håndfuld popcorn ”det kender jeg godt, jeg tror jeg har set Laurens prinsesse film tyve gange efterhånden, men de er stadig hyggelige, fordi det glæder hende at jeg ser dem med hende.”

Hun løftede hovedet, og så mod mig ”det lyder hyggeligt, måske jeg kan være med næste gang? Hvis Lauren ikke har noget i mod det?” spurgte hun.

En behagelig varmen spredte sig i kroppen på mig, og jeg kunne ikke lade være med at blive glad for, at hun ønskede og se film med Lauren og jeg. ”Jeg spørger hende så snart jeg kommer hjem, men jeg er sikker på hun ville blive glad for at du kom og så film med os. Vi kan jo bare finde en dag,” svarede jeg.

”Det lyder godt,” hviskede hun blidt og vendte så sin opmærksomhed mod tv’et igen.

En halv time gik, og jeg mærkede hvordan hendes vejrtrækning blev langsommere, og et lille grynt kom fra hende. Derfor vendte jeg min opmærksomhed mod hende, og da jeg så hendes øjne var lukkede, var jeg ikke et sekund i tvivl- hun sov.

Smilet voksede, og jeg betragtede hende sove så fredeligt. Hendes mund var svagt åben, og hendes hoved lå trygt på min skulder, i mens hendes hånd lå på min underarm.

Det kriblede i fingrene efter og røre hende, og derfor lod jeg mine fingre skubbe en vildfaren tot hår, om bag hendes øre. Hendes mørkebrune hår var silkeblødt, og det var hendes fejlfrie hud også.

Jeg kunne ikke lade være med, at nyde nærkontakten og det faktum at hun var så tryg ved mig, at hun sov. Derfor valgte jeg også, at nyde synet af hendes sovende skikkelse.

Og da jeg strøg hende over kinden, holdt jeg vejret, for ikke at vække hende. Der var en del af mig der bare ønskede, at dette øjeblik ikke skulle stoppe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...